Børn eller busser? Stofmisbrugere eller skolebøger?
Asfalt eller aktivitetstilbud for ældre? Hvad skal prioriteres i de kommunale budgetter i årene fremover? Det er et problematisk og absurd valg, men ikke desto mindre et valg, som landets kommuner kommer til at foretage for at forhindre økonomien i at skride. Siden 1. januar har kommunerne som noget nyt skullet få busserne til at køre, holde endnu flere veje farbare, betjene borgere, der skal have pas eller kørekort og så videre, og så videre. Vi er kun fem måneder inde i det nye år – og kommunernes husholdningspung er allerede slunken. Nu må regeringen følge kommunalreformen til dørs og sende de bevillinger, som er nødvendige for at opretholde et uændret serviceniveau efter de mange nye, store opgaver, vi i kommunerne har påtaget os. Ser vi på busserne, mangler Vestegnskommunerne samlet set knap 22 millioner kroner for at kunne få dem ud at køre som hidtil. Vi, otte kommuner på Vestegnen, har tilsammen fået 82,3 millioner kroner i bloktilskud til den kollektive trafik – de beregnede faktiske udgifter til dette område i 2007 er 104,2 millioner kroner! For enkelte kommuner, bl.a. Rødovre og Glostrup, betyder det, at der i år kun er penge til 55-60 procent af deres busregning. Kun en enkelt af Vestegnskommunerne kan, som det ser ud lige nu, få dækket sine udgifter til den kollektive trafik. Sådan som reglerne for den kommunale busdrift er skruet sammen, skal vi i Vestegnskommunerne betale for en række gennemgående busser, som ikke benyttes særlig meget af vores egne borgere. Samtidig er den del af bloktilskuddet, som er afsat til busdrift, beregnet ud fra nogle tal, som er sat meget lavt i forhold til de udgifter til busdriften, som trafikselskabet Movia opererer med. HUR’s busdrift blev finansieret via låneoptagelser – og nu er det kommunerne, der skal betale hele regningen! De millioner, kommunerne kommer til at mangle til den kollektive trafik, skal findes et sted. Vi kan vælge at tage dem fra busdriften, men det hænger dårligt sammen med statens overordnede trafikplan, der skal skabe bedre sammenhæng i den kollektive trafik. Nedskæring af busdriften vil givet komme til at gå ud over busbetjeningen i ydertimerne, og det betyder dårligere service til borgerne, flere biler på vejene, mere slid på asfaltbelægninger, endnu flere parkeringsproblemer og mere forurening. Man kan også forestille sig, at kommuner, som skal spare på busdriften, vil forsøge at få nedlagt busruter, som går gennem kommunen, men stort set ikke benyttes af kommunens egne borgere. Hvis sådan en tanke realiseres, vil det være ødelæggende for sammenhængen i den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Men i den nuværende situation er det en risiko, vi må se i øjnene. Prioriteringer af den kollektive trafik kræver koordination, og det gør vi på Vestegnen. Vi har allerede ansat en fælles trafikplanlægger og har indledt et samarbejde om at bestille busser fra Movia og koordinere køreplaner for buslinjer, som kører igennem flere kommuner – netop for at imødekomme de mange tværgående pendlere. Men vi kan have nok så mange gode intentioner om at se helheder og samarbejde over kommunegrænser. Faktum er, at hvis den enkelte kommunes økonomi er maksimalt presset, vil det være fristende – og nærliggende – at hytte sit eget skind og prioritere sine egne borgere frem for at se på helheder. Hvis der ikke skal reduceres i busdriften, må vi i kommunerne finde de manglende millioner til busserne et andet sted i den kommunale husholdning. Men det vil ramme vores kerneydelser og betyde forringelser i den kommunale service. Med skattestoppet og den udmeldte serviceramme holder regeringen jo samtidig kommunerne i stramme tøjler. De offentlige serviceudgifter må ikke stige, og nu tvinger regeringen kommunerne til at prioritere imellem eksempelvis børn og busser! Hvis busserne på Vestegnen skal køre som hidtil, må det koste på børnepasningen, skolerne