Prøv paa i rosende Vendinger at sige om en af vore Dages Ungmøer, der skænker Dem en Kop Te, at det er en sød, huslig ung Pige, saadan som man sagde i gamle Dage, og De skal se, hvor hun bliver rasende. Huslig, det er det sidste paa Jorden, hun vil være - De maa hellere sige hende paa, at hun er kedelig og grim. Vor Tids unge Damer har mange gode Sider set i Forhold til Fortiden. Hun er fremfor alt opdraget til at vide, at hun har at tage sin Del af Erhvervets Byrde, og selv i velhavende Hjem uddanner hun sig til at være noget, Læge, Kontordame, Tandlæge eller naturligvis allerhelst noget med Kunst, som f.eks. en lille Sopran. Men Huslighed - aldrig! Hundreder af unge Kvinder har jeg set vælge et Erhverv, men kun to af dem, der kom fra et dannet og velhavende Hjem, har valgt at dygtiggøre sig i Madlavning og andre af de huslige Fag. Ja, kun to har jeg truffet, der var forstandige nok til at sige: »Den Kvinde, der er fuldkommen kyndig i at lave Mad og beregne, hvad den koster, er altid sikker paa at komme an i Livet«. Det er hun. Jeg skal ikke dvæle ved, at hun har lettere ved at fange og bevare Mandens Hjerte ved at bage ham en god Omelet til hans Frokost end ved at studere Valgkresordningen i England - saaden er jo de Mandfolk. Jeg skal kun sige, at Ægteskabet er jo ogsaa et erhverv, ikke, naar Konen blot underholdes af Manden, som i saa mange Tilfælde, men naar hun gør Nytte for sit Underhold ved hans Husstand. Bliver hun ikke gift, er sikkert Kyndighed paa Husvæsenets store Omraade ikke den daarligste Forberedelse til et godt Erhverv for en Kvinde. Vaskerihold, Henkogning, Bagning, Frugttørring, Konfektlavning, Tesalondrift - det er altsammen gode Erhvervskilder, som ifølge Aarhundreders Udvikling ligger naturligst og bedst for Kvinderne. Men ingen Argumenter hjælper. Naar jeg til en eller anden ung Pige, som vaklede med Hensyn til en Levevej, har sagt: »lær at stryge og opret et godt og billigt Vaskeri, saa er De sikker paa Søgning«, har jeg uvægerlig faaet det Svar: »Gud nej, det Huslige ligger aldeles ikke for mig - jeg havde tænkt at oversætte eller uddanne min Stemme - jeg er meget musikalsk«. Og det er saamænd ikke blot i de højere Samfundslag, at det er saaledes fat. Naar vi gaar dybere ned i Befolkningen, træffer vi akkurat det samme. Spørg en Arbejderkone, om hendes Døtre skal ud som Tjenestepiger for ad denne praktiske og naturlige Vej at tilegne sig Færdighed som kommende Husmødre. Konen afviser det energisk. Hendes Pigebørn skal rigtignok ikke ud at tjene og være saa afhængige og bundne, nej Tak. Hun havde tænkt at faa den ældste i en Kontorplads og den yngste i en pæn Forretning som Ekspeditrice. Og hvorfor ikke? Hun véd godt, at gør hun den ene af dem til Butiksdame og den anden til Tjenestepige, saa siger Folk til Butiksdamen, der bringer en Besked: »Aa, kom ind, Frøken, vil De ikke tage Plads« og til Tjenestepigen siger de ude i Entréen: »Værsaagod at vente, der staar en Stol«. Saadan er det jo, og dog véd vi Alle, at den dygtige Tjenestepige er vor gode Ven, den allervigtigste Støtte for vort daglige Velbefindende, og Butiksdamen er lig Nul i vor Bevidsthed. Vi er godt taabelige alle tilhobe, at vi ikke i Samfundslivet gør Udøverinderne af Husets Gerning til fuldt saa hædrede Personligheder som dem, der sorterer Knapper bag en Disk. Det kommer os ad Aare dyrt at staa. Tænk, naar det forfærdelige sker for os, at vi faar daarlig Mad, fordi ingen dygtige Piger mere vil give sig af med at lave den, saa det gaar os ligesom i Amerika, hvor man paa grund af Tyendemangel for en stor Del maa leve af Daasemad fra Fabriker i Stedet for den snurrende Gryde, og hvor man køber henkogte Perlebønner paa en Tindaase, selv om man i Butiken ved Siden af kan købe dem friske. Men de skal pilles og koges. Hvor mange Menager, der gaar ned ad Bakke, fordi Konen aldrig har vidst, hvad Flid og Orden vil sige, det har vi