Vi havde et rigtig godt møde i Afrikakommissionen 20. november i Addis Abeba.
Godt, fordi der var dialog og eftertanke. Godt, fordi det blev erkendt, at der ikke var nogen nemme løsninger eller hurtige genveje til at løse Afrikas komplekse og store problemer. Det var derfor skuffende at vende hjem og se, hvordan formanden for Afrikakommissionen, statsminister Anders Fogh Rasmussen, fremstillede resultatet i de danske medier. Det blev til en forsimplet retorik, som hører fortiden til. Statsministeren kaldte årtiers dansk udviklingsbistand for »en gang udviklingssocialisme« og civilsamfundet for »noget abstrakt fluffy noget, som ingenting giver«. Nu skal private virksomheder redde Afrika. Og det var hele Afrikakommissionen i øvrigt enig i, lød det. Det er en sandhed med modifikationer. Der var på mødet et stærkt fokus på god regeringsførelse, på landbrugsudvikling og på civilsamfundet – både fra de danske og afrikanske deltagere. Det vil jeg gerne støtte. Jeg er helt enig i, at det er afgørende at skabe bedre forhold for de private virksomheder i Afrika. Vi skal fjerne bånd og begrænsninger. Men jeg ved, at det med sikkerhed ikke er nok til at redde Afrika. Det var det heller ikke i Asien.
Er man i tvivl, kan man tage til et land som Congo, hvor virksomhederne frit og uhindret boltrer sig i de store naturressourcer, hvor civilsamfundet er yderst svagt, og hvor staten og administrationen er brudt stort set helt sammen. Det er i den grad den rå og private kapitalisme, der udfolder sig i Congo. Og det fungerer ikke.
