Mennesker, der råber højt efter hinanden. Mennesker, der ellers ser ud til at være venlige og have kontrol over sig selv, kommer i regulært håndgemæng, mennesker, der pludselig begynder at græde, og mennesker, der bliver fysisk dårlige af at stå tæt stuvet sammen i halve og hele timer i en kø med mindre plads til at bevæge sig end på det berømte A4-ark, som en burhøne har. Det er situationen om morgenen i København Lufthavn. Terminal 2 er simpelthen solidt stoppet med mennesker, køerne krydser hinanden, og man er usikker på, om man fra det sted i den uoverskuelige mængde, man står, overhovedet er på vej det rette sted hen. Bag mig udfolder sig en højrøstet konflikt mellem dem, der tror, de står i min kø og dem, der står i en kø på tværs foran dem. Begge insisterer på at skulle hænge sammen med deres kø af frygt for simpelthen ikke at komme frem. En ældre dame maser sin bagagevogn frem, en yngre mand forklarer hende, at han bestemt står, hvor han har ret til at stå i sin kø, og folk fra begge køer giver deres besyv med i meget højrøstede og meget uvenlige vendinger, som man normalt slet ikke ville forvente af folk med evne til almindelig empati for andre. P1 morgen 25. oktober 2005 efter at et australsk investeringsfirma var blevet hovedaktionær i Københavns Lufthavn: Sp: »Og nu har jeg cheføkonom Max Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos i telefonen ... I har før været ude med kritik af, at regeringen ikke gør nok for at privatisere statens selskaber, men nu har vi lige hørt, at Københavns Lufthavn er ved at blive solgt, men staten beholder sin aktiepost, hvad mener I om det?« Sv: »Jamen, det undrer vi os meget over, det er ikke meningen, at staten eller finansministeren skal drive en lufthavn og være medejer af en lufthavn, det bør være sådan, at lufthavnen varetages af private, mens Finansministeriet og finansministeren tager sig af den overordnede finanspolitik, så det undrer vi os meget over«. Nogen form for forsøg på at styre situationen er ikke synlig. Der er tale om en situation uden for det normale samfund uden nogen form for myndighed eller regler, for der er ingen bånd til at vejlede køer og gelejde folk i rette retning. Der er ingen information fra højtalere, der er intet personale synligt, som prøver at rede problemerne ud. Det er alles kamp mod alle, fordi alle er landet i en situation, som tilsyneladende er helt uden regler, og hvor alle har en helt berettiget frygt for, at de simpelthen ikke når frem. Efter check-in-mareridtet venter blot et andet - den uendelige sikkerhedskø. Ikke underligt at der sker sammenbrud på almindelig god opførsel, at filmen knækker med følelserne eller helbredet. Det er helt enkelt uværdigt. Lufthavnens første forsøg på udvej: Det er ikke vores skyld. Lufthavnen begrunder problemerne med først nye sikkerhedskrav, men sidenhen med, at eksisterende sikkerhedskrav er blevet indskærpet og lader sig endeligt efter flere dages kritik slæbe til truget og accepterer, at det er lufthavnens eget ansvar. Jeg rejser hvert år gennem mange internationale lufthavne, hvor præcist de samme regler har været gældende, og der har man kunnet opfylde dem uden lange køer og kaos. Aner vi spiren til ledelsessvigt og arrogance? Lufthavnens andet forsøg på udvej: Selv om det er vores skyld, må I alligevel selv løse problemet: Københavns Lufthavns hjemmeside 4. juli 2006: Et godt råd er at komme to en halv time før, hvis du skal til udlandet.

