Tyvende maj kunne man i Fyns fremmeste avis (hvilket ikke behøver være en ros) læse, at en mand i Hundslev havde dummet sig ved ikke at lytte til radioen. Lederen refererede til en pjece fremstillet under den kolde krig, i hvilken man opfordrede borgerne til at gå inden døre og tænde for radioen, så snart sirenen lød - og lytte til forholdsreglerne. Dengang handlede det om krigstruslen, om end truslen mere kom fra krigstrommerne, i dette forår er der blevet skreget fugleinfluenza og pandemitrussel, der får mig til at tænke på historien om Peter og ulven. I denne historie, som det også skete dette forår, kom ulven da også til sidst. Det var, efter at en forkølet ung mand havde været isoleret på Rigshospitalet, og da lægevidenskaben fandt ud af, at han i virkeligheden ikke led af noget harmfuldt, kunne journalisterne alligevel spinde en historie på en historie, der slet ikke var der. »Danskerne kan ånde lettet op«, lød det i radioen, som jeg altså lyttede til hin morgen. I et andet tilfælde tilbageholdt myndighederne et fly med 275 rejsende, fordi en svensk kvinde havde ondt i maven. Flyet kom fra Sydøstasien, og truslen var fugleinfluenza. Fyns fremmeste avis maler patroniserende, at den lille letsindige »hobbyavler« (i virkeligheden drejer det sig om trivsel og ikke om avl) ikke, som danskernes store forbillede, havde udvist rettidig omhu. Det er blevet så almindeligt at bruge dette udtryk, at det nærmer sig det kvalmende. Men også rederiet Mærsk gør fra tid til anden mindre gode forretninger, de får også deres containere fyldt med kokain til de hungrende vesterlændinge, og det eneste, man med rette kan konkludere, er, at ingen er fuldstændig fuldkommen. Og da ingen er fuldkommen, gælder det også myndighederne og journalisterne, selv jeg, der formastede mig til at holde et par påfugle (som vi jo også i dag ser det på større godser end mit), nogle gamle høns og ditto gæs. I den grad, det var mig muligt, forsøgte jeg at holde fuglene inde, nogle var spærret inde i en mørk stald, andre spærret inde i indhegnede gårde. Jeg forholdt mig meget til, at der i radioen hele tiden blev talt om, at der ikke måtte være mulighed for, at trækkende gæs og ænder kunne gå ned og fouragere blandt de tamme fugle, og da gæs og ænder netop aldrig går ned her tæt ved bebyggelsen, og hvor bevoksningen er tæt, anså jeg ikke smitte ad den vej for mulig. Og havde der været net over hønsegården, kunne der lige så godt være faldet en syg klat ned. Bagefter er vi alle sammen klogere. Altid. I alle henseender. Et udtryk, der for tiden bruges om muligt endnu hyppigere end 'rettidig omhu', er 'set i bakspejlet'. Hvad enten det er en virksomhedsleder, der har kørt en virksomhed ned, en politiker, der ikke har handlet i tide, eller hvad som helst andet, så taler vi om dette bakspejl. Beredskabschefen for Fødevareregion Syd er inde på noget af det samme, når han til Fyns fremmeste avis udtaler, at »om ti år kan det være, at man kigger tilbage og ryster på hovedet ad den måde, vi håndterede tingene på«, og at de tiltag, der gøres for øjeblikket, er ud fra devisen 'learning by doing' (Fyns Stiftstidende, 9.6.2006). Jeg synes, han skal have anerkendelse for at være ærlig, for det, han siger, er jo, at myndighederne faktisk ikke helt ved, hvad der er det rigtige, og hvilken håndteringsmåde der er den rigtige i forhold til problemet med fugleinfluenza. Selv har jeg allerede rystet på hovedet, ligesom jeg er rystet over myndighedernes aggressivitet i denne sag. Disse mestendels unavngivne myndigheder har tilsyneladende til hensigt at finde en syndebuk for det tragiske uheld, der udstiller vor afmagt, har kostet mine mange raske fugle livet og desværre også har medført svare problemer, på kort sigt, for fremstillere af fabrikskødprodukter. I vor kultur har vi det bedst, når vi kan finde et offer at vaske hænder i. Myndighedernes argumenter for at sætte mig økonomisk på hjul og stejle er, 1) at jeg ikke har reageret på en mistanke om en anmeldepligtig fjerkræsygdom, og 2) at jeg ikke har tilkaldt dyrlæge, da denne mistanke opstod. Men deres fremstilling viser slet ikke