0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi er feminister

Kvinden hænger stadig på det meste husarbejde, hun får lavere løn og bliver oftere fyret. Oven i det hele skal hun leve op til uhyrlige, kommercielle skønhedsidealer. Formændene for SF's Ungdom kalder til kamp. Også for mændenes skyld.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Glem fortidens paroler og dårlige jokes - og forhold dig til det uomgængelige faktum: Der eksisterer ikke ligestilling i det 'ligestillede' Danmark. Kvinder tjener i gennemsnit 80 procent af den løn, mænd gør, selv om uddannelsen er ens. 65.000 kvinder udsættes årligt for vold - og hver tiende pige i 9. klasse har været udsat for vold. Langsomt tager flere mænd barselsorlov - men det er stadig over 90 procent af barselsdagene, der tages af kvinder. Og noget så banalt som husarbejdet er stadig ulige fordelt. Der er tale om en ulighed i magt og i økonomi.

Alt imens forventninger og kønsrollemønstre for mænd og kvinder fodres af konservatisme og den forfladigende pornoficering af det offentlige rum. Begge dele er med til at fastholde et bestemt syn på mænd og kvinder - et faktum, der begrænser mennesker i deres valg til at være dem, de vil.

Vi er begge feminister. Det er vores påstand, at der er brug for en ny feministisk bølge i Danmark, der inddrager både mænd og kvinder i en kamp for ligestilling, og i et oprør mod de kønsroller, der til stadighed begrænser individers mulighed for selv at definere deres egen identitet, seksualitet og måde at leve på. Og det er vores vision at skabe et samfund, hvor mænd og kvinder har frihed til at være den, de vil. En vision, der også indebærer en nødvendig og moderne kapitalismekritik.

Findes der politikere i Danmark, der ikke går ind for ligestilling? Både ja og nej. De borgerlige partier kommer jævnligt med udmeldinger, som tager udgangspunkt i ligestilling, men i den førte politik har de fuldt accepteret, at der eksisterer store uligheder mellem mænd og kvinder. De er måske ligestillingsforkæmpere af navn, men bestemt ikke af gavn. Vi anklager de borgerlige partier for en slags stiltiende accept. Eller også besidder de bare ikke analytiske værktøjer til at forstå, hvilke mekanismer i vores samfund, der forårsager uligheden mellem kønnene?

Det er lykkedes de borgerlige at skabe en opfattelse af, at når stillingen mellem kønnene ikke er lige, så er det den enkelte kvindes skyld. Den typisk borgerlige opfattelse lyder, at »kvinder har alle muligheder - og det er din egen skyld, hvis du ikke formår at udnytte dem!«. Samme syn manifesteres i massemediernes portrætter af stærke succesfulde kvinder, der bare »mandede sig op« og derfor kom frem i verden. Men opfattelsen af, at det er den enkelte kvindes skyld, når hendes løncheck er 20 procent mindre end den mandlige kollegas, mener vi er forkert. Forkert og farlig. Det er ikke den enkelte kvinde, som har spillet fallit, når lederposten igen går til én, der aldrig vil blive tvunget til at holde barsel.

På en lang række områder i samfundet har mænd og kvinder ikke lige muligheder - og det er samfundets indretning, der bærer skylden for det, ikke den enkelte kvinde eller mand. Derfor er det heller ikke op til den enkelte kvinde alene at ændre tingenes tilstand. Der skal derimod sættes ind med politiske løsninger de steder, hvor mænd og kvinder stadig ikke er ligestillede. Mener man, at det er op til den enkelte kvinde alene at løse problemerne, fralægger samfundet sig ansvaret som problemknuser, og forspilder chancen for rent faktisk at ændre på tingenes tilstand. Det er ikke godt nok.

Danmark har brug for en lang række tiltag, der kan sikre mænd bedre mulighed for at prioritere familien, end de har i dag, og give kvinder de samme vilkår på arbejdsmarkedet som mænd. Derfor eksisterer der et politisk ansvar for at lovgive bedre på området, end tilfældet er i dag.

I dag tager kvinder stadig mere end 90 procent af barslen. Skævhederne i det danske lønsystem betyder, at familien efter økonomiske og karrieremæssige overvejelser oftest vælger at lade kvinden tage stort set hele barslen. Det opleves som illegitimt for mange mænd at bede om lang barsel, og for ikke at miste anseelse på arbejdet vælger mange den traditionelle løsning. Mænd og kvinder er altså reelt set ikke ligestillede, når det kommer til at være sammen med deres børn. Vi foreslår, at Folketinget vedtager en model, hvor der indføres 3 måneders obligatorisk barselsorlov for begge forældre. Herudover skal de resterende 40 ugers barsel være til fri fordeling mellem mor og far. Ordningen vil gøre det mere legitimt for manden at bede om barselsorlov, og det vil gøre det markant sværere for virksomhederne at fyre folk, der vil have barsel - uanset køn. Det vil samtidig fjerne en af de ældste undskyldninger for underbetaling af kvinderne, når både mænd og kvinder er på barsel.