og ældreomsorgen. Alt sammen store og vigtige serviceområder, hvor regeringen – som led i arbejdet med en kvalitetsreform – ønsker en bedre service. Ser vi på vejene, har Vestegnskommunerne ved årsskiftet overtaget knap 90 km amtsvej. Det drejer sig primært om veje, der har karakter af transitveje for trafik mellem provinsen og Københavns centrum. Rigtig mange pendlere bruger f.eks. hver eneste dag Roskildevej og Gl. Køge Landevej til at komme fra deres hjem et sted på Sjælland til deres arbejdsplads i hovedstadsområdet. Det er altså veje, som typisk benyttes/belastes af andre end borgerne på Vestegnen. Men ligesom med den kollektive trafik er der ikke fulgt penge nok med til at løse opgaven. Kommunerne får via bloktilskuddet knap 34 millioner kroner – eller kun lidt mere end halvdelen af, hvad Københavns Amt brugte på at vedligeholde de 90 kilometer vej. Det betyder, at kommunerne igen har valget mellem pest og kolera. Vi kan vælge kun at bruge de knap 34 millioner, vi har, på de nye vejstrækninger. Det vil betyde, at vejstandarden vil falde. Og det vil givet blive bemærket af de mange pendlere i hovedstadsområdet, der benytter disse transitveje. De vil pludselig få hullede veje under bildækkene, hvor der før har været pæn og jævn asfalt. Vi kan også vælge at tage penge fra vores øvrige vejbudget og bruge dem til at holde de nye veje i en god stand. Men det betyder så, at kommunens øvrige vejnet skal holde for. I en situation, hvor de nytilkomne veje for Vestegnskommunernes vedkommende primært er veje, der benyttes af pendlere til og fra København, vil det ikke være en gangbar prioritering. Alternativt kan viså vælge at tage penge fra andre kommunale serviceområder – fra børnepasningen, skolerne, de ældre – og overføre dem til vejbudgettet. Men som nævnt er der kun begrænsede muligheder for reel prioritering inden for de kommunale budgetter i disse år, hvor vi er underlagt regeringens serviceramme. I de nye borgerservicecentre knokler medarbejderne med at hjælpe de mange borgere, der skal have fornyet pas, have kørekort eller måske have et pas til et eller flere børn. En pas- eller kørekortekspedition tager 10-15 minutter alene til direkte borgerekspedition, og de nye pasregler betyder langt flere ekspeditioner end forudset. Det giver hektisk travlhed i borgerservicecentrene, og i vores kommuner oplever vi, at antallet af ekspeditioner er steget yderligere, fordi borgerne nu kan henvende sig i en hvilken som helst kommune for at få lavet nyt pas. Det betyder, at en række borgere, der bor et andet sted i hovedstadsområdet og arbejder i f.eks. Hvidovre eller Vallensbæk, vælger at gå på rådhuset i den kommune, de arbejder i – og få pasfornyelsen klaret i frokostpausen. Vores eget regnestykke viser, at der i 2007 skal foretages 51.389 pasekspeditioner i vores otte kommuner. Rigspolitiet har anslået tallet til at være 30.374 – altså en forskel på 21.015 ekspeditioner. Rigspolitiets regnestykke baserer sig på tal, der viser borgernes besøg på deres lokale politistation, og der er således ikke taget højde for, at borgerne tilsyneladende i stort omfang vælger at benytte borgerservicecentre i en anden kommune end deres hjemkommune. Desuden er der brugt tal fra 2005 – altså tal fra før indførelsen af de nye regler om, at alle børn skal have eget pas. Regeringens bloktilskud til os for denne opgave er 1,7 millioner kroner. Vi kommer til at bruge cirka 2,5 millioner kroner til direkte borgerekspedition og et tilsvarende beløb til administrative opgaver såsom bogføring, ajourføring af registre, arkivering. Derudover har vi haft udgifter til udstyr i forbindelse med overtagelsen af pasopgaven. Vi har skullet købe højdemålere, passkannere og specielle makulatorer for i alt 1 million kroner. Desuden er vi ikke blevet kompenseret for de arbejdstimer, vi har brugt på at efteruddanne de ansatte i borgerservicecentrene til de nye opgaver med pas og kørekort. Hvis vi i kommunerne