0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frøen Fred

En korsfæstet knaldgrøn frø ved navn ’Fred’ er kommet i vejen for Bolzanos ambition om at være Italiens mest cool kulturby. Biskopper er krænkede og vrede. Giv din kommentar til dagens kronik nederst på siden

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

’Borgerligt interiør’ hedder en udstilling, som kan ses på bymuseet i Bolzano indtil 31. oktober.

Den elegante udstilling kombinerer kunst- og kulturhistorie i et veloplagt forsøg på at give et signalement af en samfundsklasses liv og selvforståelse på tværs af Europa fra midten af 1800-tallet til begyndelsen af det 20. århundrede. Den underliggende tanke er, at det europæiske borgerskab, trods de meget store forskelle fra land til land, i denne periode havde en fælles æstetik, en fælles smag og et sæt fælles værdier, hvor dyrkelsen af den ydre fremtræden var blandt de vigtigste.

Udstillingens tema harmonerer smukt med to gængse, men delvis modsatrettede opfattelser af den sydtyrolske hovedby Bolzano (eller Bozen, som byen hedder på tysk, der tales af 70 procent af befolkningen i denne siden 1918 italienske provins).

På den ene side kan bolzaninerne godt lide at se Bolzano som en by, der med sin beliggenhed ’midt i Europa’ og sin traditionelle rolle som handels- og gennemfartsby altid har været et mødested for mennesker og kulturstrømninger fra hele Europa. På den anden side er der et traditionelt billede af Bolzano som en købmandsby, snarere end kulturby, og af hele Sydtyrol som en indelukket og konservativ egn.

Det sidste er et billede, som man i Bolzano har gjort sig store anstrengelser for at ændre. De lokale myndigheder, handelskamre, turistråd osv. har sammen med private virksomheder og forsknings-, uddannelses- og kulturinstitutioner arbejdet systematisk på at give Bolzano et nyt image som en moderne og fremadskuende by med appel til moderne, yde- og købedygtige mennesker verden over.

Det var en stor triumf, da Bolzano i 2007 ikke bare, endnu en gang, var blandt topscorerne i erhvervsavisen Il Sole 24 Ores årlige opgørelse over Italiens bedste byer, men af den canadiske livsstilsguru Tyler Brulè blev betegnet som en af de to italienske byer (Genova var den anden), der bød på flest muligheder. Brulè er grundlæggeren af designmagasinet Wallpaper, og han er en fremtrædende person i den globale homobevægelse, så hans ord har vægt i de kredse, som ’New Bozen’, gerne vil have i tale. Brulès ros fik det italienske nyhedsmagasin Panorama til at interessere sig for Bolzano, hvilket resulterede i en fem sider lang reportage, der kårede Bolzano som den mest cool by i Italien.

Disse imagesucceser skyldes ikke bare en omfattende brandingkampagne, de elegante indkøbsgader og Bolzanos rige og varierede restaurations- og forlystelsesliv, men i høj grad også investeringer i form af offentlige tilskud og skattelettelser til forskning og uddannelse og til initiativer, som skal forebygge hjerneflugt og tiltrække begavede og ambitiøse unge mennesker fra udlandet.

Bolzanos nye teknologiske forskningscenter Techno Innovation Südtirol-Alto Adige (TIS) er langt fremme med miljø- og klimavenlige byggeteknologier, det tysk-, italiensk- og engelsksprogede universitet har 3.500 studerende fra 41 forskellige lande, og Europaakademiet EURAC forsker i så forskellige emner som genetisk medicin, Alpernes miljø, vedvarende energi, flersprogethed, føderalisme og regionalisme og minoritetsrettigheder. Dalai Lama har bedt akademiet udarbejde et udkast til en fredsaftale for Tibet, og i maj 2008 var akademiet vært for en gruppe israelske eksperter med henholdsvis jødisk og palæstinensisk baggrund, som var i Bolzano for at studere de ordninger, som efter årtiers strid har sikret et fredeligt samliv mellem provinsens tysk-, italiensk- og ladinsktalende befolkningsgrupper.

