Hvert år smittes cirka 50.000 helt almindelige unge.

Med sygdomme, der giver betændelser, knopper, smerter, udflåd og vorter med risiko for kroniske skader, som sterilitet og i værste fald kræft og aids. De unge smittes gennem sex, for det er som bekendt mere end sød musik, der udveksles mellem elskende: 70.000 samlejer ender med fortrydelsespiller, og flere end 5.000 kvinder under 25 år fik en abort i 2005. Det er ikke en beskrivelse af de sørgelige resultater af den seksuelle adfærd i et fattigt uland, et snerpet religiøst præstestyre eller 1800-tallets Europa, men dagens Danmark – et rigt land med fri og gratis adgang til oplysning, undersøgelse og behandling. Spørgsmålet er så, hvad der går så galt efter kollegiefesterne, fredagsbarerne og byturene? Er de unge da helt døve, blinde og berusede, så årtiers seksualundervisning og viden om beskyttelse er gået helt fløjten? Det er ikke nødvendigvis mere basal viden, der skal til: Da Sundhedsstyrelsen sidste år spurgte 7.000 15-24-årige om deres seksualvaner, svarede stort set alle, at de godt vidste, at kondom beskytter mod graviditet og sexsygdomme. Problemet er, at mange unge alligevel afstår fra at bruge kondomerne konsekvent. Ikke mindre end 23 procent af de unge mænd anfører, at det er o.k. ikke at beskytte sig mod sexsygdomme (mod 10 procent af kvinderne). Men hvad ligger bag, når unge oplever kondomer som besværlige eller glemmer at bruge dem? På hvilke områder er det, forældre, undervisere og andre forebyggere skal sætte ind? Kvalitativ forskning er løbende ved at afsløre, hvilke sociale og kulturelle faktorer der er bestemmende for unges seksuelle adfærd. Vi kan nu begynde at forstå, hvorfor kampagner og uddeling af kondomer alene ikke er nok til at undgå sexsygdomme og uønsket graviditet. I en dansk sammenhæng kan kendskab til 7 overlappende forklaringer se sådan ud: Forklaring 1: De farlige formodninger De unge vurderer – ofte ubevidst – smitterisikoen hos en potentiel sexpartner ud fra, hvor godt de synes, de kender vedkommende; det være sig gennem fremtoning eller baseret på adfærd, rygte eller social position. Unge anvender således gerne kondom ved beskyttelse mod sygdom fra ’risikopartnere’ som opfattes ved f.eks. » ... hvor let hun er at få fat i, eller hvis hun gik i seng med mig med det samme«. Kondomer bruges dermed mest i korte, ustabile relationer og mindre i længerevarende forhold, hvor partneren bliver ophøjet til fast. Her tager p-pillen oftest over, da graviditet ses som en større bekymring end sygdomsforebyggelse. Også blandt unge bøsser florerer den farlige strategi med at droppe kondomet efter et gæt om en ukendt partners hiv-status: Den hiv-negative mand tror umiddelbart, at hvis en anden mand vil have sex med ham uden kondom, er det nok, fordi denne anden mand heller ikke er smittet. Ungdommens følelse af usårlighed parret med grænsesøgende adfærd gør unge til dårlige bedømmere af risiko og derved lette ofre for hovsa-situationer, uheld og ulykker. Betagelsen af fart og støj uden skelen til andres velbefindende kan utvivlsomt genfindes i sexlivet: Hvis drenge opfatter nogle piger som ’billige’ eller lette at score, vil der ikke blive udvist megen påpasselighed, hvis ikke pigerne siger fra. I Sundhedsstyrelsens undersøgelse af unges forhold til sex fra 2006 vurderede cirka 3/4 af dem, der ikke havde fast kæreste og ikke altid brugte kondom, at deres risiko var lille eller meget lille. Mange af dem mente endda, at de samtidig havde nok viden om beskyttelse. Fortrængning af egen sårbarhed skubber tanken om sexsygdomme og graviditet væk fra bevidstheden som noget, der kun rammer de andre. Mange af infektionerne er imidlertid så udbredte blandt unge, at det bliver umuligt at regne ud, hvem der kan være smittet. Strategien med at have ubeskyttet sex med kendte eller ’rene’ partnere viser sig pludselig at være ganske ineffektiv. Faste forhold for mange unge viser sig at være en flygtig affære af ganske få uger eller måneders varighed, så udskiftning af kondomet med troskab er heller ikke holdbart. Forklaring 2. Jeg vil ham uanset hvad: Frygten for afvisning At være ung handler til alle tider om den stenede vej til at opnå bekræftelse og anerkendelse og til sidst at opnå den udkårnes gunst. Har man først scoret, vil det være bittert så tæt på målet at skulle blive afvist, hvis man ikke går med på det, som partneren vil seksuelt (f. eks. ubeskyttet sex). Sex