skal have de midler, der svarer til vores udgifter til de nye borgerserviceopgaver, vil det være oplagt at tage udgangspunkt i vores egne registreringer af antallet af ekspeditioner frem for Rigspolitiets tal for pas- og kørekortekspeditioner, som i hvert fald ikke holder stik i vores otte kommuner. Alternativt kunne indtægterne for pas og kørekort (gebyrerne) tilfalde kommunerne, så vi ad den vej opnår en økonomisk kompensation, der står mål med vores udgifter til opgaven. Også på det sociale område har kommunerne fået nye opgaver. Ansvaret for behandlingstilbud til alkohol- og stofmisbrugere ligger nu hos os, og vi påtager os gerne dette ansvar, men heller ikke her er de nødvendige midler fulgt med. Brøndby, Hvidovre og Rødovre mangler hver 6-7 millioner kroner til behandling og forebyggelse af stofmisbrug, og tæller vi Vallensbæk med, skal der samlet set bruges cirka 1 million kroner mere til alkoholbehandling i de fire kommuner, end regeringen har givet penge til. Så hvad nu? Skal vi tage skyklapper på og lade flere alkohol- og stofmisbrugere og deres familier sejle deres egen sø – med flere splittede familier, flere voksne uden arbejde og flere tvangsfjernelser i kølvandet? Hvor skal vi hente de penge – fra skolebibliotekerne? Og så er der genoptræningen, kvindekrisecentrene og det forebyggende arbejde på sundhedsområdet. Versene er forskellige, men omkvædet er det samme: Hvor skal pengene komme fra? Vi har allerede nu en klar fornemmelse af, at der også, når det f.eks. gælder genoptræning, medfinansiering af sygehuse og det generelle forebyggelsesarbejde, kommer en stor regning til kommunerne. Nogle af de millioner, vi står og mangler i dag, kunne være kommet fra de 15 procent af Københavns Amts nettoformue, som kommunerne overtog per 1. januar 2007. Men for Vestegnskommunerne er dette beløb 85 millioner kroner mindre end det beløb, som var fastsat i delingsaftalen mellem amtet, kommunerne og staten. Årsagen er, at både gæld til metrobyggeri og merudgifter til drift på sundhedsområdet igennem de sidste to år har gjort betydeligt indhug i amtets formue. Det er altså kommunerne, der må rette op på eftervirkningerne af Københavns Amts forøgede driftsudgifter i 2005 og 2006. Kommunerne er kommet godt i gang med de mange nye opgaver, og på en række områder har Vestegnskommunerne gennem Vestegnssamarbejdet indledt et tættere samarbejde – bl.a. i forhold til trafik, planlægning, miljø, sundhed og arbejdsmarked. Men vi kan allerede nu se, at det svinder drastisk i den store husholdningspung. Regeringen har ganske enkelt ikke sendt nok penge efter de nye opgaver. Da kommunalreformen blev lanceret, blev der lovet finansiering krone for krone, medarbejder for medarbejder, forstået på den måde, at der var penge til at løse de samme opgaver og lønne det samme antal medarbejdere efter 1. januar 2007, som der var før! Kommunalreformen blev udråbt som udgiftsneutral. Vi kan nu dokumentere, at dét ikke er tilfældet. Det er helt urimeligt, at kommunerne tvinges til at finde penge inden for servicerammen i en situation, hvor der i forvejen er skåret helt ind til benet i den offentlige service, og hvor regeringen taler om kvalitetsforbedringer. Og samtidig er der overskud på statens finanser! Vi mener afgjort, at det er regeringens pligt at sende de aftalte penge i hælene på de nye opgaver, kommunen har påtaget sig. Hvis det ikke sker, må vi melde hus forbi, når borgerne fremover klager over en ringere offentlig service, og vi må sende de oprørte forældre, vrede læserbrevsskribenter og strejkende skoleelever videre til Christiansborg. Finn Aaberg er borgmester i Albertslund (S)Ib Terp er borgmester i Brøndby (S)Søren Enemark er borgmester i Glostrup (S)Britta Christensen er borgmester i Hvidovre (S)Michael Ziegler er borgmester i Høje-Taastrup (K)Ole Bjørstorp er borgmester i Ishøj (S)Erik Nielsen er borgmester i Rødovre (S)Kurt Hockerup er borgmester i Vallensbæk (K)
