Kære nye studerende!

Du hører sikkert ofte i denne tid, at verden ligger for dine fødder. Det er måske en kliche, men ikke desto mindre er det sandt – og aldrig har det været så håndgribeligt, som det er i dag, hvor det tager form af et brev i din postkasse. Dér, i en konvolut fra KOT (Den Koordinerede Tilmelding), ligger de ark, hvorpå nøglen til din fremtid står skrevet: Du er kommet ind på universitetet! Måske har du arbejdet målrettet på at komme ind på drømmestudiet i flere år, måske soler du dig (som en af gymnasiereformens første studenter) stadig i skæret af din velfortjente hue. Hvad enten din vej til optagelse har været lang og snirklet, eller du er sprunget direkte ud på den, håber jeg, du er kommet ind på den uddannelse, du drømmer om, og som formand for Rektorkollegiet byder jeg dig hjerteligt velkommen! Dit liv vil blive radikalt forandret på den anden side af denne sommerferie. Du får en helt ny virkelighed at navigere i. Det er du naturligvis ikke den første til, og mange af dem, der har prøvet det før dig, vil heldigvis tilbyde dig gode råd og vejledning. Jeg er en af dem. Som rektor på Syddansk Universitet giver jeg – ligesom mine forgængere i Rektorkollegiet – de samme gode råd til de nye studerende hvert år: • Med din optagelse følger frihed og uendelige muligheder, men også et ansvar – både for din egen læring og for at deltage i den samfundsmæssige debat. • Tag dit studium seriøst – det er et fuldtidsarbejde, især i det første år. • Du er fra din første studiedag en del af det større akademiske fællesskab – brug det, nyd det, engager dig! Det er vigtige overvejelser, og jeg vil meget gerne uddybe, hvad jeg mener med det. Men du har måske allerede hørt det i forvejen, og ellers vil du forhåbentlig få det at vide af dine ældre medstuderende. Derfor vil jeg i år byde dig velkommen på en anden måde. Det hører sig nemlig i virkeligheden slet ikke til i dit nye liv som studerende at få læst og påskrevet via envejskommunikation. Kernen i universitetsuddannelsen – og en del af det, der adskiller den akademiske undervisning fra den, du hidtil har oplevet – er nemlig dialog og snarere evnen til at stille de rette spørgsmål end evnen til at komme med alle svarene. Nu kræver dialog per definition indspark fra to sider, hvorfor det umiddelbart er svært at gennemføre på en side i Politiken. Men jeg har igennem mange år mødt og lyttet til de nye studerende, og der er visse spørgsmål, der synes at gå igen. Tillad mig derfor i en FAQ af en art at tilnærme mig dialogens form ved at forsøge at give nogle svar, der samtidig rummer en vifte af de gode råd, jeg har at give. Hvad vil der kræves af mig – er det hårdere end gymnasiet? Ja. Du er studerende nu, hvor du før var elev. En studerende har langt mere frihed. Det er f.eks. ikke altid, det bliver registreret, om du møder op til undervisningen, og det er af og til først til eksamen, at det bliver tydeligt, om du har fulgt med i løbet af semesteret eller ej. Derfor er det vigtigt, at du gør dig din frihed og dermed også dit ansvar bevidst. Du skal læse for din egen skyld – og du skal også følge med i undervisningen for din egen skyld, selv om du ikke altid bliver hørt og ikke har lektier for. Heldigvis er undervisningen oftest spændende. På et universitet er en stor del af undervisningen forskningsbaseret, hvilket betyder, at selv dine undervisere leder efter svarene og måske selv er ved at uddanne sig yderligere. Du bliver derfor ikke, som du ofte blev i gymnasiet, kun præsenteret for fakta, som du skal huske. Det er selvfølgelig en del af det, og på nogle studier vil man opleve megen udenadslære i starten, fordi det er nødvendigt at opbygge en basisviden om dit nye felt. Til gengæld kan jeg love dig, at det hurtigt bliver interessant, og at du senere vil få stor, selvstændig indflydelse på dit studium og din studieretning. Uanset hvilket trin i din uddannelse du er på, er det vigtigt, at du bruger din kritiske sans. Den studerendes, ja akademikerens, fornemmeste opgave er at stille spørgsmål. Du har