er et magtspil, der ikke altid går op. Ulige magtforhold mellem partnere, baseret på forskel i alder, erfarenhed, selvværd, tiltrækning, hengivenhed, forelskelse med videre er også styrende for den seksuelle adfærd. Den overlegne vil let kunne udnytte sin magt, og den underlegne vil ikke altid turde stå op imod magten. Således kan den ene eller begge parter blive fristet eller ledt til handlinger, de reelt ikke ønsker eller bagefter gerne ville have undgået. Forklaring 3. Kondomer udtrykker noget negativt Kondomer vil lettere blive forkastet, hvis de bliver symbol på noget meget lidt attraktivt, nemlig sygdom, mangel på troskab eller på hengivenhed. Kvinders – ikke mænds – rygte kan ødelægges af ’for mange’ partnere. Så for kvinder kan det at medbringe kondomer antyde upassende meget seksuel erfaring. For begge køn antyder kondombrug partnerskifte, altså at der kan have været mange andre. Dermed udfordres den romantiske forestilling om, at man er den eneste ene. Omvendt kan kondomfri sex ses som et tegn på troskab ved at vise den anden, at ’mig kan du stole på’. Hvis man ved indledningen til et samleje opfordrer til at bruge kondom, kan man komme til at insinuere, at partneren kan være smittet eller syg, eller omvendt kan opfordringen blive fortolket, som om man selv er inficeret med et eller andet. Disse antydninger vil kunne fremprovokere pinlige situationer og forstyrrende diskussioner. Omvendt kan usikker sex blive et symbolsk udtryk for gode følelser, for det bedste i én selv. At tage imod sæden kan være en måde at vise hengivenhed på, at blive ét med sine partnere og føle samhørighed. Det er fremført, at blandt bøsser har aids måske gjort det at tage imod sæden til et endnu stærkere udtryk for kærlighed og hengivenhed, når man til og med vil løbe en risiko for den andens skyld. Forklaring 4. Opfattelser af køn bestemmer adfærden Selv i dag hersker forestillingen om, at rigtige mænd er meget seksuelt aktive, mens kvinder skal være kyske eller holde sig til et stabilt, eksklusivt forhold. Sex for den unge kvinde bliver knyttet til kærlighed og romantik, og kvinder forventes at blive ’lagt ned’ på en måde, der ikke er logisk, planlagt eller rationel. Mænd – på den anden side – vil lægge planer for at opnå sex f.eks. ved at foregive, at forholdet er seriøst, når det ikke er det. Den sociale betydning af kravet til mænd om (meget) sex kan få nogle drenge/mænd til at prioritere jagten, erobringen og sexoplevelsen højere end hensynet til risikoen. Paradoksalt nok er det kvinder og ikke mænd, der anses for ansvarlige for forebyggelse mod graviditet. Den mere selvbevidste finder ud af, at det er tilladt at afvise sex uden kondom: »Man skal vise, at man ikke bare er en dulle, der bare er ligeglad med sig selv og også er for dum til at tænke«. »Jeg var for naiv og blev besnakket til at tro, der ingen risiko var«. Begreber som (manglende) personlig styrke, (manglende) selvbevidsthed, naivitet, forelskelse og sødme blev nævnt som betydningsfulde for usikker sex i den danske undersøgelse og blev især sagt af og om kvinder. Forklaring 5. Kommunikation om sex kræver kompetencer Unge vil undgå at diskutere sex af angst for at tabe ansigt eller såre andres følelser (gennem afvisning) eller for at gøre skade på deres rygte. Sikker sex bliver derved vanskelig at planlægge. Hvis muligheden for seksuelt samleje ikke var oplagt eller erkendt, vil de unge måske ikke have diskuteret sex med deres partnere på forhånd. Møder de dermed hinanden uforberedte, vil kondomer sandsynligvis ikke blive medbragt eller indkøbt. Unge har sjældent erhvervet sig færdigheder til at kunne forhandle om sex. Hvad vil jeg have ud af det her, og hvad vil du? Hvad kan vi sammen finde ud af, der er nydelse for os begge? At tage denne forhandling og få den i mål kræver mange udtalte og non-verbale udfordringer for især debutanten og den generte. Kondomet kan nemt blive endnu en pinlig forhindring i denne besværlige kommunikation, som derfor springes over. Trods et vist frisind kan det i dagens Danmark være svært at tale om sex, endsige at orke at insistere på sikker sex. Der skal ressourcer og kompetencer til at kunne tackle seksuallivets udfordringer, ikke mindst til at styre uden om de farer, som stort set altid har været forbundet med sex. Som det gælder for andre lystfyldte, men sundhedsskadelige handlinger er tanker om forebyggelse ikke det, der kommer i første række, når