I dag kan Guantánamolejren fejre sin otteårs fødselsdag. Det er der imidlertid ikke nogen grund til. Tværtimod. Siden 11. januar 2002, da de første fanger ankom til Guantánamobasen, har fangelejren været en skamplet på alle retsprincipper. Billederne af fangerne i deres orange dragter med bind for øjne, ører og mund, blev det første symbol på de nye spilleregler, som USA havde indført i den såkaldte krig mod terror efter 11. september 2001. Allerede knap en måned efter angrebet på World Trade Center startede de amerikanske bombeangreb i Afghanistan på Taleban- og al-Qaeda-mål. En stor mængde mistænkte blev tilbageholdt af amerikanerne, og i januar 2002 blev de første fanger overflyttet til Guantánamobasen i Cuba. Basens juridiske status var en af grundene til, at den blev valgt som lokalitet for fangelejren. Ved at oprette fængslet på en flådebase uden for USA ønskede præsident George W. Bush at fratage fangerne de rettigheder, som de i kraft af den amerikanske forfatning ville opnå, hvis de var fængslet i selve USA. Hvad man kan kalde Bushregeringens ’kreative konventionstænkning’ var begyndt. Sammen med Abu Ghraib-fængslet i Irak og hemmelige CIA-fly er Guantánamolejren blevet indbegrebet af Bushregeringens brug af tortur og manglende overholdelse af internationale menneskerettighedskonventioner. Guantánamo symboliserer det pres, som menneskerettighederne blev sat under i kølvandet på terrorangrebet 11. september 2001. I den erklærede kamp mod terror gik Bushregeringen i sin kreative konventionstænkning så langt, at man ligefrem forsøgte at gøre tortur stuerent. Men der er grund til at fejre, at meget tyder på, at det bliver lejrens sidste fødselsdag, selv om lukningen synes at være mere besværlig, end man håbede, og at trække længere ud, end man frygtede. Allerede inden sin tiltræden lovede Obama – som USA’s kommende præsident – at lukke Guantánamolejren. Derfor gav daværende forsvarsminister, Robert Gates, ordre til, at der blev lavet en plan for lukningen af det berygtede fængsel. I sit første tv-interview efter valget 4. november 2008 lovede den kommende præsident både at lukke lejren og stoppe tortur. Obama fastholdt i tv-interviewet, der blev givet til den amerikanske station CBS’ program ’60 Minutes’ 15. november, sine valgløfter om at lukke Guantánamolejren og »sikre, at vi ikke udøver tortur«. »Det vil være en integreret del af anstrengelserne for at genskabe Amerikas moralske omdømme i verden«, sagde han. En rapport fra det amerikanske Senat i december 2008 dokumenterede, at præsident Bush og andre topfolk med deres godkendelser af brutale afhøringsmetoder var medansvarlige for de fangeovergreb, som fandt sted. Et enigt forsvarsudvalg med 13 demokrater og 12 republikanere fastslog, at beslutningerne var en »direkte årsag« til forholdene i bl.a. Abu Ghraib-fængslet i Irak.
Da Barack Obama som en af sine første handlinger som præsident i januar sidste år bandlyste tortur og bebudede, at Guantánamolejren vil blive lukket inden for ét år, vakte det derfor glæde blandt torturmodstandere verden over. Internationale menneskerettighedsorganisationer og statsledere modtog nyheden med stor begejstring. Men især hos FN’s særlige rapportør for tortur, Manfred Nowak, var der efter mange års indsats grund til glæde. Og Nowaks glæde blev ikke mindre, da lukningen af Guantánamo samtidig blev fulgt op af andre dekreter fra Obamas hånd, der forbød tortur og annullerede Bushregeringens instrukser og memoer, som havde lovliggjort torturagtige afhøringsmetoder. Men for Manfred Nowak var glæden over lukningen af Guantánamo ikke nok. Han bebudede derfor straks efter Obamas tiltræden, at tiden nu var kommet til at indlede det retsopgør, som han og fem andre uafhængige FN-menneskerettighedseksperter havde anbefalet allerede i 2006, da de skarpt kritiserede den umenneskelige behandling af fangerne på Guantánamo og de amerikanske brud på det internationale forbud mod tortur. De fastslog, at »USA i den såkaldte krig mod terror uden for al tvivl har anvendt tortur, man gjorde det med vilje og helt bevidst«. I en rapport fra 2006 anbefalede Nowak og de andre FN-eksperter, at alle de personer, som har begået, beordret, tolereret eller accepteret tortur og mishandling – helt op til det højeste militære eller politiske niveau – bør retsforfølges. Selv om meddelelsen om en lukning ikke var en overraskelse, betød Obamas udmelding, at der endelig blev sat en udløbsdato for den skamplet, som den berygtede lejr da havde udgjort i mere end syv år. Obama lagde dermed klart afstand til Bushregeringens legitimering af tortur. En afstandtagen, der blev tydeliggjort, da han i en tale i april slog fast, at simuleret drukning, den såkaldte waterboarding, er tortur. Så sent som da Obama 10. december i Oslo modtog Nobels Fredspris, gentog han, at USA må holde den moralske fane højt: »Det er, hvad der adskiller os fra dem, vi kæmper imod. Det er kilden til vor styrke. Det er derfor, jeg har forbudt tortur. Det er derfor, jeg har bebudet Guantánamo lukket«, sagde Obama. Glæden over Obama var og er stadig nærmest euforisk, også selvom lukningen af Guantánamo synes at trække ud og måske først vil blive en realitet i starten af 2011. I midten af december meddelte Obamaregeringen, at en gruppe fanger vil blive overflyttet til et føderalt fængsel i Illinois, men det er uklart, om de vil blive stillet for en domstol. Hvis det ikke sker, har Obama blot givet Guantánamo et nyt postnummer, som flere amerikanske menneskeretsorganisationer kritisk advarede om.
