Hizb-ut-Tahrir og islamisk fundamentalisme er nu kommet til Danmark. Problemet med Hizb-ut-Tahrir er ikke de små 200 medlemmer, men foreningens antidemokratiske ideologi, som påvirker store dele af indvandrermiljøet - særligt hos unge. En ny udfordring - og en ny sag at samles om er skabt. Hizb-ut-Tahrir (HuT) har haft en vis succes med at udbrede budskabet om, at det vestlige demokrati er i modstrid med Islam. Den holdning medfører katastrofale konsekvenser for den politiske integration af etniske minoriteter i Danmark og er derved med til at underminere den sociale sammenhængskraft. Samhørighed skabes via grundlæggende fælles værdier og samfundsengagement, og et samfund uden samhørighed er et samfund i krise. Et forbud mod HuT ville imidlertid kun fjerne de mest synlige aktiviteter, mens ideologien og tilhængerne fortsat vil eksistere. Kampen mod HuT kan og skal ikke vindes ved forbud. Det ville være at gå på kompromis med grundloven og demokratiet og således demonstrere afmagt over for det totalitære. Et lovmæssigt forbud mod HuT ville kun kunne præge bevægelsen i en endnu mere ekstremistisk retning, fordi pres skaber modpres. Protest er bedre end eventuel voldelig aktivisme. Jura er altså ikke løsningen på Hizb-ut-Tahrir i Danmark. Imidlertid har debatten omkring HuT manglet fremadrettede bud på, hvordan man kan imødegå organisationen. Hvor er mobiliseringen og kampen mod fundamentalismen i Danmark bortset fra dagbladenes debatspalter og frustrerede ministre på skærmen? Der er ikke fremkommet mange konkrete initiativer i kampen mod islamisk fundamentalisme. Og hvorfor var der ingen stor folkemængde med bannere vendt mod stormøderne på Nørrebro? Den manglende mobilisering skyldes måske, at HuT er som en brandvarm chiliret til et vestjysk halbal: Ingen ved, hvad man skal gøre med den, ud over ikke at røre den. Hizb-ut-Tahrir er indhyllet i en tåge af etnicitet, indvandring, religion og er baseret på en ideologi, som ikke er af europæisk oprindelse. Det er altså en ideologisk importvare, hvor Koranen er forfatningen for den fremtidige Khilafah-stat. Det komplicerer debatten, skræmmer folk og hæmmer reelle bud på løsninger. Det er imidlertid et problem, for HuT lever i bedste velgående og lægger planer for, hvordan bevægelsen kan ekspandere i et ungdomsmiljø, hvor der hersker en vis utilfredshed med fremtidsmulighederne i det danske samfund. Problemet er voksende. Særligt har den internationale politiske situation omkring Irakkrigen skabt en grobund for frustration og utilfredshed i indvandrergrupper, og det forstår HuT at udnytte. Senest har HuT afholdt islamkonference 19. september på Nørrebro med flere hundrede deltagere, og 15. november uddelte foreningen løbesedler om opfordring til hellig krig i Irak. Dødstruslen mod jøder er stadig ikke fjernet fra foreningens hjemmeside. Mange af HuT's medlemmer er nogle af de mere ressourcestærke unge, i den forstand at de taler fejlfrit dansk og ofte har erhvervet en studenterhue eller videregående uddannelse. For at komplicere fænomenet yderligere har mange af HuT's etnisk danske medlemmer netop søgt til organisationen, fordi der her findes en historie, som gør op med det nuværende liberalistisk-kapitalistiske samfund. Unge, der for 30 år siden havde været glødende marxister, konverterer i dag til islam for her at finde radikal opposition til samfundet. Det vil være en overdrivelse at påstå, at selve HuT udgør en fare for selve demokratiet i Danmark. Faren - hvis ikke andre går på banen - består derimod i særlig grad i de sympatier, bevægelsen kan fremkalde og generere i primært indvandrermiljøer, hvilket er undergravende for integrationsprocessen. Nogle flygtninge- og indvandrergrupper hænger i et demokratisk tomrum og føler ikke stor samhørighed med det resterende samfund. Det danner grobund for, at HuT nemmere kan trække dele af indvandrergruppen over i folden. Der skal derfor tages fat nu. Vi skal have en klar strategi for at hæmme HuT's ekspanderende aktiviteter, således at også denne ekstremisme lander på historiens losseplads. Kampen mod HuT skal til at begynde, og her er våbnet demokrati - netop de virkemidler, som historisk set vandt over den totalitære venstrefløj og nazismen i Danmark. Radikale ideologier kan ikke fjernes med demokrati. Men demokratiet kan imidlertid