Blandt andre tiltag fra politisk hold kunne være kravet om indførelse af obligatoriske offentlige ligelønsstatistikker. Også i forhold til integration er ligestillingsspørgsmålene vigtige at tage fat på; de etniske minoritetskvinder skal have langt bedre adgang til det danske arbejdsmarked og flere rettigheder, hvis de ønsker at bryde med deres ægtemænd. En central pointe i vores feministiske analyse er, at det politiske Danmark må stoppe med at løbe fra ansvaret for den manglende ligestilling.

Dermed ikke sagt, at man ikke kan gøre noget i sin hverdag for at forbedre ligestillingen. En stor del af forandringen skal komme fra en holdningsændring og bevidsthedsudvidelse. Vejen til ligestilling går både via lovgivning og via en folkelig mobilisering for et opgør med kønsrollerne og uligheden mellem mænd og kvinder.

En omfattende undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viste sidste år, at ligestillingen i parforholdet går fløjten, når der kommer børn ind i billedet. Når man bliver forældre, halveres den gennemsnitlige arbejdstid for kvinderne, mens mandens arbejdstid øges en smule. Mændene bruger herefter 19 1/2 time om ugen på husholdningsarbejde, mens kvinderne bruger mere end 30 timer. I de fleste hjem er der en fælles forståelse af, at arbejdsdelingen er baseret på mænds og kvinders særlige evner: Hvor kvinder har flair for madlavning, står manden for at slå græsplænen og hamre søm i. At der i den mandlige dna skulle være et særligt græsslånings-gen tror vi ikke på, ligesom det er et spørgsmål om øvelse at lave en god opbagt sovs. Men ser vi bort fra alle indvendinger mod den aktuelle arbejdsdeling i størstedelen af de danske hjem, viser undersøgelsen fra Socialforskningsinstituttet, at arbejdsmængden alligevel ikke er nær lige fordelt. Medtages de typiske mandeopgaver som havearbejde og gør det selv-arbejde, har kvinder stadig samlet set en markant større arbejdsbyrde. For hver times husholdningsarbejde, der udføres i hjem med børn, bruger kvinden 40 minutter og manden 20 minutter på madlavning, børneomsorg, rengøring, tøjvask, gør det selv-arbejde og havearbejde.

Grundstenen til de skæve arbejdsroller i hjemmet lægges i barndommen. Der skal ikke de store kausalanalyser til at se sammenhængen mellem fordeling af husarbejde, tillæring af særlige evner og de skæve mønstre, vi alle sammen følger, når vi starter familie. Og derfor kan vi også selv være med til at ændre skævheden i familien. I det gennemsnitlige danske hjem laver piger fem gange mere husarbejde, end drenge gør. Deres kompetencer inden for de regelmæssige husholdningsopgaver bliver større end drengenes. Den overlegenhed tager de med sig ind i parforholdet, hvor størstedelen af husarbejdet derfor tilfalder dem.

Skal mænd og kvinder have de samme muligheder i deres liv, skal der gøres op med kvinders dobbelte arbejdsliv. En verdensomspændende undersøgelse af stressniveauet hos chefer ansat hos Volvo er en god illustration af, at der er andre ting på spil end manglende viljestyrke hos kvinderne, når det handler om at komme til tops. Blodprøver taget flere gange dagligt viste, at de mandlige chefers stressniveau steg i løbet af dagen og faldt når de kommer hjem. For de kvindelige chefer gjaldt det absurde, at stressniveauet steg markant, når arbejdsdagen sluttede og de skulle hjem til familien. Selv kvinder på topposter i samfundet oplever altså det dobbelte arbejdsliv, som de fleste kvinder har. Arbejdsdagen slutter ikke, når klokken bliver 4, for der er børn, der skal hentes og mad, der skal laves - og tøjet vasker jo heller ikke sig selv.

Grundstenen bliver lagt i barndommen - så tag kampen op i din egen familie allerede i dag! Forlanger du det samme af dine børn? Kan Peter vaske op, og kan Pernille klippe hæk? Og hvilket forbillede er du som forælder for dine børn i forhold til ligestilling i hjemmet?

