0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Elektroniske kirurger og krigere

Snart skal vi tage stilling til helt nye kombinationer af mennesker og maskiner. Doping er kun begyndelsen. Giv din kommentar til dagens kronik nederst på siden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Så skal vi igen til at overvære Det Store Cirkus, det 95. Tour de France – 3.553 kilometer.

Der vil igen blive spekuleret over og diskuteret, hvem af rytterne der er dopet. Der vil igen blive talt om etik og moral med alvorlig stemmeføring. Og millioner af mennesker vil følge løbet.

Om ikke så mange år vil den diskussion, som jo i bund og grund handler om, hvad man kan tillade sig i underholdningens navn, blive set som nogle af de første famlende forsøg på at forstå en uforudsigelig virkelighed. Det bliver endnu mere kompliceret, når vi må indse, at det ikke blot handler om det etiske i forbindelse med den ene eller anden teknologi, men om en udvikling, der kobler en række teknologier sammen. Teknologier, der både indebærer enorme landvindinger for det menneskelige samfund og samtidig eksistentielle spørgsmål af aldrig før sete dimensioner.

Diskussionen om doping, som nu tydeligt benyttes i en række forskellige sportsgrene og andre aktiviteter (f.eks. af soldater i krig), er kun begyndelsen på en langt mere alvorlig diskussion om, hvad vi kan, og hvad vi vil tillade.

Menneskene er nu begyndt at blande de forskellige former for viden på måder, der kan forandre vores liv totalt. Den indsigt, forskerne har indhentet, publicerer og anvender, ville for ikke så mange år siden være blevet undertrykt og både forskere, publikationer og de praktiske udøvere brændt på bålet. I nogle kulturer er det stadig problematisk at beskæftige sig med sådanne ting – selv i visse ellers oplyste lande er der stærke kræfter, der modvirker brug af viden, der kan redde menneskeliv.

Her i landet er der en stort set velovervejet lovgivning for videnskaben, så forsøg og udvikling, der strider mod den herskende etik, ikke er tilladt. Men forskningen sker mange steder, og etik og moral er ikke statisk.

De etiske OG lovgivningsmæssige rammer handler mest om stamceller. Men i f.eks. ’It’s Alive’ af videnskabsjournalisterne Christopher Meyer og Stan Davis fra 2003 kan man læse, hvordan bioteknologi, nanoteknologi og molekylær videnskab nu kombineres og er på vej ud af laboratorierne til praktisk brug og dermed vil forandre vores viden, kunnen og hele verden drastisk.

Den tid er ikke fjern, hvor vi skal tage stilling til helt nye kombinationer af mennesker og maskiner – og stimulanser, der får myterne om Golem-skabninger og den litteratur, de har inspireret, som f.eks. ’Drømmer androider om elektriske får’, filmatiseret som ’Blade Runner’, til at ligne børnehavehistorier.

En del af den nye viden vil resultere i udvikling af kunstige organer og lemmer. Disse vil for mange være en forbedring i forhold til de naturlige organer og lemmer. Der er eksempler på handikappede idrætsfolk, som ved hjælp af nye kunstige lemmer sætter rekorder.

De første spæde eksempler på mennesker, der frivilligt lader lemmer og organer blive udskiftet med ny teknologi, findes allerede. Der er allerede eksempler på rekorder i løb, sat af mennesker med kulfiberben – så nu nedlægges der forbud (indtil videre) mod at lade mennesker med kunstige lemmer stille op i visse sportsgrene. Derfor vil vi opleve mennesker, som frivilligt lader dele af deres legemer – og på ikke så lang sigt også deres hjerner – afløses af mere eller mindre skjult teknologi. De første industrirobotter efterlignede menneskers bevægelser. Det fandt man ud af var helt irrationelt. Der vil også komme kunstige lemmer, der ikke ligner fødder, ben, arme – men er betydelig mere effektive.