To en halv time! Enten er der tale om en uforskammethed mod os, der er afhængige af lufthavnen, eller også er det almindelig imbecilitet. Som weekendpendler skal jeg altså hver mandag stå op kl. 3.30, og så kommer jeg fortsat en time senere frem, fordi mit fly udsættes, fordi det halve af passagererne hænger i sikkerhedskøen. Konsekvensen er reelt, at jeg må bruge det halve af søndagen hver weekend på at komme gennem lufthavnen. Kan jeg og min familie holde til det? Status er, at lufthavnen indtil videre har demonstreret, at man i modsætning til andre lufthavne ikke har kunnet håndtere sikkerhedsreglerne. At man i modsætning til andre lufthavne bliver overrasket af, at der rejser flere i ferieperioden end uden for ferieperioden. Og at reaktionen fra lufthavnens ledelse tilsyneladende er dels at jage det fåtallige personale væk, så problemerne vokser, dels at opfordre kunderne til groft sagt at sejle deres egen sø. Er spiren til ledelsessvigt og arrogance ved at blive et lille træ? Men skyldes alt dette ikke bare, at vi skal igennem noget skidt, før det kan blive godt? P1 morgen 25. oktober 2005. Sp.: »Men I vurderer i hvert tilfælde ifølge Thor Pedersen selv, at det har en national interesse for Danmark at holde fast i ejerskabet her; er det ikke vigtigt at sikre sig, at de nye australske ejere ikke løber med de værdier, der er i selskabet - man kan jo altid selv sælge den her aktiepost på et andet tidspunkt senere?« Sv.: »Jo, men på den anden side, som jeg sagde før, det kan ikke være statens opgave, en finansministers opgave at drive en lufthavn, det må være private aktører ... Vi synes ikke, det er hensigtsmæssigt, at staten er med til at drive virksomhed i Danmark, det er private langt bedre til. Al erfaring viser, at private er mere effektive og bedre til at drive virksomheder, end staten er, så derfor er vores opfordring, at staten skiller sig af med de aktier ...« Sp.: »Men er der ikke noget, der tyder på, at staten har været meget god til at drive den her lufthavn? Det er jo en milliardforretning, der giver, jeg kan ikke huske hvor mange hundrede millioner i overskud hvert år, så kan det vel ikke være et argument, at staten er med til at forhindre, at lufthavnen er en god forretning?« Sv.: »Nej, men det eneste, jeg må forholde mig til, er sådan set, at al erfaring viser, at rene private selskaber er mere effektive end statslige selskaber, og det er til gavn for velfærden, det er til gavn for produktiviteten i vores samfund ...«. Ak ak ak, her er vi ofre for rent ideologisk krigsførelse. Jeg arbejder til dagligt med forskningsbaseret rådgivning, og hvis jeg skulle oversætte den gode liberale økonoms rådgivning til min naturvidenskabelige verden, ville følgende interview udspille sig: Sp.: I mener, at alle måger bør være hvide? Sv.: Ja, al erfaring viser, at alle måger er hvide. Sp.: Men nu er den konkrete måge, vi taler om her, faktisk sort? Sv.: Ja, men det eneste, jeg må forholde mig til, er sådan set, at al erfaring viser, at måger er hvide. Lufthavnen kan drives mere effektivt af private, uanset hvad empirien om det helt konkrete tilfælde siger. Men måske vil den gode økonom sige, at den sidste udvikling mod nuleffektivitet netop viser, at staten skulle have holdt sig ude, at det netop er, fordi staten beholdt sin aktiepost, at der er kaos. Det empiriske belæg vil være svært at finde al den stund, staten endnu ikke har blandet sig, men empiri lader dog ikke til at være den gode økonoms stærkeste side. DR 5. juli: Regeringen lægger nu pres på Københavns Lufthavn for at få stoppet de seneste dages kaos med køer og lange ventetider. Staten ejer nemlig knap 40 procent af aktierne i lufthavnen. Finansminister Thor Pedersen har skrevet til formanden for lufthavnens bestyrelse Henrik Gürtler og bedt om en redegørelse.

Hvor er det da herligt, at selv en liberal regering ikke har lyttet til den realitetsfornægtende ende af den ideologiske krigsførelse, så der fortsat er instrumenter (en aktiepost) for pression. En international lufthavn har reelt monopol, fordi man nu engang er tvunget til at rejse gennem Københavns Lufthavn, hvis man bor i København eller skal til møde i København. Det hjælper ikke, at Oslo, Stokholm eller Berlin er bedre, for det er bare ikke relevant. At sige andet er som det svar, der blev givet, da en mand spurgte om vej fra Lyngby til Køge: Det er let nok, men hvis jeg var Dem, ville jeg ikke starte i Lyngby. Men jeg må da give den liberale økonom så meget, at som landet ligger nu, er det simpelthen ineffektivt at rejse gennem København, og så må jeg jo bare følge markedet og flytte enten min privatbolig eller mit arbejde. DR 5. juli: Direktøren for Københavns Lufthavn lover, at situationen vil være bedre næste sommer efter nye investeringer. Bortset fra problemer med bagageanlægget mener han, at situationen i lufthavnen har været normal for en højsæson.