tidt nok hørt, men da hver enkelt Husstand jo er et lille Led af den store Husholdning, der hedder Staten, er det trivielle Faktum alligevel af Betydning for Helheden. Hvor meget af Landets Møntbeholdning gaar der mon aarlig gennem Husmødrenes Hænder? Maaske Halvdelen eller mere. Og hvor megen hjemlig Lykke og Ansporing for den opvoksende Slægt betinges af disse mange Penges dygtige Forvaltning? Ja, det kan ikke opregnes med Tal, for det er simpelthen uberegneligt, hvad et Lands kvindelige Befolkning kan bidrage til dets Kultur og Udvikling. Den stærkt aftagende Sans for Huslighed hos vore Kvinder i alle Befolkningslag i det mindste i Byerne, maa vist derfor siges at være en Kendsgerning, der ikke lover godt for fremtiden, og de faa, der arbejder sig frem mod Strømmen i dette Hav af Ligegyldighed og Ulyst for at tilvejebringe en anden Tingenes Tilstand, de styrer mod et stort Maal. I gamle Dage var det en Selvfølge, at Kvinder var huslige - det kom ganske uvilkaarligt indefra. Nu maa det indpodes udefra med Kunst, det vil sige med Pædagogik, og der til har man udfundet Skolekøkken sagen. Det opretholdes af Kommunen og ledes, sammen med en Stab af stærkt interesserede Lærerinder, af Inspektricen, Frk. Eline Hansen, hvis fremragende Intelligens er en Borgen for, at hun ved de Aften kursus, der nu skal tage deres Begyndelse, vil vide at faa fat i alle de smaa fjortenaarige Hjælpepiger og lære dem ikke at svide Grøden, og at hun vil forstaa at besejre deres Mødres Ligegyldighed og deres Madmødres Utilbøjelighed til at give slip paa dem, saa de kan naa at komme derhen. Hun vil indpode de mange smaa vordende Husmødre, at en Gulvklud og en Stegepande er ringe Ting i og for sig, men dog Ting af Vigtighed, fordi de sammen med de utallige andre smaa Ting udgør det store og skønne Hele, der hedder vort Hjem. Og hun vil finde Ord til at sige dem, at en Mand kan bygge et Hus, det være sig en Hytte eller et Palads, men at gøre det til et Hjem, det formaar kun en Kvinde. Efterskrift af forfatter Mette Winge Huslighed er en god ting. Eller skal vi sige var. For allerede på Emma Gads tid var huslighed, i al fald den huslighed, der blev udført af tjenestepiger, på retur. For at gøre det hårde arbejde lidt mere attraktivt omdøbte man tjenestepiger til at være husassistenter, men det hjalp ikke rigtig, for de unge piger ville simpelthen ikke længere være i huset, og det afstedkom en vis panik, som Emma Gad gav stemme i sin Kronik. Emma Gad, forfatteren, redaktøren, debattøren havde naturligvis selv tjenestepiger. Gennem det meste af sit gifte liv havde hun i det mindste én kokkepige og én stuepige. Hun har utvivlsomt været en arbejdsgiver, som behandlede sine ansatte godt. Det kan man måle på antallet af piger. Hun havde gennem alle årene nemlig kun to kokkepiger og tre stuepiger. Det var nemlig sådan, at blev en tjenestepige behandlet godt, så blev hun i pladsen. Blev hun mindre godt behandlet, brugte hun det eneste våben, hun ejede: at rejse enten til skiftedag eller til den første. Emma Gads tjenestepiger blev hos hende i årevis, og da hun mærkede, at hendes kræfter så småt var ved at slippe op, købte hun for indtægterne fra et af sine skuespil et byggeforeningshus ved Søerne i København til sine to gamle piger. Huset er i dag et af dem, der sælges til millionbeløb. Emma Gad lavede ikke selv mad, det ved vi, men hun havde altid et håndarbejde i hånden, i al fald i de timer, hvor hun ikke sad og skrev. Og det gjorde hun i mange timer de fleste dage af sit voksne liv. Skrev med sin smukke, læselige håndskrift tusindvis af breve - lange og korte - skuespil - gode og mindre gode - og også et stort antal artikler og kronikker til aviserne. Emma Gad sprang ikke ud som journalist og debattør i Politiken, men i Kvindernes Blad. Fra 1908 skrev hun til Politiken og til Berlingske Aftenavis, for så i 1915 at blive redaktør af Politikens særlige