liv og hverdag er præget af rod eller magtesløshed. Heller ikke de, som har lavt (seksuelt) selvværd, fordi de frygter omgivelsernes reaktion på deres seksualitet eller deres positive (hiv-)smittestatus, evner altid at være åbne og tale om eller kræve beskyttelse med kondom. Forklaring 6. Vi vil have umiddelbar nydelse her og nu Sex kan opleves som total hengivelse og uforbeholden nydelse, hvor man i foreningens ekstase afviser krav om at beherske sig. Dyrkelse af den anden person efterfølges af en lykkebringende afstresning og afspænding. Sex er dermed en følelsesmæssig og ikke en intellektuel oplevelse, hvor handlingerne derfor nemt bliver løsrevet fra forestillinger om konsekvenserne. Usikker sex kan være en måde at opleve at få kvalitet i sit liv. Den kontrollerede sex opleves ikke som umiddelbar, og kondomer forhindrer således følelsen af den uindskrænkede intimitet, spontanitet og overgivelse. Forklaring 7. Når beruselsen ikke skyldes kærlighed. Seksuelle forbindelser søges og knyttes ofte ved fester, i barer og diskoteker, hvor alkohol udskænkes. Alkohol og stoffer indtages netop inden seksuelle møder for at øge selvværd, fremhæve tab af selvkontrol og dømmekraft eller for at få en forstærket sensorisk bevidsthed – motiver, som alle reducerer påpasseligheden. Alkohol-indtagelse bliver i eget forsvar en undskyldning for frisættelse af hæmmede ’normale’ følelser, lyster og handlinger. Herved undgår den enkelte at tage personligt ansvar for sine risikobetonede handlinger. Andelen af unge, der var fulde eller skæve ved deres seksuelle debut, var i 2006 på 13 procent. Nytter det så overhovedet noget at oplyse? Ja! Undersøgelsen fra 2006 viste trods alt, at 2/3 af de unge, som ikke har en kæreste, bruger prævention, hver gang de har sex med en ny partner. Så kondomoplysning kan gøre en stor forskel, men resultaterne er ikke optimale. Danske unge har gode forudsætninger for at blive bedre til at lære at kommunikere igennem de forhindringer omkring sex, som plagede tidligere generationer og unge i andre lande den dag i dag. Men hvem kan gøre hvad? Sundhedsstyrelsens kampagnebudskaber er gode til at få sikker sex på dagsordenen i den offentlige bevidsthed – men virker kun så længe, kampagnerne varer. Det lange, seje træk med de mere differentierede budskaber skal derimod klares lokalt, og disse opgaver varetages bedst af kommune, sundhedstjeneste, skole, forældre, kammerater og andre tæt på den unges dagligliv. De personer, der er tættest på de unge, må udfordre dem på deres viden og de holdninger til sex og kondomer, der er nævnt som forklaringer på usikker sex. Praktisk anvendelse og værdsættelse af kondomer er noget, der kan læres, og som til stadighed må promoveres i undervisningssektoren i og uden for folkeskolen fra en tidlig alder sammen med basal viden om kroppens reproduktion og glæder og farer ved sex. Men også den mere personlige seksualvejledning og -rådgivning skal forestås lokalt af kommunerne. Og de unge er motiverede for forebyggelse, også de mest udsatte: Klamydiapatienter kan f.eks. udtrykke dårlig samvittighed og være fulde af selvbebrejdelser over ikke at have beskyttet sig. Opgaven ligger i at fastholde denne højrisikogruppe i forebyggelsesprocessen med øget opmærksomhed og praktisk viden på området, træning i sikker sex-færdigheder, styrkelse af selvtilliden, så de unge får handlekompetence til at turde stille krav samt mobilisering af støtte i netværket for at undgå risikosituationer og fremme påpasselighed og fælles omsorg. Det gælder om at kvalificere folkeskolens lærere og andre kommunale forebyggere til at gøre de seksuelle spilleregler klare og kunne konfrontere de unge med de svære spørgsmål om køn, magt og ansvar. Også forældre har en stor opgave med at påvirke de unge, så forebyggelsesbudskaberne kommer til at opleves relevante. Konsekvent anvendelse af kondom bør fremover blive den faste norm, så de unge ikke ved hvert nyt seksuelt møde skal til at vurdere hensigtsmæssigheden af, om kondomet nu skal på. Lokale forebyggere må have mod til at bearbejde de unges opfattelse af kondomer som stigmatiserende barrierer i de ovennævnte situationer og dermed påvirke den seksuelle adfærd. Hvis lokale indsatser kun giver informationer om kondomer og ikke tager fat om de unges holdninger imod dem, tackler man kun en del af dette stigende problem, og vi vil tabe kampen mod sexsygdomme og uønskede graviditeter.