0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Retsforfølgelse af torturbødler

Bødler skal vide, at de er fredløse. De skal vide, at de ikke kan rejse frit. De skal vide, at vi holder øje med dem, skriver deltagere i en ny international koalition for retsforfølgelse af torturbødlerne.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Handlinger,der ikke føres ud i livet, medfører ofte en katastrofal mangel på følger«.

FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf blev vedtaget af De Forenede Nationers generalforsamling 10. december (datoen for menneskerettighedserklæringen af 1948) 1984. Den blev vedtaget 'in consensus', dvs. at ingen stater havde kommentarer, ingen stemte imod, og ingen undlod at stemme. Det er bl.a. derfor en meget stærk konvention. Indholdet er faktisk verdens enstemmige opfattelse af torturproblemerne. Den trådte i kraft 26. juni 1987, da det tyvende land, for øvrigt Danmark, ratificerede. Dagen, 26. juni, er senere på dansk initiativ blevet den officielle FN-dag mod tortur.

I godt 18 år kunne torturbødler som følge af konventionens ikrafttræden således have været straffet. Er de det? Realitet eller illusion? Men først: Hvad siger konventionen? Den overholder fuldstændig Montesquieus grundprincipper: adskillelse af den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Og derudover også en moderne 'ombudsmandsfunktion': en superviserende komite.

Den lovgivende magt: Det pålægges de lande, der ratificerer konventionen, at gøre konventionens artikler til lov i landet. Det kan ske på flere måder. Mange lande skriver direkte konventionens artikler ind i den nationale lovgivning, andre, som Danmark, bruger det såkaldte dualistiske system, men væsentligst: Uanset fremgangsmåde skal konventionens bestemmelser være lov i landet og skal kunne anvendes som lov i landet.

Lovgivningen i konventionen er forbilledlig klar.

Artikel 1 giver en definition på tortur. Fire forhold skal være opfyldt, for at der juridisk er tale om tortur. Mangler ét, er det ikke tortur.

Der skal være tale om:

1) »... stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller mental ...«

2) »... påføres bevidst ...« (eller udtrykt bedre i den engelske original: »intentionally inflicted«)