I dag starter VM i fodbold i Tyskland, og hele verdens fodboldelskere vil sidde klistret til skærmen den næste måned. De mere heldige fans vil følge kampene rundt omkring på de tyske stadioner. Selv har jeg trofast fulgt VM-fodboldslutrunderne siden VM i fodbold i Tyskland i 1974, hvor jeg som otteårig rendte rundt nede på græsplænen, efter at Tyskland havde slået Holland i finalen 2-1, og råbte og skreg, at jeg var skiftevis Franz Beckenbauer, Johan Cruyff og selvfølgelig også Gerd Müller, for hvem vil ikke gerne score det afgørende mål. Fodboldfeberen har for længst ramt landet, og man kan købe alverdens fodboldmagasiner, hvori man kan læse alt - portrætter af de enkelte spillere, om de forskellige landes trupper, analyser og kampprogrammerne. Ren nostalgi for en fodboldelsker. I DR's optaktskampagner til VM i fodbold, som har kørt i ugerne op til i dag, ser man forskellige folk gå amok i en fodboldrus, hvorefter der siges på tysk »alles ist Fussball«. Der er ingen tvivl om, at VM i fodbold - specielt for mænd - er en fest af de helt store, og at det derfor er svært for mange mænd at skulle fokusere på andet end det, der foregår på grønsværen, når den storslåede begivenhed løber af stablen hvert fjerde år. Dette års VM i fodbold står dog desværre i skyggen af en massiv kvindeundertrykkelse, idet der er sket en voldsom oprustning i den tyske sexindustri. I Berlin er der f.eks. tæt på stadion blevet bygget et kæmpebordel til at servicere de mange tilrejsende fans, og der er til den kommende fodboldmåned blevet importeret tusinder og atter tusinder af især østeuropæiske prostituerede til at dække sexbehovet hos de hundredtusinde af mænd, der følger kampene på de tyske stadioner. Det etiske spørgsmål, der bør rejse sig, er, om vi kan tillade os kun at fokusere på fodbolden, når vi ved, at der bag disse mange bordeller gemmer sig mange ulykkelige skæbner, piger og kvinder, som er blevet trafficket rundt i verden af hæmningsløse og samvittighedsløse bagmænd. Der findes få samfundsemner, som er belagt med så mange fordomme og myter som diskussionen for eller imod prostitution. Noget af det værste ved diskussionen er, at den ikke handler om det, den burde handle om, nemlig mænds seksualitet. Det er vigtigt at fremhæve, at prostitution er et ligestillingsproblem, fordi mænds seksualitet er eksistensbetingelsen for prostitution. Men hvorfor er det så svært at sætte fokus på og fastholde fokus på prostitutionens elendighed og mændenes rolle heri, specielt de mænd, som køber de prostituerede? Der findes mange blindgyder, når prostitution diskuteres, og resignationen er ofte stor både i befolkningen og blandt politikere. Ud over den konkrete uenighed om, hvorvidt man skal forsøge at regulere eller blot appellere til forandring, handler trægheden i stor udstrækning om det kulturelt grænseoverskridende i at skulle diskutere mænds seksualitet. Dette tror jeg skyldes, at mænd i mange henseender er det usynlige køn. Det gælder først og fremmest, når vi diskuterer prostitution, hvor det er svært at få kunden i centrum. Vi ser dog noget af det samme, når man forsøger at debattere uagtsom voldtægt. Her er det nemmere at diskutere juristeri frem for seksualmoral. Men også når det gælder de positive elementer af mænds liv, som f.eks. faderskab og barselsorlov, er det svært at få fokus på mænds rettigheder. Her er det også lettere at diskutere orlov i tvangstermer frem for at fokusere på mænds 'trang' til at være sammen med deres børn. Prostitution er et samfundsmæssigt mandligt privilegium, som er 'gearet' til mænds ofte visuelle og instrumentelle seksualitet. Mænds seksualitet rummer selvfølgelig også i stor udstrækning evnen til ømhed og intimitet. Men prostitution er for mange mænd belejligt, fordi mænds seksualitet ofte gør det muligt at se igennem fingre med prostitutionens elendighed, og det er ikke let at overbevise en erigeret penis om, at den burde have dårlig samvittighed. Det specielle ved prostitutionsdebatten i Danmark er - f.eks. i modsætning til i Sverige - at vi ikke tør diskutere prostitution som et fænomen. Vi fokuserer kun på de prostituerede og glemmer efterspørgslen og kunderne. Kundesiden i Danmark er prostitutionsdebattens endestation, grænsen for det, man kan tillade sig at problematisere, en slags ikke-legitimt terræn at bevæge sig ind på. Debatten er ligeledes præget af en funktionalistisk tilgang, der hævder, at prostitutionen udfylder nogle samfundsmæssige opgaver. Hvis myndighederne griber ind over for