Vores civilisations istorie kan anskues fra mange synsvinkler.
Ser man bort fra troen på, at den er styret af overnaturlige kræfter, vil både historikere, antropologer, filosoffer, psykologer, økonomer og andre vismænd nok kunne enes om, at menneskets historie har udviklet sig gennem modsætninger – hvad enten man taler om godt og ondt, svaghed og styrke, lønarbejde og kapital eller mere alment om skabende og nedbrydende kræfter. Med ideen om, at vi alle kommer til verden med ukrænkelige fællesmenneskelige rettigheder, viser vi os fra vores bedste side. Samtidig er vi med enkelte zoologiske undtagelser de eneste væsener, som dræber artsfæller systematisk og i stort tal af andre grunde end for at overleve. Og uden undtagelse er vi ene om at kunne udslette os selv som art. I al deres uforenelighed er modsætningerne til stede hos de fleste af os som mere eller mindre frie valgmuligheder. Hvor svært det har været at vælge, fremgår af misforholdet mellem vores teknologiske og mentale udvikling.
