0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ord for det, men ikke på dansk

Ingen motorvej vil gavne samfundet mere end en bredsporet informationsmotorvej i form af en levende dansk netordbog, skriver kronikøren, der er lektor i datalingvistik ved Handelshøjskolen i København.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dansk sprog lider domænetab. Ved domænetab forstås, at der inden for fag-, forsknings- eller for den sags skyld hobbyområder ikke længere skrives og tales dansk, men i stedet bruges fremmedsprog. Hvilken betydning har disse domænetab for den almindelige veloplyste dansker, og er det noget, der skal eller kan gøres noget ved?

Selv om den øjeblikkelige debat om domænetab navnlig gælder videnskabssprog og dertil knyttet undervisning, vil jeg prøve at se spørgsmålet i lidt bredere perspektiv med udgangspunkt i nogle konkrete situationer, hvor danskere forventer klar kommunikation på dansk, men hvor de af forskellige årsager føler sig sprogligt provokeret eller ligefrem hægtet af.

Dagligsprogets flirt med forskellige udenlandske ord og udtryk, som er lige så uundgåelig, som den er naturlig, har de fleste et afslappet forhold til. Pludselig kommer et engelsk ord på mode i forbindelse med import af et udenlandsk fænomen, men det lever et ofte kort liv som de nu uaktuelle walkman og floppy . Andre ord bliver hængende længere tid og ender måske med at indgå i dansk enten i den oprindelige form (stand-up) eller i en tillempet form (at maile noget til nogen, bearnaisesovs).

Kultur importeres og med den ord, som de fleste danskere lever ganske godt med. Det er min opfattelse, at låneordenes bevarelse i nogenlunde original udgave vil give kommende slægter en bedre tilgang til de sproglige kulturminder end en hjerteløs fordanskning. Det kan vel næppe tænkes, at man nogensinde ville give sig til at mæle noget til nogen og spise bærnæsesovs?

Indlån af fremmedord har intet med domænetab at gøre. Domænetab finder sted, når dansk videnskabssprog eller teknisk sprog stagnerer og erstattes af engelsk.

Den nyligt udkomne rapport 'Sprog på spil' ser det som en trussel mod dansk sprog, at det ikke længere er 'komplet', fordi danske forskere i stigende grad arbejder på engelsk og undervisningsforløb på de højere læreanstalter udbydes på engelsk. Er der mon andre forklaringer på disse domænetab end ønsket om at føre sig frem internationalt og tiltrække forskningsmidler?

I et moderne samfund finder der i stigende grad en specialisering sted; en ingeniør er ikke længere en ingeniør, men it-ingeniør eller 'civilingeniør i medicin og teknologi' eller i noget andet. Man er ikke længere læge, man er specialist inden for et blandt hundredvis af områder, og denne voksende kompleksitet kendetegner alle vidensområder. Når forskere dykker dybere ned i materien og tilvejebringer ny viden, har de brug for nye ord, fagtermer.

Hvad enten disse er danske eller engelske, eller latinske for den sags skyld, så er de uforståelige for den, der ikke besidder den fornødne baggrundsviden, ligeså de tekster, fagtermerne optræder i. De få forskere, der beskæftiger med et snævert område, arbejder sjældent i samme land og har ikke samme modersmål, men de må kunne kommunikere meget præcist med hinanden, diskutere begrebsafklaringer og respondere hurtigt på hinandens artikler.

Dette sker mest gnidningsfrit på ét og samme sprog, og dette sprog er nu engang blevet engelsk, dårligt engelsk, som nok er blevet verdens mest talte og skrevne sprog. Det er en betingelse for etablering, udbredelse og vedligeholdelse af en fagterminologi, at den bruges af en større gruppe, som netop gennem brug holder den i live, og det er de utallige videnskabelige ekspertgrupperinger, som skriver på engelsk, øjensynlig i stand til.

Forestiller man sig i bedste fald, at der findes en tilstrækkelig stor gruppe danske forskere inden for et bestemt felt til at lave ny forskning og danne den nødvendige fagterminologi på dansk, opstår næste problem, nemlig at den livsnødvendige kommunikation med kolleger i udlandet forudsætter oversættelse. Kampen om at få anerkendt forskningsresultater er svær, og afhængighed af oversættelse ville hæmme forskningen, da hurtigtarbejdende oversættere med kompetence inden for de snævre videnskabsområder ikke hænger på træerne. Dette er en af grundene til, at en stor del af tidens forskning finder sted på engelsk, og at nogle højere læreanstalter prøver at skærpe forskerspirerne ved at udbyde undervisningsforløb på engelsk.

Selv om man må acceptere denne sagernes tilstand, bør det ikke få danskere til at frygte, at de ikke længere skal kunne forstå og forholde sig til, hvad der foregår inden for de 'tabte domæner'. Toppen af isbjerget, væsentlige forhold, erfaringer og landvindinger inden for disse områder skal formidles og skal kunne være genstand for offentlig debat på dansk, hvilket rapporten 'Sprog på spil' med rette betoner kraftigt.

Danskere skal også kunne diskutere sikkerhed på olieboreplatforme og gensplejsning på dansk med en vis detaljeringsgrad, men har næppe glæde af at have adgang til danske udgaver af tekniske manualer skrevet af teknikere for teknikere eller videnskabelige rapporter over biokemiske laboratorieforsøg skrevet af forskere for forskere. Disse vil være uforståelige for menigmand uden den nødvendige faglige baggrundsviden, uanset om de er skrevet på engelsk eller dansk.

'Sprog på spil' anbefaler endvidere at tilstræbe parallelsproglighed, altså brug af dansk ved siden af engelsk, men værdien af en større satsning her forekommer tvivlsom, fordi så få ville have udbytte af at læse eller dykke ned i den kæmpe tekstmængde, der skjuler sig under toppen af isbjerget. Derimod bør ressourcerne satses på mere og bedre formidling på dansk og på at tilvejebringe redskaber til at fremme denne formidling. De videnskabelige og faglige tekster er bunden af isbjerget, toppen af isbjerget er de formidlingstekster og den danske terminologi, som er nødvendige, for at samfundet kan forholde sig til væsentlige aspekter af de domæner, som videnskaben konstant udbygger.

Det er tvivlsomt, om man overhovedet kan tale om domænetab, da det ikke er muligt at tabe noget, man aldrig har været i besiddelse af. De mange videnskabelige og tekniske domæner, som påstås at være udsat for domænetab, har ret beset kun været danske for år tilbage, hvor de var mindre udforskede og mindre komplekse. I det seneste årti er der indvundet en masse ny viden af det internationale engelskskrivende forskersamfund, som også danske forskere deltager i, men som aldrig har været danske sprogdomæner.

Disse nye domæner og underdomæner kan derfor næppe siges at være tabt for dansk. Det ville give bedre mening at tale om, hvordan vi gennem god formidling på dansk kan arbejde på at erobre toppen af disse domæner til gavn for det danske samfund og for dansk kultur.

Det kan af og til i debatten fremstå, som om danskere ville forstå alt, hvis blot ord og tekster er på dansk. Uden relevant baggrundsviden hos læseren kan sproget imidlertid ikke udrette mirakler. Jeg læser af og til tekster på dansk, som jeg imod forventning ikke forstår, jeg oplever det faktisk, som om der var tale om (for mig) tabte sproglige domæner, og jeg kunne ønske mig noget formidling! I virkeligheden mangler jeg viden.

Som eksempel gengiver jeg først et afsnit fra en strikkeopskrift på dansk, hvor min manglende viden om fagområdet gør, at sproget er uforståeligt, selv om det er dansk. Jeg havde hverken forstået mere eller mindre, hvis strikkeopskriften havde været på engelsk. For mig er dette sproglige domæne tabt, for jeg kan ikke knække den sproglige kode, og det behøver jeg heller ikke for at kunne forholde mig til strikning som kulturfænomen.

Præcis det samme gælder for noter til en matematikforelæsning, der for mig lige så godt kunne have været en strikkeopskrift.

Lægelatin opfattes af mange som et tabt domæne, selv om sproget er dansk. Alle danskere er formentlig nogenlunde bekendt med, hvad det vil sige at have en 'flad hofteskål' og ved, at det kan være smertefuldt, og at en operation kan blive aktuelt - toppen af det føromtalte isbjerg. Den patient, der står foran en hofteoperation og vil vide mere om sin situation, risikerer at møde den skjulte del af isbjerget i form af dansk lægelatin.

Teksteksemplet er en ekspertfaglig tekst, hvor der bruges præcise betegnelser for veldefinerede medicinske begreber. Der er intet at bebrejde forfatteren, som følger den sproglige norm inden for domænet. Havde den samme tekst været engelsk, ville patienten såmænd nok hverken føle sig bedre eller dårligere stillet, men kunne nemt tro, at teksten var uforståelig, fordi den var på engelsk. Patienten mangler viden og kan ikke regne med at tilegne sig lægefaglig viden, hvis blot lægelatinen var 'rigtige' danske ord.

Dette ændrer intet ved, at læger ligesom videnskabsmænd har en stor opgave at løse med hensyn til god formidling, såfremt en patient ønsker at dykke ned under overfladen i et domæne.

Disse eksempler skulle tjene det formål at vise, at man i en snæver faglig sammenhæng danner sin egen kode, som holder de læsere udenfor, som ikke har den fornødne baggrundsviden. Dette forekommer, hvad enten det anvendte sprog er dansk eller engelsk. De argumenter, som bruges for at imødegå danske domænetab til engelsk, kunne lige så vel bruges til at søge at ændre faglig kommunikation på dansk. Forsøg på at gribe ind i selve den faglige kommunikation har dog næppe store chancer for at føre til noget brugbart.

Man kunne med en vis ret kræve oversættelse til 'rigtigt dansk' af alt fra strikkeopskrifter til lægelatin, men igen ville en satsning på formidling af relevante dele af domænerne nok være mere nyttig end en egentlig parallelsproglighed.

I rapporten 'Sprog på spil' anbefales netbaserede databaser som støtte for formidlingsindsatsen, og det er helt rigtigt. Det undrer dog, at databaser står i flertal, for hvis brugere skal slå op mange forskellige steder, bliver det nemt uoverskueligt. Udnyt i stedet ressourcerne til styrkelse af dansk til at etablere én omfattende netbaseret dansk ordbogs- og vidensressource med de fornødne driftsmidler til vedligeholdelse. Hvordan skulle den så indrettes?

Den skal beskrive - ikke lovgive, men gerne anbefale - og indeholde alt det sproglige arvesølv, men samtidig særligt satse på at fange nydannelser inden for de utallige faglige områder. Den skulle særligt yde støtte, når det gælder at føre viden op mod isbjergets top, dog uden at forsøge at gøre dansk 'komplet' ned til isbjergets bund, hvilket kunne føre til mange spildte Guds ord på Balle Lars.

Basen skulle desuden indeholde engelsk, så brugerne ud fra et engelsk ord kan finde frem til et alternativ på dansk eller i det mindste få defineret det engelske ords betydning på dansk. Kritisable ord og vendinger skulle medtages for at lede brugerne hen til alternativer. Døgnfluer ligeledes. Når deres tid er omme, kunne de blive stående af hensyn til historien, men et filter skulle afskærme dem fra almindelige søgninger. Filtre skulle også sørge for, at brugerne ikke blev kvalt i uønskede informationer. Heldigvis tillader teknologien en høj grad af fleksibilitet og brugervenlighed.

'Sprog på spil' foreslår, at det offentlige erhverver de digitale rettigheder til Den Store Danske Encyklopædi, hvilket er en god ide, der kunne styrke vidensindholdet i databasen. For at komme hurtigt i gang burde man også overveje at erhverve retten til andre eksisterende ordbogsressourcer som f.eks. den danske del af Blinkenberg og Høybye 'Dansk-fransk ordbog' og af Vinterberg og Bodelsen 'Dansk-engelsk'. Man kunne endda forestille sig, at det danske ordforråd i disse ordbøger blev eksproprieret til fordel for almenvellet, ligesom man eksproprierer privat ejendom til motorveje.

Ingen motorvej ville gavne samfundsudviklingen mere end en bredsporet informationsmotorvej, der via nettet kunne føre viden om dansk ordforråd, herunder gode formidlingsord og ordforklaringer, ud til brugerne. Ordbogsproducenterne ville efterfølgende nyde godt af gratis at kunne trække på den fælles danske ordbogsbase ved fremstilling af tosprogede ordbogsressourcer.

Ordbøger trykt på papir eller fastfrosset på cd-rom er i dag fortidslevn. Samfundet har brug for, at ordbogsressourcer løbende opdateres og er til rådighed som et frit gode på nettet, præcis som landets vejnet. Dette betyder ikke en afskaffelse af trykte ordbøger