For syv år siden trådte undervisningsmiljøloven i kraft, og den siger blandt andet, at elever har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. Eleverne har også ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter til at varetage deres interesser over for uddannelsesstedets ledelse med hensyn til opfyldelse af bestemmelserne. Og ledelsen kan tillade, at elever tillægges endnu mere vidtgående indflydelse på undervisningsstedets undervisningsmiljø. Skolerne har altså pligt til at skabe et undervisningsmiljø, der inkluderer alle elever. Lærere, ledelse, forældre og politikere har naturligvis deres opfattelse af, hvad der er et godt undervisningsmiljø, men det bliver først rigtig interessant at beskæftige sig med emnet, når man spørger eleverne og inddrager dem i processen med at få viden om og udvikle undervisningsmiljøet. Derfor har vi på Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, siden etableringen i 2002 blandt andet arbejdet med at undersøge, hvad eleverne selv mener; og nok så vigtigt: at give skolerne mulighed for at inddrage alle eleverne i arbejdet med at kortlægge, udvikle og forbedre den enkelte klasses og skoles undervisningsmiljø. Men hvordan står det så reelt til? Hvad mener eleverne selv om deres vilkår i skolen? Alle tal i Kroniken her baserer sig på svar fra mere end 50.000 elever i grundskolens 4.-10. klasse. Svarene fortæller noget om, hvad eleverne synes om livet i skolen. Eleverne har givet deres mening til kende inden for en bred vifte af emner, der har betydning for deres liv, trivsel og velfærd i undervisningen som for eksempel: Generel tilfredshed med skolen, klassen og kammeraterne, mobning, konflikter, klasselæreren, timerne og undervisningen, stress og de fysiske rammer. 86 procent af eleverne er glade for deres skole, mens 14 procent af eleverne ikke er glade for deres skole. At være glad for sin skole kan dække over mange ting, men indikerer først og fremmest, om den enkelte elev befinder sig godt på skolen samlet set, dvs. ud over sin egen klasse, klassetrin, klassekammerater, egne lærere osv. Det er altså langt de fleste elever, der er glade for deres skole. Det er dog en forholdsvis høj procentdel, 14 procent, af eleverne, der ikke trives. 75 procent af eleverne er glade for deres lærere, mens 23 procent er glade for en eller nogle enkelte af deres lærere, og 2 procent er ikke glade for nogen af lærerne. Lærerne har naturligvis en afgørende rolle for undervisningsmiljøets kvalitet, dvs. for såvel elevens læring som trivsel. Derfor er det vigtigt, at den enkelte elev har det godt med sine lærere. At hele 23 procent angiver, at de kun er glade for en eller nogle enkelte lærere er problematisk, idet eleverne ofte møder 5-6 forskellige lærere i løbet af en uges undervisning. 92 procent af eleverne føler sig trygge i deres klasse, hvilket er meget positivt, men 8 procent af eleverne angiver, at de ikke føler sig trygge i klassen. Når tallet omsættes til konkrete elever, er det et højt tal, idet tryghed er tæt knyttet til velbefindende og læring. 68 procent af eleverne føler sig som en del af kammeratskabet i klassen – og altså ikke udenfor. 25 procent føler sig en gang imellem uden for kammeratskabet i klassen, mens 6 procent ofte føler sig udenfor. At være del af et kammeratskab er afgørende for den enkelte elevs følelse af at høre til. Kammeratskab er ikke lig med venskab, men fortæller, om den enkelte elev er del af et klassefællesskab. Kammeratskab/fællesskab er dog ikke en fasttømret størrelse i en klasse. Det forandrer sig, og der opstår mindre kammeratskaber/fællesskaber i det store klassefællesskab. Derfor er de 25 procent, som en gang imellem føler sig uden for kammeratskabet, ikke alarmerende, men måske netop udtryk for, at kammerater er på spil i det daglige. De 6 procent, der altid eller det meste af tiden føler sig uden for kammeratskabet i klassen, kræver ekstra opmærksomhed fra lærernes side. 17 procent af eleverne angiver, at de inden for de sidste 2 måneder har oplevet at blive mobbet en eller flere gange af nogen fra egen klasse, mens 83 procent angiver, at de ikke er blevet mobbet. 