Fremtidens feminisme skal gøre op med det forkvaklede syn på skønhed, som breder sig via reklamer, musikvideoer og modeblade. Der sker en pornoficering af det offentlige rum, som uden et modtræk fra samfundet kan besvære unges vej ind i den voksne seksualitet, og som skaber dårligere selvværd hos unge. Også mænd ligger under for nogle mere og mere uopnåelige skønheds- og præstationsidealer, men især unge kvinder har svært ved at leve op til idealerne, og rammes af spiseforstyrrelser, lavt selvværd eller depression.

Der ligger kommercielle interesser bag. Alle tænkelige produkter sælges med seksualiserede og til tider pornografiske udtryk. Og det massive bombardement med, hvad der er hot og not, hvordan man skal se ud - både hvad angår tøj og krop - skaber kronede dage for tøjindustrien og mindre lødige plastikkirurger.

De forskruede fremstillinger af krop og køn ses ikke blot på plakatstanderen eller i tv-reklamen. Der produceres nu målrettet udfordrende tøj til 'tweens' (børn mellem 9 og 13), der sidder stramt og skal være seksuelt udfordrende. Der er tilmed lavet et modeblad til denne aldersgruppe, der kan fortælle, hvad der er tidens modetrend, og hvor man kan teste, om ens forældre er pinlige.

Vores feminisme angriber dette markedsskabte vanvid og den forestilling, at lykke er noget, man køber hos frisøren og i tøjbutikkerne. Modebladene skal ikke diktere, hvordan vi skal gå klædt eller hvordan en flot krop ser ud. Vi vil have et samfund, hvor man accepteres og respekteres - ung som gammel - uanset om brysterne er små, skoene umoderne eller håret lidt mere krøllet, end den aktuelle mode tilsiger. Det handler om frihed til at være den, man er. Og til kun at se på porno, når og hvis man har lyst.

Det handler om opmærksomhed på lighed mellem kønnene allerede fra barnsben gennem kampagner rettet mod forældre. Det handler om lovgivning mod porno i reklamer - og viljen til at håndhæve det. Vi foreslår også, at der indføres en udvidet seksualundervisning, hvor unge fortæller andre unge om seksualitet, og hvor kønsrollerne er til debat. For at styrke pigers selvtillid og i sidste ende nedbringe antallet af voldelige overgreb på kvinder, bør der afholdes kurser i feministisk selvforsvar i de ældste klasser i folkeskolen. Kurserne skal styrke pigers tro på sig selv og bevidsthed om, hvor deres grænser går. Gennem holdnings-, stemme- og balanceøvelser gør kurserne pigerne fortrolige med deres egen krop og de signaler, den giver og modtager fra omgivelserne.

Vort moderparti SF er på vej ind i kampen. Men der er mange faldgruber, som skal undgås, hvis den feministiske kamp skal skabe forandringer i samfundet - og ikke ende som en misforståelse, der bider sig fast.

Det skal være helt klart fra SF's side, at folkesocialistisk feminisme ikke er som den feminisme, vi møder i Sverige i dag, hvor det er kvindernes kamp mod mændene. Men modsatte grøft er også farlig: der, hvor kvinder og mænd fastlåses i de nuværende kønsroller og man alene kæmper for flere pige-legepladser eller flere karakterer i 'drengefagene' i folkeskolen. SF har taget første skridt, men tager man ikke den nødvendige afklaring af sin feminismeforståelse, kan det gå grueligt galt. Gøres det rigtigt, er dette til gengæld en oplagt vindersag for venstrefløjen - for højrefløjen er som altid reaktionære til benet, når det kommer til at gøre op med traditioner og markedsskabte problemer.

For os er der ingen tvivl om, at det feministiske projekt er en nødvendig del af venstrefløjens politiske kamp for individets frihed. Den nye feminisme i Danmark skal både være for mænd og kvinder. Ordet feminisme henviser ikke til, at kvinderne skal slås imod mændene, men sammen mod det samfund, der begrænser mennesker i deres valg. Vores kamp ligger i forlængelse af den historiske kamp for kvinders rettigheder - og vores feminisme er da også fokuseret på ulighederne mellem mænd og kvinder, der som oftest indebærer, at kvinder er ringere stillet i samfundet end mænd. Men moderne feminisme er også mændenes kamp for at vinde en frihed til at vælge familien, til at være fri for de begrænsende kønsroller og de uopnåelige, markedsskabte idealer, der opstilles også for mænds udseende, formåen og evner.

Vores feministiske initiativer tager fat på åbenlyse uretfærdigheder, som må bekæmpes. Og der ligger enorme arealer af uvundet land for venstrefløjen på dette felt. Hvis kampen da ellers tages rigtigt, og det ikke bliver kvinder mod mænd, men mennesker mod et begrænsende og diskriminerende samfund og borgerlige hattedamer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage