For et par år siden sagde daværende finansminister Thor Pedersen i et muntert indslag, at dansk økonomi var så stærk, at vi kunne købe hele verden.
Nu er tiden ved at løbe ud for den spekulationsøkonomi, som Anders Fogh, Thor P., Lars Løkke og Claus Hjort har drevet frem i syv et halvt år. Vi er i fuld fart på vej ned i et sort hul, fordi finanskrisen måned for måned sender ekstra tusinder i Danmark og ekstra millioner i verden ud i ledighed. Pengene fosser ud af statskasserne. Også i Danmark stifter vi nu ekstra statsgæld i rekordtempo. Vi må frygte, at en kommende S-regering om et par år vil overtage en meget højere arbejdsløshed end den, Fogh-regeringen overtog i 2001. I stedet for penge til at købe hele verden vil den borgerlige regering overdrage et skræmmende stort underskud til sine efterfølgere. Vi har set det før: Da Nyrup i januar 1993 overtog regeringsledelsen fra Schlüter, var arbejdsløsheden rekordstor – næsten 350.000 ledige – og der var et enormt hul i statskassen. Vi tog straks fat på at fremrykke offentlige investeringer, sætte gang i ejendomsmarkedet ved at få omlagt dyre lån, og reformere arbejdsmarked og skattesystem. Vi satte os for at motivere og uddanne en masse danskere, som økonomerne havde opgivet at få i arbejde. Den aktive arbejdsmarkedspolitik blev den måske allervigtigste del af reformpolitikken. Vi lettede desuden skatten på arbejde, begrænsede fradragene og lagde ekstra afgifter på miljøbelastende forbrug. Der var en lille underfinansiering af skatteomlægningen de første år, og det bidrog lidt til et opsving, der var i gang (men det kan hverken i størrelse eller virkning sammenlignes med det enorme hul i statskassen, som VKO nu planlægger i en økonomi på vej nedad). Fra start til slut i den epoke, Nyrups regeringer havde ansvar for, var det samlede skattetryk konstant. Den borgerlige skrækpropaganda om socialdemokratisk skatteplyndring er en gammel løgn. Vores politik virkede. Økonomi og beskæftigelse udviklede sig i de følgende år langt bedre i Danmark end i landene omkring os. Da Nyrups regering ni år senere blev stemt ud, var der ekstra 200.000 danskere i arbejde. Der var solide overskud på de offentlige finanser.
Og det på trods af, at kommuner og amter havde fået mange flere milliarder til sundhed, uddannelse, børnepasning og ældreomsorg. Men ni års solid økonomisk opgang gav råderum til et betydeligt løft både i det private og det fælles. Den borgerlige regering har de seneste syv et halvt år prioriteret anderledes. Det private er styrket på bekostning af det fælles, og egoismen er styrket på bekostning af solidariteten. Privatforbruget hos dem, der i forvejen havde meget, er vokset til hidtil usete højder.