prostitutionen, vil mændene bare begynde at voldtage mere, kan man også høre, selv om denne sammenhæng reelt ikke kan spores. Prostitution er for mig at se i stor udstrækning historien om de normale mænds »lille løgn«, som Sanne Salomonsen sang om for nogle år siden. Det er mænds evne og trang til at se igennem fingre med prostitutionens elendighed for at tilfredsstille de dunkle, mørke og udemokratiske aspekter af seksualiteten, der er på spil. Det er spændingen, den forbudte følelse og forestillingen om horen, der gør det så attraktivt og dragende. Forskningen om prostitutionskunder har vist, at der ikke er stor forskel på de mænd, som har prostitutionserfaring, og dem, som ikke har. Mange af de mænd, som har været hos prostituerede, kunne have undladt at gøre det, og der findes mænd, som ikke har været til prostituerede, men som i fremtiden kunne finde på det. Det er måske her, noget af årsagen til trægheden og inertien med hensyn til at kriminalisere kunden skal findes. I foråret 2005 blev der i Danmark præsenteret en stor sociologisk undersøgelse af mænds køb af sex hos prostituerede. Undersøgelsens formål var bl.a. at undersøge, hvilke mænd der køber sex, og hvilke motiver der ligger bag køb af sex, samt hvilke kulturelle og sociale forhold som har betydning for, om mænd køber sex eller ej. Det mest provokerende og opsigtsvækkende ved resultaterne af denne undersøgelse var uden tvivl de besvarelser, som mændene gav med hensyn til, hvorfor de købte sex. Der var nemlig tre helt dominerende årsager til, at mænd købte sex. Hele 60 procent af mændene gav udtryk for, at det at købe sex var noget, der skulle prøves af. 36 procent af kunderne angav, at de købte sex, fordi det var ensbetydende med uforpligtende sex. Det tredjemest anvendte motiv, som 30 procent angav, var, at de havde købt sex, fordi muligheden bød sig. Først nede på sjettepladsen (8 procent) kom udsagnet om at købe sex, fordi det var den eneste mulighed for at få sex. Denne undersøgelse må ubestrideligt stå som beviset på, at det ikke hovedsageligt er 'tabermænd', marginaliserede stakler eller mænd i krise, som køber sex af de prostituerede. Mænd, som vi måske burde og kunne have medlidenhed med, fordi de ikke kan få sex på anden måde. Det relativt lave antal mænd, der ser prostitutionskøb som eneste mulighed for at købe sex, gør derfor op med forestillingen og skrønen om, at prostituerede først og fremmest skal betjene mænd, som andre kvinder ikke vil have med at gøre. Hvis vi skal stoppe prostitutionen, skal diskussionen om prostitution først og fremmest handle om mænds seksualitet og mænds seksuelle behov. Det er mændenes holdninger, man skal forsøge at ændre. Derfor bør prostitution diskuteres som en kulturkamp, der handler om, at det er mænd, der - via deres seksuelle privilegier og økonomiske magt - udnytter kvinderne. Det gælder for mænd om at få integreret deres seksualitet i deres 'normale' normverden. Der er vel ingen mænd, som ønsker, at deres egen datter skal sælge sig som prostitueret. Jeg tror, at de fleste mennesker inderst inde ved, at legitimeringsforsøgene bag prostitution er hule og tomme floskler. Men seksualitet og prostitution er nogle svære emner, og derfor foretrækker mange lette løsninger. Det føles stadig grænseoverskridende at skulle sætte fokus på mænds seksualitet. Det er også svært at tro på, at der kan skabes prostitutionsfrie verdener, og man må ikke være naiv med hensyn til, hvor naturligt et prostitutionsbesøg kan indgå i den normale mandekultur. Men det gælder om at gøre det klart, at det ikke kun er bagmanden, som er gerningspersonen i prostitutionen. De fleste mennesker ved godt, at prostituerede låner deres kønsorganer ud for penge, og at det at gå til en prostitueret bedst kan sammenlignes med at 'onanere i en andens krop' og derfor intet har at gøre med gensidige relationer. Man bør igen og igen påpege, at seksualitet hænger sammen med sociale relationer, og at sex bør forbindes med en form for gensidighed og frivillighed. Prostitutionsdebatten i Danmark er dog desværre eksemplet par excellence på, hvor svært det er at problematisere de mørke sider af mænds liv, og hvor problematisk det er at diskutere mænds seksualitet i det offentlige rum. Selv om det er 'logik for burhøns', at mænd udgør eksistensbetingelsen for de prostituerede, er mænd stort set ikke til stede i debatten om prostitution. Derfor bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved mænds ret til at købe sex, og mænds deltagelse og