i kraft af at være ’ny’ en evne til at undre dig over ting, vi andre bare accepterer, og sætte spørgsmålstegn ved dem. Denne evne er meget værdifuld, og jeg tilskynder dig til at bruge den! Hviler hele videnssamfundet så på mine skuldre? Nej. I al den frihed og i de muligheder, din uddannelse giver dig, ligger der naturligvis en fordring om at bruge dem. Og jo flere muligheder du tager imod, jo mere du lader din verden udvide sig, jo større ansvar har du. Samfundet har brug for dig, og som Onkel Ben siger til Peter Parker, inden han påtager sig sin nye identitet som superhelt: »With great power comes great responsibility«. Nu er du sikkert træt af at høre om alt det ansvar, du har, og det forstår jeg godt. I en tid, hvor du allerede fra folkeskoletiden har skullet tage store, konsekvensfyldte beslutninger, kan det synes rigelig hårdt at være ansvarlig for sit eget liv uden samtidig at skulle tage verdens bekymringer på sine skuldre. Det behøver du heldigvis heller ikke. Det er rigtigt, at der er meget fokus på videnssamfundet og på innovation, og at du i højeste grad er en meget vigtig brik i det. Men du er ikke alene! Du er med din optagelse blevet en del af det akademiske fællesskab. Du deler fra din første studiedag ansvaret med dine medstuderende i hele landet og hele verden og med alle dem, der kom før dig. Sammen kan I løfte videnssamfundet mod nye højder. Har jeg lige så mange muligheder som årgangen før mig? Ja. Vi har i Danmark stadig et af verdens bedste og mest fleksible uddannelsessystemer. Du kan i Danmark alene vælge mellem over 800 uddannelser på otte universiteter. Uanset hvor i landet du er kommet ind, kan du senere tage f.eks. din overbygning på et andet universitet. Dertil kommer, at du har mulighed for at tage en del af din uddannelse i udlandet som en del af f.eks. Erasmusprogrammet. Kort sagt har du alle muligheder, men det er op til dig at gøre brug af dem. Jeg kan love dig, at dit universitet står klar til hjælpe dig videre med dit valg. Kan jeg finde et sted at bo – og har jeg råd til at leve på SU? Forhåbentlig. Selv om der inden for de seneste år har været meget fokus på at sikre udbuddet af ungdomsboliger, er det desværre ikke alle, der kan finde drømmeboligen i deres valgte studieby. Dette er yderst beklageligt, men heldigvis er de nye studerende ofte meget kreative, og før eller senere finder de et sted at bo. Denne kreativitet er også gavnlig, når du skal leve af din SU. Den rækker ikke til et luksusliv, men som dine forgængere vil bevidne, kan man godt leve for den. Og, er rektoren nødt til at nævne, så bliver du jo så frygtelig rig på viden og erfaringer. Ellers er det også en mulighed at tage et arbejde ved siden af. I enkelte studiebyer, såsom Odense, er der endog jobgaranti for studerende. Men det er vigtigt ikke at tage for meget arbejde – og især ikke det første år. Husleje, mad og bøger er dyre, men særlig i de første år bør dit studium være en fuldtidsbeskæftigelse. Erfaringer viser, at de, der hænger mest i i de første semestre, får det meget nemmere siden hen. Jeg ved godt, at arbejde ved siden af studierne er vigtigt for din videre karriere, og at arbejdsgiverne også vil se på dit ’relevante erhvervsarbejde’, når du søger akademikerjob en dag. Men gør det klogt – og giv dig selv tid til at falde til. Og handler det udelukkende om at pynte på cv’et, kan jeg varmt anbefale at engagere sig i studenterpolitik eller politik i det hele taget. Her kan du, foruden de sociale gevinster, som politisk sammenhold medfører, høste både indflydelse og værdifulde erfaringer. Kan universitetslivets sociale aspekter forenes med det akademiske? Ja. Din studiestart med sine rusture og studiegrupper er en enestående mulighed for at få venner for livet – for ikke at tale om gode minder. Aldrig kommer du til at møde en så stor koncentration af ligesindede. Du bliver en del af et situations- og interessefællesskab på tværs af nationale og internationale grænser. Der er ’fredagsbar’, der er uni-fester, kollegiefester og festudvalg, og