17 procent har inden for en periode på 2 måneder oplevet at blive mobbet af nogen fra egen klasse. Det er et urimeligt højt antal elever, der udsættes for mobning i klassen. Når det kommer til mobning mellem elever fra forskellige klasser, er det 15 procent af eleverne, der angiver at være blevet udsat for mobning, mod 85 procent, der ikke er blevet mobbet af nogen fra en anden klasse. Ligeledes angiver 15 procent af eleverne, at de selv har været med til at mobbe en eller flere andre elever, mens 84 procent angiver, at de ikke har været med til at mobbe andre elever. 59 procent af eleverne siger, at de ofte oplever konflikter i skolen, mens 41 procent siger, at de sjældent oplever konflikter i skolen. At have konflikter mellem mennesker er ikke pr. definition dårligt, men eleverne oplever konflikterne som forstyrrende og dermed negative. 70 procent af eleverne oplever, at konflikterne i skolen/klassen bliver løst på en god måde, mens 29 procent af eleverne oplever, at konflikterne ofte løses på en utilfredsstillende måde. Tallene vidner om, at der er et forholdsvis højt konfliktniveau i skolen. Klasselæreren er en central person i elevernes skoleliv. 82 procent af eleverne svarer, at de mener, at deres klasselærer gør noget for, at alle i klassen skal have det godt, mens 18 procent svarer, at klasselæreren ikke gør så meget. Hvis eleverne har brug for hjælp hos klasselæreren, svarer 75 procent af eleverne, at de kan få hjælpen hos deres klasselærer, mens 12 procent svarer, at de ikke tror, at de kan få hjælp hos klasselæreren, hvis de har brug for det. 12 procent af eleverne svarer 'ved ikke’ til spørgsmålet. Hver fjerde elev tvivler altså på, hvorvidt de kan får hjælp hos klasselæreren. Selv om langt de fleste elever føler sig trygge ved klasselæreren, er der altså en del, der ikke har tillid til, at deres klasselærer vil hjælpe dem, hvis de har behov for det. Velbefindende i skolen og et godt undervisningsmiljø er tæt knyttet til undervisningens tilrettelæggelse, herunder den intellektuelle udfordring, som den enkelte elev stilles over for, samt graden af ro/støj i undervisningen. 28 procent af eleverne siger, at de ofte keder sig i timerne, 50 procent siger, at de sommetider keder sig, mens 22 procent siger, at de sjældent eller aldrig keder sig i timerne. Selv om det kan være sundt at kede sig nogle gange, og selv om vi ikke ved, om det er, fordi eleverne finder undervisningsemnet interessant eller ej, så er det umiddelbart alt for mange elever, der keder sig og dermed ikke lærer nok i skolen. Mere undervisningsdifferentiering er stadig aktuelt. Måske kan arbejdet med elevplanerne være med til at sætte mere fokus på behovet for og en konkret gennemførelse af en differentieret undervisning? 38 procent af eleverne siger, at der altid eller for det meste er den nødvendige ro i undervisningen. Ligeledes siger 38 procent af eleverne, at det kun er sommetider, at den nødvendige ro i undervisningen er til stede, mens 24 procent af eleverne siger, at det er sjældent eller aldrig, at den nødvendige ro er der i undervisningen. Det er et alarmerende højt tal og har betydning for såvel læring, undervisningsmiljø, velbefindende og stresspåvirkning. Stress dækker over mange forskellige faktorer. DCUM’s tal er ikke dækkende for en egentlig stressundersøgelse. Dog siger det lidt om, hvorvidt eleverne oplever at være stressede på grund af lektier og lektiemængde, samt hvorvidt de samlet set har for meget at se til – fritid og skole under ét. 64 procent af eleverne siger, at mængden af lektier er passende. 31 procent af eleverne siger, at de har for mange lektier, og 5 procent siger, at de har for få lektier. Hvad tallene nærmere dækker over, ved vi ikke, f.eks. om de 31 procent synes, at det er for mange lektier, fordi de ikke har lyst til at lave lektier, eller fordi de har travlt med andre ting i fritiden, eller om det er, fordi de faktisk har svært ved at lave lektierne – altså at der er faglige problemer med lektierne? 