medansvarlighed bliver ikke diskuteret. Samfundet sender et uheldigt signal. Mænd er jo bare 'kunder', og kunder er vi alle sammen i vores hverdag. De næste samfundsmæssige tiltag bør derfor være rettet mod at ændre på mænds holdninger og adfærd. Selv om det kan føles kulturelt grænseoverskridende at skulle problematisere mænds seksualitet og dermed hive mændene ud af den privilegerede usynlighed, er det vigtigt at påpege, at mænds seksualitet ikke er en statisk størrelse, men derimod en instans, som også er påvirkelig af etik og moral. En af grundene til, at vi som samfund har svært ved at rykke fokus mod mændene, er, at vi i lang tid har diskuteret prostitution ud fra en liberal markedstankegang. Der har været fokuseret på sex som et produkt, der blev solgt på et frit marked, og hvor sælgeren solgte sin vare frivilligt. Sådan er det selvfølgelig ikke! Vi ved jo godt, at der ikke er tale om et reelt frit valg. Flertallet af de kvinder, der går ind i prostitution, føler ikke, at de har andre fremtidsmuligheder. Det handler om overlevelsesstrategier og økonomiske forhold, der har stor betydning for, at kvinder begynder at prostituere sig. Prostitution handler om social og samfundsmæssig ulighed og indikerer mere end noget andet emne, at der ikke er skabt reel ligestilling mellem mænd og kvinder. Dette til trods for at vi selvfølgelig ikke kan udelukke, at der skulle være nogle få kvinder, som går ind i prostitution for at udforske deres seksualitet. Efterspørgslen på prostituerede kan reguleres gennem forandringer i mænds mentale forestillinger om det legitime i at købe sex. Dette til trods for at jeg også tror, at der er forskel på mænds og kvinders seksualitet. Men det kan aldrig retfærdiggøre prostitution. Vi skal ikke dæmonisere mænd, men opfordre dem til at tænke sig om. Det er muligt at få færre mænd til at købe sex, og budskabet til mænd må være: Masturber eller sublimer, altså riv den af eller tænk på noget andet. Ansvaret skal placeres hos mændene således, at det bliver umuligt at sige, at »pigernes forhold ikke er noget, jeg tænker på«. Men som situationen er lige nu i Danmark, opfordres mænd ikke til at tænke over, hvad det er, de foretager sig ved at gå til en prostitueret. Og hvorfor er det nu lige, at det skal være tilladt at købe et andet menneskes krop her i år 2006? Vi skal selvfølgelig ikke destruere de positive aspekter af fænomenet 'mandehørm' - men vi skal trække en klar grænse, som hedder, at det ikke bør være en acceptabel del af mænds seksualitet at købe kvinder i prostitution. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at bagmændene er langt større forbrydere end de mænd, som benytter sig af de prostituerede. At tjene penge på at sælge fattige kvinder til prostitution er en forbrydelse, som kræver en umenneskelig adfærd. Men det er værd at stoppe op og tænke over, hvis 'erigerede pikke' det er, der opretholder efterspørgslen på de prostituerede. En lovændring, der kriminaliserer prostitutionskunden kombineret med prostitutionsrådgivning til mænd, kan være med til at skabe den tiltrængte mentalitetsændring hos mændene. I den henseende er det interessant, at vi, når det drejer sig om at bekæmpe volden i hjemmet, ikke har den samme berøringsangst, idet vi her godt kan fokusere på manden og etablere behandlingstilbud til ham. Manden er dog ved at udvikle sig fra kun at være et menneske til også at have et køn. F.eks. har den svenske ombudsmand for ligestilling, Claes Borgström, foreslået, at Sverige skulle trække sig fra dette års VM i fodbold på grund af den store handel med kvinder, der fulgte med arrangementet. På den danske politiske scene er der for første gang i Folketingets historie blevet etableret et mandenetværk på tværs af partierne, som er gået til kamp imod kvindehandel og seksuel udnyttelse af kvinder. Det er vejen frem, at mænd begynder at blande sig i debatten, for så længe prostitution 'kun' opfattes som et kvindeproblem, får vi ikke de store kulturelle forandringer at se. For at vende tilbage til dette års VM i fodbold i Tyskland, så må det være muligt, at en så festlig og traditionsrig begivenhed, som et verdensmesterskab i fodbold er, ikke bliver skæmmet af de mest destruktive aspekter af mandeidentiteten, nemlig tendensen til at sætte begæret højere end evnen til at få øje på den elendighed, som næsten al prostitution bygger på. Det kan og skal ikke være naturligt i 2006, at mænd kun koncentrerer sig om det, der foregår på grønsværen, for 'nicht alles ist Fussball'.