0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Videntab og svigtede forpligtelser

Vi kan selv vælge: Vil vi blæse på de naturvidenskabelige samlinger og den tilknyttede forskning, eller vil vi beskytte naturens inventarliste på Statens Naturhistoriske Museum? Faktisk har verdenssamfundet vist SNM tillid ved at gøre det til hovedregistrant over klodens biologiske mangfoldighed. En operafuld milliarder efterlyses af cheferne for de uvurderlige samlinger.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er for tiden stærkt fokus på at definere de centrale europæiske og danske værdier. Interessen for samfundets værdigrundlag er blomstret op i takt med et stigende pres mod vores samfundsmodel. Værdidebatten har været ført ud fra etiske, religionshistoriske, politiske og mange andre udmærkede vinkler. Imidlertid har naturvidenskaben ikke været inddraget særlig meget i debatten. Det er trist, i og med at naturvidenskaben er et af de helt centrale grundelementer, som definerer de moderne vestlige demokratier.

Der er sikkert mange grunde til, at naturvidenskaben ikke har ytret sig særlig markant, men denne manglende synlighed i samfundsdebatten er ved at koste en af naturvidenskabens fundamentale institutioner livet.

Samfundsmodeller er legitimeret af verdensbilleder. Vores verdensbillede bygger på årtusinders observationer af naturen. Menneskets overlevelse har til alle tider været afhængig af et indgående kendskab til naturens bestanddele og en forståelse af, hvordan forskellige naturfænomener er forbundet med hinanden. Det spænder lige fra det helt banale som at forstå sammenhængen mellem mavepine i dag og, hvilke planter man spiste i går, til nutidens indblik i, hvordan virus påvirker molekylerne i vore celler. Alle naturobservationer er baseret på en katalogisering af naturens bestanddele såsom planter, dyr og mineraler. Det hjælper ikke meget at vide, at nogle planter er giftige, hvis man ikke ved, hvordan man skelner de giftige fra de spiselige, og hvis man skal fortælle stammens andre jægere, at man har set et dyr, er det vigtigt at kunne præcisere, om der er tale om en mammut eller en musvit.

En del af forklaringen på, at videnskaben i så høj grad beriger de samfund, som praktiserer den, er, at den katalogiserer verdens bestanddele og skaber standarder for, hvad man mener med de enkelte begreber. Den giver simpelthen et overblik over hele det storslåede skaberværk, som man tidligere var overbevist om var givet af Gud.

I renæssancen gav man sig til at studere, navngive og beskrive den menneskelige anatomi. Man opstillede systemer til beskrivelse af dyre- og planteverdenen. Man definerede kemiske elementer og beskrev fysikken med den nyeste matematik. Man sikrede, at alle mente det samme med de nye ord i det videnskabelige sprog, og at erfaringer om værdifulde egenskaber hos planter, dyr og mineraler blev overført fra et land til et andet og fra en generation til den næste ved at oprette systematiske samlinger af verdens bestanddele - naturhistoriske museer.

Efter nogle århundreders indsamling af geologiske prøver blev det i stigende grad klart for en generation af unge geologer, som studerede de naturhistoriske museumssamlinger, at livet på Jorden havde ændret sig gennem tiden. Fossile dyr fra Jordens ældste lag var tydeligvis anderledes end yngre fossiler. Dyrearter kom og gik gennem den geologiske historie, og i detaljen kunne man se gradvise ændringer af dyrenes former. Charles Darwin samlede alle disse observationer og konkluderede, at nutidens livsformer er resultater af en løbende udvikling. Samtidig slog han fast, at Gud vel ikke var en ringere Gud, fordi livet var skabt med evnen til at forandre sig. Darwins bog om arternes oprindelse blev en bestseller i sin tid. Det var en bog, som blev revet ned fra hylderne, og som i popularitet kan sammenlignes med 'Da Vinci Mysteriet', om end den rummede adskilligt flere videnskabelige vitaminer.

Evolutionsteorien kom til at udløse et skred i den videnskabelige tradition og i synet på verden. Darwin og hans samtidige påviste, at det er muligt at beskrive verden udelukkende ved at observere den og formulere teorier, som kan underbygges af observationer. Som noget ganske nyt indså den tids naturhistorikere, at verden er dynamisk - at den forandres gennem gradvise ændringer og ikke er statisk og fastlåst i en guddommelig pakkeløsning. Det er dette videnskabelige verdensbillede, som legitimerer vores samfundsmodel.

De naturvidenskabelige samlinger er den bevismængde, som sikrer, at det til enhver tid er muligt at kontrollere grundlaget for verdensbilledet. Legitimiteten består kun, så længe bevismaterialet vedligeholdes og udbygges. Dette stod åbenbart klart for Danmarks statsminister - altså i 1810. Statsminister Joachim Moltke indså, at det var af største betydning, at de naturhistoriske samlinger blev sikret under Københavns Universitet. Af egen lomme opkøbte han danske og udenlandske samlinger, donerede dem til universitetet og oprettede et legat til deres fortsatte drift. Der er ingen forlydender om, at noget tilsvarende er ved at ske i dag.

