0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mening med galskaben?

Vil vi have mere kontrol med ulandshjælpen? Eller vil vi give ulandene mere ejerskab? I dag holdes et topmøde om effektivt samarbejde. Giv din kommentar til dagens kronik nederst på siden

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

'Massiv svindel med danske ulandspenge' har været overskriften på en nylig debat om dansk ulandsbistand.

Debatten efterlader indtrykket af massiv svindel med bistandsmidler, og at ministeren har søgt at skjule svindlen. Trecifrede millionbeløb har været nævnt. Fra Christiansborg kræver partier fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten kulegravning og redegørelser. Spørgsmålet melder sig, om det nu igen er den naive godhedsindustri, som bliver snydt, så vandet driver. En sandsynlig konklusion vil være, at vi skal have mere kontrol. En dansk revisor på hvert gadehjørne, så vil pengene gå til det rigtige.

Interessant nok skal donorerne mødes i dag i Ghana til et internationalt topmøde for at diskutere, hvordan vi bruger ulandspengene bedre og mere effektivt. Indgangen til debatten er faktisk ikke ’mere kontrol’, men snarere ’mere ejerskab til ulandene’, da topmødet skal tage temperaturen på ’Paris-deklarationen’, som donorer og modtagerlande vedtog for tre år siden.

Deklarationen bygger på nogle overordnede principper og har som erklæret målsætning at opnå bedre resultater. Ned med omkostninger til administration og kontrol, mindre spild og flere penge direkte til formålet. For at opnå dette skal modtagerlande tage mere ejerskab, donorer skal harmonisere deres arbejde og skal ikke lave deres egne systemer og administration, men anvende modtagerlandets systemer, og der skal sikres gensidig gennemsigtighed. En spændende dagsorden for at sikre en optimal udnyttelse af bistandsmidlerne.

Det er ikke lykkedes at få danske medier til at beskæftige sig med det. Trods talrige forsøg er det magre resultat ét interview i P1. Hvorimod afdækningen af svindel har været tophistorie i flere medier i en uges tid. I mit perspektiv er det fint, at ulandsbistanden belyses kritisk, men det er forstemmende, at debatten ikke løftes op over skandaleniveauet. Denne kronik er et forsøg på at råde bod på det.

Det lyder paradoksalt, at vi i Danmark kræver mere kontrol, mens ulandseksperterne kræver mere ejerskab til ulandene. Der er for få Mandelaer og for mange Mugaber i Afrika, vil mange synes, og det er ikke lige den form for ejerskab, vi ønsker? Nej. Og det er heller ikke sådan, at overskriften om mere ejerskab skal forstås.

Ulandene er lige så forskellige som landene i Europa. I en del lande er demokratiet velkonsolideret, man kan have tillid til system og ledelse, og der er basis for en fælles indsats for at bekæmpe fattigdommen. I andre lande må indsatsen tilrettelægges på trods af det siddende styre, men man finder tit gode og pålidelige folk på andre niveauer. Angola er et eksempel: Landet er plaget af en omfattende korruption, som eliten med regering og præsident står i spidsen for. Alligevel har vi som ulandsorganisation oplevet, at der på provinsniveau og nedefter har været masser af seriøst engagerede folk, både i stat og kommune og hos de private organisationer, og at det har været muligt at arbejde effektivt og til gavn for de fattige.

Generelt har fattige lande dårligere kapacitet og systemer, end vi kender fra Danmark. Det er sådan set derfor, vi er der – vi skal hjælpe med at opbygge det, man i bistandsjargonen kalder god regeringsførelse, herunder uafhængige domstole, demokrati og en fri presse. Vi kan ikke støtte opbygningen af demokratier, hvis vi samtidig vil styre udviklingen fuldstændigt.

Vi kender alle det politiske spil i Danmark og ved, at der skal tages hensy