det er vigtigt, at du også tager del i alle disse aspekter af universitetstilværelsen. Det er kort sagt vigtigt at koble af! Men som i alle livets forhold gælder det gamle udtryk om ’alt med måde’ naturligvis – det har du sikkert hørt før – og også her har vi fra universitetsverdenen tillid til, at du fint kan administrere din frihed. Jeg ville dog være en dårlig rektor, hvis jeg ikke mindede dig om, at du og dine medstuderende også kan være en faglig støtte for hinanden. Der er også værdifuldt socialt samvær i at diskutere sit fag med holdkammeraterne og hjælpe hinanden op til eksamen – og så kan man altid tage en eksamensøl bagefter. Kan jeg gøre en forskel? Ja, hvis du vil. Naturligvis går det hele ikke op i fest, og inderst inde har du sikkert, ligesom mange af dine medstuderende, et ønske om at gøre en forskel i en verden, der af og til ser ud til at være kørt helt af sporet. Der er udfordringer nok inden for alle felter: klima, tolerance, debat, forståelse, energibevarelse og -besparelse samt kræftforskning for bare at nævne en håndfuld. Hvis du arbejder for det og for at få de rette kompetencer, har du rig mulighed for at sætte dit præg på verden og på samfundet, hvad enten du opfinder en ny vaccine eller skriver opsigtsvækkende debatindlæg. Desuden skal du tænke på, at grundforskning også kan føre til den næste store innovation – dvs. at selv om man arbejder hele sit liv med noget, som ikke umiddelbart har en praktisk anvendelse, kan det faktisk ende med at ændre verdenshistorien. Og så har jeg slet ikke nævnt den forskel, du kan gøre på et personligt plan. Dit valg af uddannelse vil under alle omstændigheder gøre en forskel i dit eget og dine nærmestes liv. Når du deler din viden med gæsterne til familiefesten og måske ser din begejstring smitte og deres øjne åbne sig for de spændende perspektiver inden for netop dit interessefelt, vil du vide, at du med dit valg har påvirket din omverden. Kan jeg få arbejde bagefter? Ja, med stor sandsynlighed. Som akademiker får du, foruden dine specifikke kompetencer, en helt ny måde at tænke på. Den er der i høj grad brug for på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden, som du ved, for tiden er exceptionelt lav. Humanister finder i stigende grad vej ind i spændende job inden for sektorer, der før ikke havde øjne for deres kompetencer, og der er som altid behov for kandidater fra de naturvidenskabelige fag. Dertil kommer, at verden bliver dit arbejdsmarked, idet mange akademiske uddannelser kan bruges på tværs af landegrænser. Og hvis du slet ikke kan få nok af det lærende liv, er der job på universitetet, hvor du som forsker og underviser kan fortsætte med at søge efter svarene. En universitetsuddannelse indbyder til det, vi kalder livslang læring. Kan jeg klare det? Det ved kun du selv. Men vi skal nok gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dig! Så længe du lader din nysgerrighed og kærlighed til faget styre, bruger din kritiske sans og siger fra og beder om hjælp, hvis det bliver for meget, skal det nok gå. Søg svarene, og hold aldrig op med at lede, selv om de måske ikke kommer så nemt til dig, som du havde forventet. Tag fat! Du er en del af noget større nu, og selv om det akademiske liv kan være hårdt i perioder, er det uhyre tilfredsstillende. Hele livet. Det er snart længe siden, jeg var studerende, og i dag ser jeg med beundring på dig og dine medstuderende på starten af jeres rejse. Jeg kan kun anspore dig til at bevare din tro på dig selv og på dine muligheder. For det er virkelig sandt, at verden ligger åben for dig. Med brevet i dag har du fået et fripas til at begive dig ud på den vej, du har valgt at betræde, men det er kun dine fremtidige valg, der afgør, hvor denne vej ender. Uanset hvad kan jeg love dig én ting: Det bliver dit livs rejse. Nyd den! Åh, og husk, at timerne starter kvart over. Står der 12, betyder det 12.15 (det hedder ’det akademiske kvarter’). Men 12.00, betyder altså stadig præcis kl. 12. Og hvis der er mere, du vil vide, skal du bare spørge ...