0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Højere ulandsbistand - til hvad?

Der er brug for mere politik i ulandsbistanden, mere folkelig forankring og f.eks. nye muligheder for at støtte det civile samfund i svage stater.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er meget galt i Afrika.

Men det slår alligevel én, når man rejser i Afrika, at der er meget håb. Håb om at Afrika selv kan løfte sig ud af fattigdommen, med egen kraft og med en hjælpende hånd fra os i den rige verden. Men håb og ambitioner på Afrikas vegne drukner i den danske debat om hjælpen til de fattige lande.

Oppositionen har trådt sig selv over tæerne i kampen om de mest højlydte protester over VK-regeringens besparelser på ulandsbistanden. I valgkampen i 2001 sagde regeringen, at man ville spare 1,5 mia. kr. på ulandene og overføre pengene til sundhedsområdet. Som en engangsfornøjelse.

Siden da er Danmarks samlede internationale engagement blevet beskåret flittigt og systematisk. Ud over ulandsbistanden løb VK-regeringen fra et forlig om den såkaldte miljø-, freds- og stabilitetsramme, der skulle have udgjort yderligere 0,5 procent af bruttonationalindkomsten.

Her en årrække senere lægger VK-regeringen op til at udvide indsatsen på selv samme områder. Hykleriet er tommetykt og besparelserne på det internationale felt har været massive og reelle. Og oppositionen har gennem årene kritiseret regeringen for besparelserne, men uden at det er lykkedes at flytte diskussionen ud over de rituelle, men velbegrundede protester over besparelser og procenter.

Der er grund til at glæde sig over de nye toner fra regeringen. Men det er vigtigt at anledningen bruges til ikke bare at diskutere økonomi og besparelser, men også hvad vi vil med ulandsbistanden. Væk fra diskussionen om økonomi og over til indholdet. Vi skal bruge én procent af bruttonationalindkomsten på bistand – en procent, som vi hele tiden skal sikre, at vi bruger rigtigt.

Ulandsbistandens formål har traditionelt været at bekæmpe fattigdom og løfte mennesker i den tredje verden ud af fattigdom. Men igennem de senere år er en række opgaver blevet skubbet ind under den ulandsbistand, der ellers skulle hjælpe de fattigste på kloden på vej. Miljø og klima, hjælp til flygtninge både ude og hjemme, gældslettelse og meget mere.

Så ikke nok med at de samlede bevillinger har været under pres. Nej, der er også tilført nye typer af opgaver, der isoleret set kan være meget fornuft i, men som ikke bare udhuler den traditionelle, fattigdomsorienterede bistand,