0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Smart eller rart

Form sejrer over funktion i politikernes iver efter at bruge den ny arkitektur som trækplaster, skriver kronikøren, der er arkitekturprofessor. Krøyers Plads ser ud til at blive næste slående eksempel.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

31. august berettede Politiken på forsiden om en konflikt på designskolen i København. Nogle af lærerne er i oprør, fordi skolen er ved at ændre sig fra at have en håndværkspræget undervisning til at blive 'designuniversitet', hvor forskning kommer til at spille en større rolle. De oprørske lærere er bange for konsekvenserne, når erfaring baseret på praksis bliver erstattet af teori.

Den debat, der er på den københavnske designskole, finder imidlertid sted på de fleste af Kulturministeriets undervisningsinstitutioner. Der er fra ministeriet et ønske om at gøre nogle af kunstskolerne til universiteter, hvad der f.eks. indebærer, at lærerne skal gennemløbe det akademiske hækkeløb fra kandidateksamen over ph.d.-grad til adjunkt for at ende enten som lektor eller professor. Desuden flyttes der midler fra undervisning til forskning, og der indføres en bachelorgrad, så de studerende kan skifte uddannelse efter tre år. Fremover er det i forskningen, pengene og stillingerne ligger.

Det siger sig selv, at en så radikal omlægning giver rystelser. Selv om kunstnere holder af at sige, at de driver grundforskning, så er der stor afstand mellem dokumenterbar forskning og intuitiv, kunstnerisk skaben. I en universitær stillingsstruktur ville arkitekter som Arne Jacobsen og Jørn Utzon ikke kunne gøre karriere. Ingen af dem har været gode til at skrive eller at teoretisere. I arkitektfaget har der oven i købet været tradition for at være skeptisk over for de af fagets udøvere, der kunne formulere sig. Steen Eiler Rasmussen var således værdsat som en strålende forelæser og skribent, men ikke særlig fremragende, når det gjaldt om at bygge huse. Han var god til at kritisere, men kunne ikke omsætte kritikken til gode bygninger.

Fagets mistro til de kyndige i ord gik så vidt, at man mente, at ordblinde havde et