0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

'Hopenhagens' lange skygger

Der er gået en måned siden COP15, og vi står med et stort reparationsarbejde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nopenhagen. Tegning: Philip Ytournel.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ifølge en Megafonmåling mener kun 20 procent af danskerne, at Danmark kunne have gjort en forskel på klimamødet i Bella Center. Og dermed frikender det store flertal samtidig Lars Løkke for at have et medansvar for fiaskoen. Også selv om det er det direkte modsatte billede, der tegner sig i langt de fleste uafhængige udenlandske kommentarer og analyser.

Vi danskere rykker sammen om vores egne, når der falder brænde ned fra udlandet. Forståeligt nok … måske. Men det risikerer samtidig at hindre os i at tænke klart. Financial Times skærer problemet ud i pap: »At erklære noget, alle ved er en fiasko, for en succes er ynkeligt og gør tingene værre«. Desværre lige nøjagtigt hvad Lars Løkke har været i fuld gang med, siden COP15 sluttede.

Mødet var en fiasko. Det var simpelthen det næstringeste resultat – lige hakket bedre end et direkte forhandlingssammenbrud – som man kan forestille sig. Indholdet var utilfredsstillende hele vejen rundt, og mødet risikerer desværre at trække lange skygger efter sig. Både når det handler om at løse klimaproblemerne, når det handler om at tage fælles globale beslutninger, når det handler om billedet af Danmark i udlandet, og når det handler om Danmarks fremtidige muligheder for at præge globale beslutninger. Derfor må forløbet analyseres og vurderes nu bagefter. Det gør nemlig tingene værre at køre videre, som om det var en delvis succes. Ja, det er en direkte hindring for at se, hvordan vi kommer videre efter København.

Lars Løkkes håndtering af jobbet som mødeleder har været i fokus. Og pinligt – ja flovt – var det bestemt at overvære. Men pyt med det. Jeg har oplevet uduelige mødeledere før på FN-konferencer – også uden at det gik direkte ud over mødets resultater.

Det, der gik helt galt i Bella Center, var derimod, at han fuldstændig mistede den autoritet og den tillid, der er nødvendig for at gennemføre et sådant møde. Var alt for arrogant, mistede tillid hos udviklingslandene som helhed og kunne derfor ikke påvirke Kina, Brasilien, Indien og Sydafrika til at stoppe de fem ’spoilere’ fra Sydamerika samt Sudan. Da nødløsningen skulle findes frem lørdag formiddag efter nattens lange og udmarvende forløb, måtte Lars Løkke simpelthen overlade det til en anden, der derefter myndigt og med autoritet færdiggjorde mødet på få sekunder. En kort oplæsning og forklaring. Ingen unødig nølen. Så hammeren … and so decided. På den måde fik Lumumba m.fl. ikke en chance, selv om de faktisk prøvede at skabe usikkerhed igen.

Jeg er ret sikker på, at den erklæring (en accord hedder den officielt ), der nu kun er taget til efterretning af FN-systemet, kunne være blevet et FN-dokument, hvis tilliden til Danmark som mødeleder havde været til stede. Lars Løkke har et direkte medansvar for, at vi ikke engang fik en FN-erklæring. Mødet tog den nemlig kun til efterretning.

Men den vigtigste misfortolkning af forløbet er den helt fremherskende, at det var Sudan med Lumumba sammen med Venezuela, Cuba m.fl., der var skyld i sammenbruddet. Disse lande var så åbenlyst – og direkte tv-transmitteret – helt utålelige og uacceptable mødeødelæggere, som man ikke kan have den mindste sympati for. Men jeg har før set FN-systemet beslutte, uden at ’ødelæggerne’ fik frit spillerum. At de blev direkte ’kørt over’. COP15’s problem blev, at ’ødelæggerne’ fik frit spillerum.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar