0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En dårlig sag

Her til lands diskuterer vi fortsat Anden Verdenskrig i stedet for at søge svar på det aktuelle spørgsmål: Hvorfor blev danske soldater sendt til Irak?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Man kan ikke se det på Blair. Han ligner altid en glad og begejstret dreng, uanset hvilket budskab han sælger. Man kan heller ikke se det på Bush, han ligner bare en hestehandler, der lige har snydt sin gode nabo, så vandet drev. Man kan absolut ingenting se på Fogh. Men man kan se det på vores udenrigsminister. Han har en meget dårlig sag, og det er Irakkrigen.

Forleden, da Kofi Annan lige havde talt i FN, var det tydeligere end nogensinde før. Da tv-journalisten, som interviewede ham foran FN-bygningen i New York, kom med et antydningsvis kritisk spørgsmål, svarede en kampberedt dansk udenrigsminister, at der jo ikke var nogen grund til at opstille modsætninger mellem Kofi Annans tale og så den, George W. Bush havde leveret. Da havde Kofi Annan netop erklæret krigen i Irak ulovlig.

Kofi Annan sagde: »I Irak ser vi civile blive massakreret med koldt blod, mens nødhjælpsarbejdere, journalister og andre ikke-kombattanter myrdes. Samtidig har vi set de skændigste overgreb på irakiske fanger«.

Bush sagde: »I dag er det irakiske og afghanske folk slået ind på vejen til demokrati og frihed«.

Det er mere end almindelig svært at overse modsætningen mellem de to udsagn, og ganske usædvanligt, at FN's generalsekretær tager bladet fra munden i så ubesmykkede vendinger. Man behøver næppe minde om, hvad der foregår i Irak og Afghanistan lige nu. Når man har en dårlig sag, afspejles det i ens kropsprog, og pågående spørgsmål besvares med en irriteret og overbærende undertone, far er ikke vred, far er bare ved at tabe tålmodigheden.

For det må siges at være endnu et uhyrligt forsøg på at tale udenom. Den krig, som blev indledt uden mandat fra FN, har udviklet sig til et mareridt af en dødsfælde, som det er svært at se en ende på. Imens forsikrer udenrigsministeren os om, at det går den rigtige vej, og Bush har oven i købet oprettet en demokratifond, bedyrer han. Man har en mistanke om, at det vil forslå som en skrædder i Helvede.

Irak fremstår i dag som en tragedie af historiske dimensioner, en katastrofe for amerikansk udenrigspolitik såvel som for 'The Coalition of the Willing'. Os med andre ord. Torturens og overgrebenes grimme spor strækker sig fra Abu Ghraib til Camp Eden. Alverdens spindoktorer kan ikke længere bortforklare det; Bush står over for valg, og Blair må finde sig i, at hans eget parti forlanger afstemning om de britiske soldaters fortsatte tilstedeværelse i krigszonen.

Man skulle tro, vore hjemlige regeringsansvarlige kunne begynde at se skriften på væggen, men nej - herhjemme er det lige før, der er dømt landsforræderi, hvis politikere fra oppositionen sætter spørgsmålstegn ved vores fortsatte indsats i Irak. Regeringen nægter at sætte diskussionen på dagsordenen, argumentet er, at det kun opmuntrer til at øge terroren.

Krigens første offer er som bekendt det frie ord. Det er terrorens onde cirkel, vil man ud af den, opfordrer man bare til mere. Hvis man skulle tage det for gode varer, ville man ende med at have ophævet demokratiet på hjemmebane.

Blair krøb til korset og måtte indrømme, at man var gået i krig på et forkert efterretningsgrundlag. Men han fastholdt, at verden var blevet et bedre sted med Saddam Hussein i fængsel. Bush sagde det samme i tv-duellen med Kerry. Man skal være idiot for at benægte det, men sandt er det altså ikke. Verden er kun blevet værre efter invasionen, der er kun kommet flere bomber, endnu flere ildglimt med søjler af blod og glas rejser sig fra vores feriemål og hovedstæder, og Irak befinder sig i dag i et kaos, som ikke synes at have nogen ende.

Hvordan skal vi nogensinde komme ud igen af det helvede, vi har skabt? Ingen medansvarlig regering vil naturligvis påtage sig ansvaret for en katastrofe af sådanne dimensioner, det ville være politisk selvmord. Jeg er ikke tvivl om, hvad der kommer til at stå i fremtidens historiebøger om den krig. Intet nyt under solen, magtens spil savner sin lige i kynisk foragt for menneskeliv.

Alt ville ændre sig i samme øjeblik, vi fik danske lig på bordet. Det er et under, at der ikke er sket noget i Danmark endnu, trusselbilledet vokser, og der kommer en dag, hvor man ikke længere kan tage metroen uden at tænke på, om endestationen er en bombe.

Det er næsten ikke til at forstå, at ingen danskere er blevet taget som gidsler - endnu. Men bare vi holder vores kæft, så sker det nok heller ikke ...

Der var én, som ikke holdt kæft, og det var Frank Grevil, hvis sag kommer for retten 11. oktober. En amerikansk forgænger, som inkarnerer noget af det flotteste ved USA's demokrati og ytringsfrihed, har i et åbent brev til den danske regering tilskrevet ham sin fulde støtte. Daniel Ellsberg var whistle-blower under Vietnamkrigen. Han lækkede fortrolige notater og stod til 115 års fængsel, men det amerikanske retsvæsen endte med at frikende ham. Historien viste, at han havde handlet i nationens interesse ved at løfte låget for fortielsernes vagtparade. Det er den slags, der gør, at der fortsat findes gode grunde til at elske USA. Men derfor kan man jo godt tage afstand fra den nuværende regering - ude som hjemme.

Information var, så vidt jeg ved, den eneste avis, der bragte Ellsbergs udtalelser. Han sagde blandt andet:

»Man har ikke forstået, at krig koster lemlæstelse og død. Dette grufulde faktum tror jeg ikke er gået op for ret mange i det beskyttede land«.

Og videre:

»Selv om Danmark er et land, hvor ænderne følges over vejen af politibetjentene, og H.C. Andersens eventyr gør alle glade, så er det lille land ikke længere en uskyldig spiller på den store verdenspolitiske scene. I har ambitiøse politikere, der vil andet end blot passe egne små sysler«.

Endelig siger han, at koalitionens styrker »befinder sig i en beskidt og udsigtsløs krig på et forkert grundlag«.

Ord til tiden; det er næsten umuligt at se historien i sin samtid, man mangler den fornødne afstand. Men