sandheden! Tværtom! Dels opstod tanken om fugleinfluenza ikke i mit hoved som nogen reel mulighed - til trods for at der en del uger før var blevet indrapporteret én smittet musvåge, og jeg reagerede - synes jeg selv - ganske fornuftigt. Og der er ikke meget fornuft i at tilkalde dyrlæge, fordi et par ældre høns dør. I det videre forløb, hvor jeg bad om råd og vejledning, var der heller ingen af eksperterne, der fik denne tanke. Da mine første fugle blev fundet døde om aftenen 3. maj, to høns og to ænder, betragtede jeg det nok som et mærkværdigt tilfælde - lidt ligesom når to eller tre personer tænkes druknet fra samme strand samme dag. Den følgende dag var der igen to døde fugle, og den tanke opstod, at nogen havde forgiftet fuglenes drikkevand. Jeg havde god grund til at tro, at dette kunne være en mulighed, men indtil videre er denne mistanke forbeholdt min advokat. De døde fugle gravede jeg ned og satte hegn om, således at ræve, hunde m.v. ikke skulle have mulighed for at få et dårligt måltid. De lå f.eks. ikke bare på jorden eller opsvulmede og under fordærv i tønder, som man kan se det hos professionelle landmænd - meget ansvarligt og fornuftigt. 5. maj frøs jeg en død hane og høne ned, trods min forvirring og afmagt. De skulle analyseres - for jeg måtte vide, hvad der gik for sig. 7. maj ringede jeg om morgenen til den hotline, der eksisterer omkring influenzaen. I denne samtale beskrev jeg symptomerne på de fugle, der af den ene eller anden årsag døde - men det var ikke noget, der fik bemandingen på hotlinen op af stolen. Jeg stillede også en del spørgsmål og fik svar, der ikke helt korresponderer med de svar, der er blevet givet andre, ligesom jeg fik direkte forkerte svar. Jeg nævnte også en død solsort, idet jeg fandt fuglen og fundet mærkværdigt, men fik svaret, at de ikke var interesserede i den slags. Alt i alt blev jeg ikke klogere, og jeg blev ikke opfordret til at søge dyrlæge eller andet. 8. maj: Danmark erklæres for fugleinfluenzafrit område. 9. maj om morgenen telefonerede jeg til Dansk Fødevareforskning i Århus og fortalte om problemerne. På et tidspunkt tilbød jeg at køre til Århus med det samme, men vi kom bort fra denne mulighed. Lidt over middag ringede jeg atter, idet jeg fandt det nødvendigt, at de døde fugle blev undersøgt. Fik at vide, at de gerne så mindst fem dyr. Jeg sagde, at jeg ville afsende det materiale, jeg måtte have næste dag fra fragtcentralen. Hertil svarede sektionslederen, at »hmm, så har vi dem nok ikke før aften, og nu løber vi jo ind i en masse helligdage, så det er ikke så godt med i morgen«. Spurgte, om det ville være o.k. at sende fuglene mandag, og fik det svar, at det ville være vældig fint. Og således forhalede myndighederne selv forløbet med 6 dage - men i øvrigt ville 6 eller 12 dage - til hvilken side det måtte være - ikke have gjort nogen forskel. Hvad jeg finder særdeles anstødeligt omkring de samtaler, jeg havde med sektionslederen i Århus, er, at der i de svar, der i dag gives til ministeren, direkte lyves om indholdet af vore samtaler. Således skulle jeg være blevet opfordret til at sende fugle ind og ligeledes til at kontakte dyrlæge, men begge påstande er lodret løgn. Alt initiativ i denne sag er kommet fra mig selv! 10. maj ringede jeg til den lokale dyrlæge, og denne samtale sluttede med, at dyrlægen syntes, det var i orden, at jeg sendte fugle til analyse. Først 17. maj kom der svar på prøverne: De fugle, jeg af egen drift og for egen regning havde sendt til Århus med fragtmand, var blevet testet positive for H5N1, og det blev startskuddet til et nyt mareridt. Epidemien var ovre, men alle de raske dyr blev aflivet, og formaningerne og dødsønskerne dukkede op i øens gabestok. Man har fra Fyns fremmeste avis betvivlet, at jeg har udvist rettidig omhu og ansvarlighed. Dog har jeg ikke selv etableret ulykken, det er ikke noget, jeg har påkaldt mig, og der er ingen, der i virkeligheden ved, hvordan man kan undgå at få lynene til at slå ned, hvor det nu end sker. De hidtil kendte udbrud af den frygtede sygdom er i mange tilfælde brudt ud i hermetisk lukkede besætninger, og det fortælles (med et citat fra en medarbejder i Danmarks Fødevarestyrelse), at der er mange flere udbrud af sygdommen langs Den Transsibiriske Jernbane end langs de vilde fugles trækruter. Men er det så særlig ansvarligt, at et hav af journalister fra det ganske land, sendt ud af Fødevarestyrelsen, trodser de mange 'Adgang forbudt'-skilte, der fører ned til min ejendom, sætter telelinser op i min have for om muligt at få et billede af synderen (Fyns fremmeste avis' medarbejder ringede faktisk dagen derpå og sagde, at de stod herude, og om »vi lige må tage et billede af dig?