Inden for de religioner, som opererer med én Gud, er der strømninger, som ønsker, at samfundet skal spejle den guddommelige verdensorden, hvor lovgivning er baseret på religiøse dogmer, og magtstrukturen er hierarkisk med en dømmende patriark i toppen. Lige for tiden er islamistiske strømninger i fokus, men der er også stærke og alvorlige udfordringer fra kristne kredse. Truslen fra disse sider eksisterer imidlertid kun i kraft af en indre ligegyldighed i samfundet over for grundlaget for vores verdensbillede. Vi er vant til, at det hele fungerer, uden at vi engagerer os. Vi mener, at vores samfundsmodel er så åbenlyst vidunderlig, at den er uangribelig. I den moderne vestlige verden lever store befolkningsgrupper uden direkte kontakt med naturen, og der er derfor kun ringe prioritering af naturkendskab. Vi forestiller os, at vi er mindre afhængige af naturkendskab nu end tidligere, fordi naturvidenskaben gennem de seneste århundreder har lært os at udnytte naturens 'gode' sider og beskytte os mod de 'dårlige'.

I vores magelighed som følge af de kolossale forbedringer i levestandard og levealder har vi desværre samtidig glemt, at disse forbedringer ene og alene skyldes vores omfattende videnskabelige naturkendskab. Vi er så mange mennesker på Jorden, at vores overlevelse, velbefindende og lykke i stadig højere grad er afhængig af, at vi forstår, hvordan naturen fungerer, og at vi kender flest mulige af dens rigdomme. Vi bygger katedraler for gudstro, for kunst og for finkultur, samtidig med at vi lader de få institutioner, som værner om det videnskabelige fundament for vores verdensbillede og hele samfundsorden, udsulte og forfalde.

Statens Naturhistoriske Museum (SNM) består af Botanisk Have & Museum, Zoologisk Museum og Geologisk Museum. SNM er Danmarks nationale hovedmuseum for naturhistorie og bærer en forpligtelse til at beskytte de naturvidenskabelige samlinger og gøre dem tilgængelige for forskning og formidling. Dette svarer til den rolle, Nationalmuseet har i kulturhistorien og Statens Museum for Kunst i kunsthistorien. SNM holder styr på naturens inventarieliste, så vi kan finde det, vi skal bruge fra naturen, når vi har brug for det. Verdenssamfundet har endog placeret hovedregistranten over den biologiske mangfoldighed (Global Biodiversity Information Facility) hos SNM, i tillid til at Danmark tager denne sag tilstrækkelig alvorligt til at værne om den. Sammen med vores kollegamuseer verden over er det vores opgave at beskytte det bevismateriale, der legitimerer vores sekulære demokratiske retssamfund.

Men SNM har inden for det seneste kvarte århundrede oplevet en voldsom reduktion i sine bevillinger. Meget væsentlige naturhistoriske samlinger, som er en del af verdens samlede arv og vigtige elementer i den danske kulturarv, står nu uden bemanding eller trues af et snarligt tab af deres 'passere'.

Højt motiverede og professionelle ansatte, som gennem årtier har udviklet ekspertise, f.eks. i at formere sjældne og udryddelsestruede planter i Botanisk Have, værner om 15 millioner genstande og levende planter, som ligger bevaret i museernes magasiner eller vokser i haven. Hver gang vore bevillinger bliver beskåret, forsvinder nogle af disse personer, og med dem forsvinder viden om samlingerne, og vores land bliver dummere og fattigere. SNM har siden midten af 1980'erne mistet en fjerdedel af sine ansatte ved idelige nedskæringer.

Selv om smertegrænsen for længst er overskredet, har vi holdt modet oppe i forvisning om, at den nedadgående kurve måtte knække på et eller andet tidspunkt, ikke mindst i lyset af mange festtaler om politisk satsning på naturvidenskaben.

Nu er kurven knækket. Desværre den forkerte vej. SNM står over for værre forringelser end nogensinde tidligere. Aldrig har nationen i nyere tid lagt så lidt vægt på at bevare sit videngrundlag og formidle det til befolkningen. Vi kommer nu under det niveau, som eksisterede i 1950'erne, hvor dansk forskning og dermed de videnskabelige samlinger begyndte at ekspandere. Færre hænder og hjerner skal vedligeholde væsentligt større samlinger og opfylde en mængde nye forpligtelser som dem, Danmark har påtaget sig ved at tilslutte sig Rio-konventionen om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af biologisk diversitet.

Det er naturligvis patetisk at påstå, at vores samfund bryder sammen, hvis der gennemføres besparelser på SNM. Det er imidlertid uomtvisteligt sandt, at fortsatte forringelser vil medføre et betragteligt og til dels uopretteligt værditab for samfundet. Vi mener ikke, at tabet af det videnskabelige grundlag for vores samfundsmodel og hele verdensbillede skal have lov til at ske af blot og bar ligegyldighed og mangel på rettidig omhu. Derfor råber vi vagt i gevær.

For at det hele nu ikke skal ende i jammer, så lad os foreslå, at vi vender gråd til glæde. Vi opfordrer derfor til, at Danmark klart anerkender sit naturvidenskabelige kulturgrundlag og viser alverden det ved at styrke naturhistorien. En operafuld milliarder kunne gøre underværker i opbygningen af et nyt samlet naturhistorisk museum omkring Botanisk Have i København og ville utvivlsomt medvirke til at styrke interessen og forståelsen for naturvidenskab.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage