0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Børns selvmordsforsøg

Næsten dagligt forsøger et barn under 15 år at begå selvmord i dagens Danmark – hvorfor?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når vi beder dig stoppe op midt i din avislæsning, så er det, fordi vi vist alle bør stoppe op et øjeblik og tænke over, hvad der foregår lige for øjnene af os.

Efter 14 og 17 år i branchen som henholdsvis børnesygeplejerske og børnelæge ser vi med stor alvor på det faktum, at flere og flere børn og helt unge mennesker bliver indlagt på vores børneafdeling på grund af selvmordsforsøg og anden selvskadende adfærd.

Vi kan konstatere, at et stigende antal børn og unge – overvejende piger – bliver indlagt på børneafdelingen, og desværre er det ikke kun et lokalt fænomen. Udtræk fra Landspatientregisteret bekræfter tendensen.

Fra 2002 til 2006 er der på landsplan sket en voldsom stigning i antallet af under 15 år, der årligt har forsøgt selvmord. I 2007 har der til dags dato været indlagt 26 børn på vores børneafdeling til afgiftning efter selvmordsforsøg. I 2007 har der til dags dato været indlagt 26 børn på vores børneafdeling til afgiftning efter selvmordsforsøg.

Det er kort og godt 26 for mange ... Vi lader den lige stå et øjeblik! Vi taler om 11-14-årige børn – hvis de er fyldt femten år, bliver de nemlig behandlet på voksenafdelingen!

Det skræmmende er, at det er blevet en dagligdags begivenhed på børneafdelingerne i dagens Danmark. For ti år siden gjorde det indtryk ved morgenkonferencen, hvis vagthavende læge rapporterede om det foregående døgns indlæggelser og nævnte en 13-årig pige, der havde forsøgt at tage livet af sig ved at sluge en håndfuld Panodil. I dag vækker det ikke samme opmærksomhed. Det er blevet en dagligdags begivenhed. Og det er skræmmende.

Hvad sker der med vores børn? Hvad sker der med vores samfund? Og hvorfor er det næsten udelukkende pigerne, vi møder? Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller os selv, når vi en gang imellem i den travle hverdag trækker i håndbremsen og tillader os selv at reflektere over livets gang på en almindelig børneafdeling i Danmark.

Hvad er det, der gør børnene/de unge så rådvilde, afmægtige og ensomme, at de i sidste ende vælger at forsøge at tage deres eget liv?

Pigerne – for det er altså mest piger, der griber til denne handling – er meget forskellige. Nogle kommer fra belastede hjem med en tung bagage, men vores indtryk er, at mange af pigerne kommer fra det, man vil kalde ’almindelige hjem’. Mange af dem med en skilsmisse bag sig, men det er jo ikke usædvanligt i vort samfund, hvor godt halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse.

Nogle af pigerne har planlagt selvmordsforsøget gennem lang tid. Pigerne har undertiden haft selvmordstanker og ofte gjort skade på sig selv bl.a. ved at skære sig selv. Nogle har samlet piller sammen gennem mange måneder og skrevet afskedsbreve.

Hos andre piger er der mere tale om en affektreaktion, hvor pigen oplever selvmordsforsøget som eneste handlingsmulighed. Det glas Panodil i familiens medicinskab, der bruges til menstruationssmerter og hovedpine, kan ved en tilfældighed blive pigens udvej, når livet gør ondt.

Historien om Maja 14 år (konstrueret på baggrund af vores dagligdag på børneafdelingen):

Det er mandag morgen. Familien er lidt sent på den. Familiefesten hos mormor trak ud, så alle kom lidt for sent i seng. Far går for tredje gang ind og vækker Maja, og da han kommer helt hen til sengen, ser han, at der ligger opkast på hovedpuden, og at Maja sover med en lidt mærkelig vejrtrækning.

Han rusker i hende, men kan ikke vække hende. Mor kommer til, og først nu ser de brevet på skrivebordet og finder pilleglasset, der er trillet ind under sengen. De ringer 112.

... ... ... Bagefter kan forældrene genkalde sig, at Maja gennem nogen tid har været mere stille og ofte er gået ind på værelset og har lukket døren bag sig.

Ved skole-hjem-samtalerne bliver Maja altid rost. Hun er fagligt dygtig og en sød pige at have i klassen. Maja har flere veninder i klassen. Forældrene opfatter Maja som en kompetent teenager med masser af ressourcer og godt socialt netværk. Mors arbejdssituation har gennem nogen tid været tiltagende presset. Forældrene fortæller, at de har haft skænderier, men det er deres indtryk, at børnene ikke har bemærket det. Forældrene har ikke selv tillagt deres indbyrdes skænderier særlig betydning.

Senere fortæller Maja til sygeplejersken på børneafdelingen, at hun gennem lang tid har følt sig trist og alene. Forældrenes skænderier går hende på. Det var meget svært at miste farmor, der døde for et år siden.

Hun savner farmor meget, men taler ikke så gerne med forældrene om det, da hun er bange for at gøre far ked af det. Hun føler, at et tital i skolen ikke er godt nok. Det blev uoverskueligt for Maja, da det gik op for hende, at den venindegruppe, hun plejer at være en del af, igen har været på shoppingtur og holdt videoovernatning uden at spørge, om Maja ville være med.

Til sidst syntes Maja, at den bedste udvej var at tage de 30 Panodil, som Maja havde samlet gennem de sidste uger.

Hvad er der sket i den forløbne periode i børnenes og familiernes liv. Hvad sker der i vort samfund? Hvad er det, der gør, at børn og purunge mennesker, der står med hele livet foran sig, føler sig så pressede og belastede, at selvmord eller svært selvskadende handlinger er de eneste løsningsmuligheder, de kan finde frem til?

Majas historie er ganske typisk. En sød og stilfærdig pige, der kæmper med egne og andres forventninger, og som går meget stille med det.

Som er ensom på t