«) og trænger ind i mit bryggers, der blev kategoriseret »urent område«? Journalisterne vader rundt i potentielle fækalier, der kunne indeholde virus, for straks efter at stå ved en af de store fabriksavlere i Ørbæk for at høre hans kommentarer. Det er sådan, man udviser uansvarlighed og manglende omtanke! Og det er bare ét eksempel. Myndighederne skal passe deres arbejde, og de skal have lov til det. Men de bør også udvise omhu og smidighed og undlade at begive sig ud på løgnens sti i deres iver efter at vaske hænder. Og da de selv indrømmer, at de er midt i en læreproces, har man måske som almindelig borger ret til at stille spørgsmål. Kvinden i nabolaget, der henvendte sig om et fund af to friske, døde musvåger, blev afvist, eftersom vågerne blev fundet lørdag, og da myndighederne slapper af i weekender, var de om mandagen - eller var det ikke onsdag? - for gamle til at kunne udgøre forsøgsmateriale. Hun fik at vide, at de ikke måtte være ældre end 20 timer. Da jeg ringede til hotline, gik et af mine spørgsmål bl.a. på, hvor længe virussen ville være aktiv uden vært, og jeg fik svaret: 78 timer. En anden nabo har indtelefoneret fund af fasaner, duer og en gås, han fandt de mange dødsfald påfaldende, men myndighederne skulle have svaret ham, at de mest var interesseret i musvåger. For øjeblikket indsamles der trafikofre og mågeklatter til analyse - for det kunne jo være. Hvis virus blot er aktiv i en så begrænset periode, kan man vel også have lov at spørge om, hvorvidt de meget omfattende rengøringsprocedurer, hvor alt bliver røget, kalket og ludet, er vejen frem i små og som her meget isolerede udbrud. Måske kunne man forestille sig, at virus eliminerede sig selv efter nogle uger i solen? At holde høns på etisk forsvarlig måde er også en måde at ytre sig på. Og her i landet er ytringsfriheden det dyrebareste, vi har - bl.a. citat fra tingets afslutningsdebat. Der er en del, der har været fortørnet over, at jeg i lighed med tusinder af andre ikke har haft net over mine hønsegårde, idet det har kostet samfundet millioner af kroner - som de i øvrigt har tjent ind på lignende udbrud i andre lande. Men jeg har ikke bevidst påkaldt mig influenzaen, fordi jeg undlod at gå med halstørklæde. Bevidst handlede derimod de, der med deres tegninger spottede millioner af mennesker, handlinger, der kostede menneskeliv og alt i alt var tusindfold dyrere for landet. Og igen: Vi må alle sammen blive ved at prøve at lære. Jeg vender tilbage til pjecen fra den kolde krig, der formanede borgerne til at gå i kæft, trit og retning. Der var også andre tiltag under den kolde krig. F.eks. havde de i USA produceret en propagandafilm, hvori man indoktrinerede børn til at opføre sig på en ganske bestemt måde i tilfælde at et atomangreb. Såre enkelt: Børnene skulle såmænd blot dække hovedet med deres hænder, kravle ned under skolepultene, mens de sang den muntre sang: »Duck and cover, duck and cover«. Og så måtte man blot håbe, at atomangrebet ville finde sted i skoletiden. Det, mine ænder (the ducks) manglede, var et 'cover' - måske af net. Men havde det gjort nogen forskel? - Og er det rimeligt, at jeg, der har gjort, hvad jeg var i stand til, og serveret alt på et sølvfad for myndighederne, skal fremstå som en forbryder og skal hæfte for ikke at være bekendt med nogle diffuse regler? Har jeg da handlet ilde? Jeg vil gerne slutte med et citat af familie- og forbrugerminister Lars Barfoed: »Vi er forskellige, og vi skal have lov til at være forskellige. Vi er jo ikke lemminger«.