»Bankhemmelighedens æra er ovre. Vi vil sætte ind over for ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner, herunder skattely«. Så bastant lød budskabet fra G20-lederne, da de mødtes i april måned og lagde en slagplan for at komme ud af den finansielle krise. Og på det netop afholdte G20-møde i Pittsburgh, USA, har de efter eget udsagn gjort imponerende fremskridt. I nogle danske medier er det blevet udlagt, som om problemet med skattely er blevet løst, fordi der ikke er flere lande tilbage på OECD’s sorte liste over skattely. Det lyder jo alt sammen meget godt. Problemet er bare, at G20 glemte at tage ulandene med i deres regnestykke. Der er fortsat ikke ét udviklingsland, der har indgået aftaler med skattely. Det er stort set kun OECD-landene, der har indgået aftaler om udveksling af skatteoplysninger. Hvid, grå, sort OECD opererer med tre lister – en »hvid, grå og sort«: (1) På den hvide liste er stater, som har fuldført mindst 12 bilaterale skatteaftaler – det vil sige individuelle aftaler mellem to enkeltlande.
(2) Den grå liste er for stater, som har tilkendegivet, at de vil indgå mindst 12 skatteaftaler, men som endnu ikke har fuldbyrdet disse.