Lufthavnens tredje forsøg på udvej: Det kan godt være, at det er vores skyld og at det ikke er rimeligt, at I selv skal løse problemerne, men det hele er blot et forbigående feriefænomen. Nu lyder det rimeligt arrogant at påstå, at ferierejsende ikke har krav på ordentlig behandling. Hvis vi skal blive i markedstankegangen, har alle de ulykkelige passagerer, uanset om de rejser på ferie eller ej, faktisk betalt lufthavnen for en ydelse, som ikke bliver leveret, fordi man siger, at passagererne selv må løse problemerne. Vi - ferierejsende, pendlere, folk, der skal til møder, alle rejsende til hobe - burde kræve vore lufthavnsafgifter tilbage, når vi skal lide den dobbelte tort først ikke at få leveret varen og bagefter få den forklaring fra virksomheden, at det skam er helt normalt, at man ikke kan levere på den her årstid, som - så vidt vi andre er orienteret - hidtil har været tilbagevendende hvert år. Men udvejen er ikke blot arrogant, den er en benægtelse, fordi situationen slet ikke er et feriefænomen, og den er ikke specielt ny. Det er kun omfanget, der er vokset fra grotesk til noget, man kun ser i horrorfilm. Som weekendpendler og som ansat i en organisation med mange møder rundt i Europa har jeg desværre hver uge én eller flere rejser ud af lufthavnen, hvor jeg over det sidste halve år har kunnet følge lufthavnens sammenbrud fra at være et sted, man kunne passere inden for rimelig tid og uden psykisk og fysisk nedslidning, til det inferno og den tidssluger, lufthavnen er i dag. Sikkerhedskontrollen har i flere måneder haft stor underkapacitet. En halv time alene i den kø har været vanlig, også lang tid, før der var nogen form for ferieopstart. Men også i check-in-områderne har kaos udviklet sig. Det er uanset, hvordan man vender det, lufthavnens ansvar, at området foran pultene i det meste af lufthavnen er uden nogen form for regulering, og at resultatet ofte er kaotisk og stressende - også selv om det er de enkelte flyselskaber, der bestemmer hvor mange pulte, de vil leje. I stort alle andre lufthavne i Europa har man med helt simple midler organiserede køsystemer og adskillelse af områder med køer og områder, hvor folk bevæger sig rundt i lufthavnen. Og man organiserer udlejningen af pultene sådan, at man ikke har den største kompakte masse af rejsende lige der, hvor man skal gå ind i terminalen, så alle blokeres - som det længe har været tilfældet i Terminal 2. Problemerne har også lang tid før ferieperioden ført til mange situationer, hvor folk ikke nåede deres fly, selv om de var mødt til normal tid (en time før afgang) i lufthavnen. Min datter skulle for fire uger siden - lang tid før feriepresset - rejse ud og var i lufthavnen halvanden time før afgang. Da hun endnu stod i sikkerhedskøen, da hendes fly skulle afgå, ringede hun til sin kæreste, som kunne tjekke på internettet og fortælle, at flyet var afgået. Jeg formoder, at denne form for informationsindhentning - som var den eneste mulige, for der er ingen anden information fra lufthavnen om situationen, når man står i køerne - er helt i overensstemmelse med lufthavnens råd til passagererne om at løse problemerne selv. Lufthavnens fjerde udvej: Der er overhovedet ikke noget problem. DR 6. juli 2006: - Forsinkede fly og ministerkritik får ikke panderynkerne frem hos Københavns Lufthavns ejer. Den australske investeringsfond Macquarie, der sidste år købte 53,4 procent af lufthavnen, er fortsat helt tilfreds med lufthavnens ledelse. - Vi er meget tilfredse med kvaliteten af ledelsen af Københavns Lufthavn, og vi er tilfredse med den investering, vi foretog i december, siger Macquaries pressechef, Karen Halbert, til Ritzau. Nu begriber vi visdommen i Cepos-økonomens tanker om, at private er bedst til at drive lufthavne. Der er jo slet ikke noget problem, tværtimod har det været en god investering. I en monopolsituation består effektivitet i at fokusere på sit overskud helt uden at blive forstyrret af, om kunderne får leveret varen. Jeg må trække mine kritiske bemærkninger om Cepos-økonomens analytiske evner ganske og aldeles tilbage. Selv om den konkrete måge er sort, siger al erfaring, at alle måger er hvide. Yes! Alle problemerne kunne have været forudset og forebygget. Sikkerhedskravene har været kendte og ferie er tilbagevendende. Men det er slet ikke det, der er pointen, for når man ikke har forebygget, er det simpelthen, fordi man har andre målsætninger end at drive lufthavn. Slutresultatet er, at man ikke kan bebrejde lufthavnens ledelse noget, for der er jo ikke noget problem at bebrejde den. Argumentationskæden har været, at det ikke er vores skyld, og selv om det er vores skyld, er det ikke vores, men passagerernes ansvar at løse problemet, og selv om det er vores ansvar at løse problemet, og det ikke er rimeligt at bede passagererne om selv at løse problemet, er der faktisk slet ikke noget problem, der skal løses, fordi det bare er ferie. Mission accomplished. Spiren af ledelsessvigt og arrogance er vokset til et træ. Men som regelmæssig bruger af lufthavnen glæder jeg mig da til, man til næste sommer har brugt et år på at forbedre forholdene, og jeg må så i juli, august, september, oktober, november, december, januar, februar, marts, april og maj prøve at finde en måde at leve med en uanvendelig lufthavn. Eller måske skulle jeg overveje at flytte til stort set et hvilket som helst andet sted i verden, hvor man faktisk er i stand til at få passagererne frem til afgang på under den time, som er standarden alle andre steder. Og så alligevel. Måske vil jeg savne den rejse til et eksotisk land uden styring og uden almindelig respekt for mennesker, som jeg formedelst den lave pris af en lufthavnsafgift får hver mandag morgen.