lægge en strategi for at inddæmme radikale ideologier, gøre dem illegitime og isolere dem i samfundet - som for eksempel bag et plankeværk i Greve, hvor nazisterne holder til. Her er den folkelige mobilisering afgørende. Demokratiet og det danske samfund fejler, hvis vi alle ser passivt til ved udbredelsen af totalitære ideologier - uanset om de bygger på Bibelen, 'Das Kapital', Koranen eller andre skrifter, som misbruges. Vi vil her præsentere nogle delelementer i en strategi mod Hizb-ut-Tahrir: Det første element i strategien mod HuT er at styrke etniske minoritetsungdomsorganisationer i Danmark. Disse organisationer er i sig selv det bedste værn mod HuT. De fleste unge med etnisk minoritetsbaggrund har svært ved at tage springet ind i en dansk forening. Desuden har mange unge med etnisk minoritetsbaggrund et stort behov for at mødes med ligesindede, som oplever de samme identitetsproblemer i Danmark. Her vil man også kunne lufte sin eventuelle afmagt og frustration. Det er naturligvis langt bedre for det danske samfund, at man melder sig ind i en bosnisk eller pakistansk ungdomsforening i stedet for HuT - og også hvis den etniske ungdomsforening hviler på et religiøst grundlag - blot foreningen er åben, dialogorienteret og går ind for demokrati. Velfungerende etniske minoritetsforeninger har erfaringsmæssigt vist sig at være indgangen til et samfundsengagement og en øget demokratiforståelse for mange unge. For at drage en parallel tog amerikanerne også de pragmatiske briller på, da de i efterkrigstiden støttede det danske socialdemokrati i deres forsøg på at dæmme op for kommunismen, selv om det ikke var amerikanernes foretrukne samarbejdspartner. Det betyder, at samfundet i dag skal understøtte og etablere samarbejdsrelationer til de eksisterende dialogorienterede og demokratisk sindede ungdomsorganisationer for etniske minoritetsunge - også selv om mange i integrationsprocessens tjeneste ville finde det bedre, at unge med etnisk minoritetsbaggrund var engagerede i de danske foreninger. Der kan her etableres en særlig ordning, hvor demokratisk sindede etniske minoritetsungdomsorganisationer kan modtage støtte til organisationsudvikling og generel driftsstøtte til foreningen - naturligvis på en række betingelser, som skal sikre åbenhed og relationer til andre foreninger. Det andet element i strategien mod HuT er at få de danske folkeoplysende foreningsfællesskaber på banen. Det ligeværdige møde i foreningerne er i høj grad tillidsopbyggende og et godt forum for formidling af omgangsformer og danske (demokratiske) værdier. Unge skal til stadighed stimuleres til samfundsengagement og demokratisk dannelse, hvilket i øvrigt er DUF's idégrundlag. I denne proces spiller foreningerne en afgørende rolle. Særligt har de samfundsengagerende og idébestemte foreninger noget at byde på, når der skal formidles danske værdier. F.eks. må politiske ungdomsorganisationer, elev- og studenterorganisationer og spejderbevægelsen sætte sig i spil, så vi får flere rollemodeller med etnisk minoritetsbaggrund i disse organisationstyper. For eksempel er det vigtigt, at den politiske dynamik eller lyst til at markere utilfredshed, man måske har som ung, udspiller sig i en organisation, som baserer sig på en accept af demokratiet. Er man for eksempel imod Irakkrigen, falder man igennem demokratiet, hvis denne protest udfoldes i en forening med udgangspunkt i en totalitær antidemokratisk ideologi. Langt mere konstruktivt ville det være, hvis denne protest udspiller sig eksempelvis i en politisk ungdomsorganisation eller i en etnisk ungdomsorganisation med demokratiske spilleregler. Men det er ikke en nem opgave. I dag har de politiske ungdomsorganisationer under 1,5 procent medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund, selv om unge med etnisk minoritetsbaggrund i alderen 15-30 år udgør omkring 10 procent af alle unge. I elev- og studenterorganisationer er unge med etnisk minoritetsbaggrund som oftest helt fraværende, og de eksisterende medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund er ofte drenge. Spejderbevægelsen har et potentiale for at inddrage etniske minoriteter, men der er stadig meget få medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. Det er derfor vigtigt, at de enkelte foreninger tager samfundsopgaven