27 procent af eleverne svarer dog, at de ofte føler sig stressede på grund af lektier, hvilket tyder på, at der er visse problemer med at få lektierne lavet. 49 procent af eleverne siger, at de sommetider føler sig stressede på grund af lektier, hvilket kan skyldes flere ting, f.eks. at større opgaver/pligter ligger på samme tid, at lektierne samler sig i perioder, eller at nogle lektier er sværere at få lavet end andre. 24 procent af eleverne siger, at de aldrig føler sig stressede på grund af lektierne. Der er altså stor variation i oplevelsen af lektier og stresseffekt på eleverne. Det skal tilføjes, at det at opleve sig presset, f.eks. hvis man som elev skal aflevere opgaver, ikke altid er forbundet med stress i negativ forstand. Hvis presset bliver for stort over en længere periode, kan det have en negativ stresseffekt på den enkelte elev – og der kan opstå en stresskultur i en klasse. Elevernes svar på spørgsmålet om, hvorvidt de har for meget at se til (skole og fritid lagt sammen), indikerer, at stresstilstanden ikke er permanent, i hvert fald ikke for hovedparten af eleverne, 81 procent. Der er dog 20 procent af eleverne, der siger, at de har for meget at se til. Her er det forældrene (eventuelt i samarbejde med skolen), der sammen med det enkelte barn må vurdere, hvad der er realistisk for barnet at klare i løbet af en uge – med det udgangspunkt, at lektier og skole ikke kan fravælges. Vedrørende de fysiske rammer for klassen mener ca. en femtedel af eleverne, at klasselokalet, pladsforholdene og indretningen ikke er i orden. Knap halvdelen af eleverne mener, at disse fysiske/æstetiske forhold i klassen er nogenlunde i orden. Om antallet af lokaler/steder til gruppearbejde samt indretningen heraf mener 1/5 af eleverne, at dette ikke er i orden. 43-44 procent angiver, at disse fysiske rammer til gruppearbejde kun er nogenlunde i orden. Der kan endda være steder, hvor eleverne ikke har adgang til lokaler/steder til gruppearbejde – de 12 procent, der ikke ved, hvad de synes, kan dække over, at der måske ikke alle steder er disse lokaler. Hver fjerde elev er utilfreds med muligheden for at opbevare overtøj og andre personlige ting. Det skaber en grundlæggende tryghed og overskuelighed i hverdagen ikke at skulle bekymre sig om, hvor ens tøj og personlige sager kan være. Denne sikkerhed har ikke alle elever, hvilket kan give anledning til konflikter, forstyrrelser og rod. Hele 32 procent af eleverne finder ikke toiletforholdene i orden på skolen. Det er mange elever, særligt hvis man sammenligner med, at kun 6 procent mener, at toiletforholdene er helt i orden. Hvad skal der til for at gøre toiletforholdene i orden? Hvis uhumske toiletforhold betyder, at eleverne ikke benytter toiletterne, eller skynder sig for meget, kan det være sundhedsskadeligt og give f.eks. inkontinens. Et roligt sted på skolen kan også være svært at finde. 30 procent af eleverne synes, at antallet af steder, hvor man kan være i ro, ikke er i orden. Ro er med til at sikre koncentration i undervisning og læreprocesser, men også i frikvartererne kan det være rart at søge et roligt øjeblik. Tilpas ro er en individuel oplevelse, men netop muligheden for at finde et roligt sted er vigtig i denne sammenhæng. Elevernes tilfredshed med skolens udearealer som legeplads og skolegård er ikke overvældende. Ca. hver femte elev mener, at legeplads og skolegård ikke er i orden, og ca. hver tredje elev mener, at skolens boldbaner og andre udearealer ikke er i orden. Samlet set synes jeg, at elevernes syn på deres undervisningsmiljø er udtryk for en lidt lunken tilfredshed! Det kan og skal blive bedre i den enkelte kommune og på den enkelte skole. Skolen skal tage elevernes synspunkter alvorligt og indstille sig på for alvor at inddrage dem i det løbende arbejde med at gøre skolen til et bedre sted at være og lære.