side, Dametidende. Da hun blev fastansat af Henrik Cavling, var hun således 63 år. Den slags mirakler sker ikke i dag. Tværtimod er chancen mange gange større for, at folk i denne aldersklasse ryger ud, end at de bliver ansat. Det er blevet hævdet, at Emma Gad var Danmarks første kvindelige journalist, men det var hun nu nok ikke. Alt tyder på, at den første var en dame, der skrev om mode under dæknavnet Eva. Men da modestof ikke er blevet regnet, er Eva gledet ud. Men Emma Gad er i alle tilfælde nummer to, og den første kvindelige redaktør på en stor avis. Emma Gad redigerede Dametidende, en særlig side i søndagsavisen. Siden indeholdt sædvanligvis et portræt af en kvinde, der havde gjort sig positivt bemærket, artikler om husførelse samt causerier. Blandt andet skrev hun i årene under Første Verdenskrig - en krig, som gik hende meget på - en række ganske skarpe artikler om forskellige af tidens typer. Det kunne være om Fru Gullasch, Frk. Tennis, Spare-Profeten, Mayonaise-Martyren, Frøken von Hoffenberg eller om Den evige Debutant. Og der var virkelig bid i dem. En af Politikens redaktører, Andreas Vinding (1881-1950), har i sine erindringer 'Sorgløse tider' givet en karakteristik af Emma Gads indsats som redaktør og journalist: »Emma Gad var en fremragende Journalist, ikke overraskende original, men hun sagde netop, hvad der skulde siges, paa en rolig, fornuftig Maade, hun gav det en korrekt Form og en passende Længde, og hun leverede altid punktligt sit Manuskript til den aftalte Tid. Det var en Fornøjelse præcist paa Dagen at modtage hendes klare, velovervejede Artikler skrevet uden en Rettelse med fast og tydelig Haand. Alene Bogstaverne, der var ranke som hun selv, med den yndefulde, kvindelige Runding paa Vokalerne, viste en Dame med Overblik og Ordenssans«. Men Emma Gad havde mere i sig end overblik og ordenssans. Hun ville noget - og så kunne man være enig med hende eller ej - det måtte læserne selv om. At slå et slag for huslighedens velsignelser, som hun gør i Kroniken fra 5. oktober 1910, har sikkert på nogle virket bagstræverisk, selv om hendes argumentation er klar og præcis. Hun fandt, at husligt arbejde var værdifuldt og vigtigt, men - og det fremgår måske ikke af denne noget bidske tekst - de folk, som udførte den slags arbejde, skulle behandles ordentligt. Dette punkt gør hun ganske meget ud af i det værk, man kender hende for i dag, nemlig 'Takt og tone. Hvordan vi omgaas', som udkom i 1918. I det store værk 'Vort hjem' fra 1904, som hun redigerede, havde hun også slået et kraftigt slag for, at de kvinder, borgerskabet havde ansat til at gøre hovedparten af det huslige arbejde, skulle have gode vilkår og - vigtigt - behandles med respekt. Noget, der bestemt ikke altid var tilfældet, selv ikke i 'pæne' hjem. De gode vilkår omfattede bl.a. en aftale om arbejdstider, et hyggeligt værelse, en venlig omgangstone m.v. Når de ting var i orden, ville der måske være chance for, at unge piger ville gå køkkenvejen. Og ville de unge piger ikke det, så kan det jo, som hun skriver, ende med at gå lige så galt i Danmark som i Amerika, hvor man på grund af tyendemangel må »leve af Daasemad fra Fabriker i Stedet for den snurrende Gryde, og hvor man køber henkogte Perlebønner paa en Tindaase, selv om man i Butiken ved Siden af kan købe dem friske«. Hvis Emma Gad i dag skulle komme en tur gennem en Irma, en SuperBrugs eller en Netto, måtte hun nok sande, at det, hun frygtede, er blevet til virkelighed, og at den form for huslighed, som hun plæderede for, åbenbart slet ikke eksisterer her små hundrede år efter, at hun dyppede sin gode pen i blækhuset på skrivebordet i sit noget overmøblerede arbejdsværelse i lejligheden i Dronningens Tværgade 40. Var hun klar over det, kunne det være, hun havde sukket. Men måske ville hun, efter at have tænkt sig om, have sagt til sig selv, at det måske nok også kunne have sine fordele.