Fra udgangspunktet, mennesker med indlagt teknologi, vil vi omvendt se forsøg med at menneskeliggøre robotter ved hjælp af organisk materiale. Uanset restriktioner for ny viden og praksis spredes teknologien over hele kloden. Der er ingen vej tilbage. Nogle vil sige, at mennesket bliver klogere. Andre vil moderere udtrykket til, at vi ved mere. Vi kan skabe helt nye verdener på en række områder. Trods Hans Adolph Brorsons rørende overbevisning om det umulige heri bliver der frejdigt sat både store og små blade på nælderne, og nu er det måske på tide at prøve at få fat om roden.

Der udføres forsøg med at indsætte menneskelige stamceller i dyr og omvendt. Alle erklærer, at naturligvis stoppes de mest kontroversielle forsøg på et etisk punkt – mon dog altid? Og når det gælder robotter, siger nogle, at de vil hjælpe os til »en nemmere og sjovere hverdag« – og hvad mon ellers?

Måske vil den logiske videreudvikling af sportsbegivenheder som Tour de France blive udviklingen af moderne gladiatorer, cyborgs eller androider i endnu hårdere kampe, der ligesom deres romerske forgængere er blindt lydige over for deres ejer/træner. Og må eksistere under samme forhold: Klarer de ikke kampen, ja, så er sagen afgjort. Overlever de – men efter publikums vurdering uden at have kæmpet hårdt nok, dvs. blive godt placeret og med muligheder for videreudvikling – risikerer de at blive skrottet/henrettet efter kampen.

Isaac Asimov opstillede sine tre love for robotters forhold til mennesker: 1. En robot må ikke skade et menneske eller, gennem ikke at foretage sig noget, forårsage, at et menneske bliver skadet. 2. En robot skal udføre ordrer fra et menneske, men ikke i tilfælde, hvor disse ordrer er i konflikt med den første lov. 3. En robot skal beskytte sin egen eksistens, så længe beskyttelsen ikke er i konflikt med den første eller anden lov. Men hvad med det omvendte? Må vi dræbe en robot, der indeholder organisk materiale? Og må en sådan robot beskytte sig ved at dræbe mennesker?

Må vi i jagten på terrorister forsyne mennesker med kunstige lemmer, kunstig intelligens og give dem stimulanser? USA’s militær sender bærbare, terrængående robotter på larvefødder ind i hulerne i Tora Bora-bjergene i Afghanistan. Spejderrobotterne kan også anvendes til andre formål. Det er blot et spørgsmål om at montere passende sensorer og kameraer og våben til de forskellige opgaver, som ønskes udført. Og anvendelsen kan komme fint ind under

0. lov: En robot må ikke skade menneskeheden, eller, ved ikke at gøre noget, lade menneskeheden komme til skade.

Det medfører, at 1. og 2. lov ophæves. Man kan godt se for sig, hvordan nogle, indtil videre mennesker, vil udnytte alle sider af de nye teknologier under henvisning til størst mulig gavn for menneskeheden. Med endnu større konsekvenser end tidligere tiders anvendelse af mere primitive metoder.

Ny viden giver løfter om et bedre liv – og helt nye muligheder. Men samfundet bliver både etisk og praktisk stillet over for helt nye problemer på alle områder.

Forskerne er naturligt forsigtige med at udtale sig om noget, der kan virke science fiction-agtigt. Men man kan tænke sig mange hidtil utænkelige kombinationer af menneskelig intelligens og robotter. Hvad er etisk rigtigt, og hvad er betænkeligt? Må der forekomme kombinationer, hvor f.eks. kirurger frivilligt lader sig udstyre med indopereret teknologi, som kan redde i tusindvis af menneskeliv? Må vi forske i dette?

Professor Henrik Hautop Lund, Syddansk Universitet, regner med, at indførelsen af robotter med meget præcise bevægelser inden for kirurgi vil resultere i fantastiske muligheder for at udføre hjerneoperationer. Med robotternes præcision på fraktioner af en millimeter vil det sandsynligvis blive muligt at operere tæt på vitale dele af hjernen, og forskere vil ligeledes håbe på at kunne benytte de præcise robotter til at placere stamceller meget nøjagtigt i hjernen for at behandle sygdomm