og ansvaret på sig og forsøger at styrke tilgangen af unge med etnisk minoritetsbaggrund som medlemmer. Det tredje element i strategien mod HuT er at gøre bevægelsen illegitim. Kommer fru Jensens svigersøn hjem til svigerfamilien og erklærer sig som tilhænger af andre totalitære ideologier, som for eksempel nazismens fortræffeligheder, bliver han forhåbentlig dømt ude af fællesskabet. Men vil en andengenerationsindvandrer opleve den samme kulde hos familie og venner, hvis han sværmer for Hizb-ut-Tahrir og kommer hjem og erklærer sig dedikeret tilhænger af islamisk revolution og fornægter af demokratiet? Desværre tyder noget på, at det ikke altid er tilstrækkeligt illegitimt at være medlem af en fundamentalistisk islamisk bevægelse blandt brede muslimske kredse - eller også bliver det stiltiende tålt. Kritiske muslimske stemmer over for HuT har været for få. Totalitære ideologier skal isoleres - en tumor uden næring kan ikke vokse. HuT's medlemmer skal ikke være rollemodeller for andre unge. Kampen mod HuT vindes på, at bevægelsen skal gøres mere illegitim hos etniske minoritetsgrupper. Dialogen med etniske minoritetsgrupper er her afgørende, og den nås blandt andet gennem foreninger og muslimske trossamfund. Men dialogen er kun frugtbar, hvis den følges af respekt og anerkendelse af de ikke-fundamentalistiske muslimer. Desværre føler mange moderate muslimer i dag, at dette ikke er tilfældet. Hvis vi ikke rækker hånden ud til denne gruppe, kommer vi ikke langt nok i kampen mod muslimske fundamentalistiske strømninger. En kampagne, der inddrager både danske og etniske ungdomsforeninger, kunne være begyndelsen. Politiske debat- og temaaftner i byområder med mange indvandrere vil kunne synliggøre forskellige politiske positioner og selve debatkulturen. Imamer må inddrages i at formidle budskabet om, at fundamentalisme ødelægger indvandreres muligheder i det danske samfund. Åbenhed og inddragelse er andre nøgleord. Viljen til integration skal ikke kun være et politisk ønske hos majoritetskulturen, men ønsket skal også udleves blandt danskere. Her kan vi gammeldanskere altså gøre det bedre - uanset om vi taler formidling af job, inddragelse i foreninger eller bare om at invitere ens tyrkiske nabo på kaffe. Det fjerde element er en relancering af folkeoplysningen. Hele problemet omkring HuT bunder i en værdidiskussion. Hvordan kan man skabe et større samfundsengagement og sikre, at danske demokratiske værdier underminerer grundlaget for Hizb-ut-Tahrir? Der foreligger en klar folkeoplysningsopgave med at sætte denne vigtige diskussion på dagsordnen. Politiske partier, oplysningsforbund, folkeuniversiteter, højskoler, foreninger med flere har her muligheden for at genoplive folkeoplysningen og virkeliggøre et historisk vigtigt begreb, som i dag er parkeret på en mellemstation. Demokrati er ikke en statisk størrelse. Demokrati skal diskuteres og fornyes - særligt når demokratiet udfordres. Kun folkeoplysningen kan skabe en bred folkelig mobilisering for demokratiet. Når HuT afholder stormøder, skal de for eksempel mødes med folkelige protester. Uddannelsesinstitutioner, elevorganisationer, ungdomsforeninger og ungdommen generelt og andre fora, hvor HuT hverver medlemmer, skal spille en afgørende rolle i mobiliseringen. Det femte element i strategien mod HuT er at gennemføre en forskningsbaseret undersøgelse af den islamiske fundamentalisme i Danmark - både når det gælder bevægelsernes omfang, udbredelse, organisering, idegrundlag og hvervningsteknik. Her vil en undersøgelse af etniske minoritetsunges generelle opfattelse af HuT være særlig interessant. Den nuværende politiske debat om fundamentalisme og indvandrere i Danmark bygger i for høj grad på følelser og usaglige synspunkter frem for viden. Velmenende synspunkter og ønsker om ikke at generalisere om alle muslimer har det svært i kampen mod den nuværende negative retorik, der er bygget op omkring fundamentalistiske løbesedler og budskaber fra HuT. Mere viden om muslimernes syn på fundamentalisme ville være et befriende bidrag til debatten og kampen mod HuT. Der er altså behov for at tage kampen op mod Hizb-ut-Tahrir, og ungdommen skal være med til at skabe et bolværk mod islamisk fundamentalisme i Danmark, så Hizb-ut-Tahrir ender bag plankeværket sammen med nazisterne.