Bymuseet ligger på Via Cassa di Risparmio, som løber langs med floden TÀlvera/Talfer, der skiller den tyskprægede middelalderby fra den moderne bydel, som blev påbegyndt under fascismen og udbygget efter Anden Verdenskrig for at skaffe boliger til de tusinder af syditalienske indvandrere, som centralregeringen bevidst trak til byen ved at anlægge nye industrier, der skulle forvandle Bolzano fra en østrigsk handels- og landbrugsby til en italiensk industriby. Manøvren lykkedes, og i modsætning til resten af Sydtyrol, hvor 70 procent af befolkningen angiver, at de har tysk som modersmål, gælder det kun for 26 procent af bolzaninerne.

Et par hundrede meter længere nede ad Via Cassa di Risparmio kommer man til det funklende nye flagskib i bestræbelserne på at lancere Bolzano som en moderne europæisk kulturby.

Det moderne kunstmuseum Museion stod færdigt i 2007, og museumsbygningen, en aflang terning af glas og stål skabt af den berlinske tegnestue Krüger Schuberth Vandreike, har med rette vakt positiv opsigt i både italienske og udenlandske medier. Den store, fem etager høje, men lette, lyse og gennemsigtige konstruktion står i spændende kontrast til de ældre ejendomme, som ligger tæt op ad dens to langsider. Bag bygningen er anlagt to smukt slyngede broer, der fører henholdsvis fodgængere og cyklister over TÀlvera og skaber endnu en forbindelse mellem de to bydele.

Museions første udstilling Peripherer Blick und Kollektiver Körper (’Perifert Blik og Kollektiv Krop’), åbnede i maj i år og vises indtil 21. september. Udstillingen, der består af en omfattende samling af malerier, skulpturer, film, videooptagelser af performancekunst m.m., udforsker samspillet mellem de forskellige kunstarter og, som titlen antyder, mellem individet og det kollektive og muligheden for at betragte genstande fra andre synspunkter end de sædvanlige.

Udstillingen består af over 400 værker af 231 lokale og internationale kunstnere. Takket være generøse bidrag fra provinsregeringen og fra lokale sponsorer er Museion et ret velfinansieret museum, og dets schweiziske direktør, Corinne Diserens, har en klar ambition om at gøre det til andet og mere end bare et godt lokalmuseum.

Trods den flotte åbningsudstilling ville Museion, hvis det ikke havde været for én enkelt af udstillingsgenstandene, nok have stået noget i skyggen af den rejsende europæiske kunstbiennale Manifesta 7, som i år (indtil 2. november) er delt mellem fire udstillingssteder i Sydtyrol og naboprovinsen Trentino, bl.a. en tidligere aluminiumsfabrik i Bolzano og den kæmpemæssige gamle østrigske grænsefæstning i Fortezza/Franzenfeste.

Selv om Manifesta 7 fylder mere i det internationale kunstlandskab end Museion, har museet i Bolzano alligevel stjålet en god del af mediebilledet, om end det er sket på en måde, som både museet, de sydtyrolske politikere og deres imageeksperter nok helst havde været fri for.

Det værk, som har gjort Museion til sommerens samtaleemne i Sydtyrol, også – og måske ikke mindst – blandt folk, der ikke ellers plejer at tale så meget om moderne kunst, er den tyske kunstner Martin Kippenbergers skulptur ’Fødderne først’.

’Fødderne først’ er en ca. meterhøj, knaldgrøn lakeret skulptur af en korsfæstet frø, som i hænderne (!) holder henholdsvis et ølkrus og et æg. Kippenberger (1953-1997), som også er repræsenteret på Louisiana, var en central person blandt ’de unge vilde’ kunstnere i Tyskland, og han vakte ofte f