»Frie priser og priskrig på Deres nye roman i Danmark? Det er en meget faretruende situation. Det ønsker vi ikke her«, siger hr. og fru Duchstein næsten i munden på hinanden. Vi spiser sammen på en italiensk restaurant, La Gondola, i Koblenz ved Moselfloden, hvor jeg har fortalt om og læst op af 'Die Guten Schwestern', der netop er udkommet i Tyskland. Oplæsningen fandt sted i ægteparret Duchsteins store og velassorterede boghandel på Obere Löhr i byen, hvor Mosel og Rhinen mødes. De 100 tilhørere fyldte godt mellem hylderne af tysk og oversat skønlitteratur og vægtige fagbøger om filosofi, medicin, teologi og matematik, der afspejler, at Koblenz også er en universitetsby. Ægteparret beskriver med rette deres boghandel som en klassisk boghandel, der sælger bøger og ikke alt muligt andet, og er stolte over at have et veluddannet personale, der kan rådgive kunderne og formidle møder mellem forfattere og læsere. I Tyskland er det ofte boghandlerne, der står for de forfatteraftener, som biblioteker eller foredragsforeninger tager initiativ til herhjemme. Deres boghandel Reuffel er en uafhængig boghandel. Der er flere større boghandler i byen, men de er ejet af kæder. Min roman koster det samme i alle boghandler. 24 euro - eller cirka det halve af, hvad 'De gode søstre' kostede i ordinærudgaven i Danmark, da den udkom med fast pris i 2001. Tyskerne er et noget mere begavet folk end det danske, i hvert fald ifølge danske politikere, for de kan finde ud af at have en differentieret moms. Det mener danske politikere uanset regeringens farve ikke, at danskere kan finde ud af. Mens Danmark med sine 25 procent har verdens absolut højeste bogmoms, så opkræver den tyske stat blot 7 procent i moms på bøger, hvilket selvfølgelig medvirker til, at bøger i Tyskland er betydelig billigere end i Danmark. Hr. og fru Duchstein overlever, siger de, trods de store kæder, fordi de leverer en service og en kundepleje, som de andre ikke kan eller vil. De arrangerer forfatteraftener flere gange om året med både tyske og oversatte forfattere. De er stolte af, at udvalget i deres butik er stort og bredt. De er overbeviste om, at hvis priserne blev givet fri, ville de store boghandlerkæder i alt for høj grad komme til at sætte sig på markedet, dominere det og i sidste ende udradere en lang række af de uafhængige boghandler med en aggressiv prispolitik. Deres boghandel opstod i 1945, da hr. Duchsteins mor med tilladelse fra besættelsesmagten fik lov at åbne en bogbutik i en lille stue i et af de få huse, som ikke var sønderbombet i Koblenz. Foruden den store forretning, hvor jeg læste op, har de en mindre filial længere oppe i Koblenz' gågade. Behøver de at frygte de frie priser? Med deres mange og loyale kunder? De mener ja og henviser til nabolandet Frankrig, der forlod de faste priser for blot at vende tilbage til dem, da boghandel efter boghandel i provinsen måtte dreje nøglen om. Jeg udkommer også i Sverige. Her fik man for et par år siden en lav moms på 6 procent på bøger, hvilket har givet bogsalget et kæmpe løft. Sverige ville gøre noget for bogen og skelede til Norge, hvor der ikke er moms på bøger. Sverige har frie priser, og mit forlag Prisma i Sverige og de boghandlere, jeg har truffet, er glade for systemet, som de mener skaber dynamik og konkurrence og er med til at holde priserne nede. Da min rejsebog 'Dostojevskijs sidste rejse' udkom på svensk i 2003, oplevede jeg, at den en lørdag i Helsingborg blev solgt for 250 svenske kroner, mens den næste dag i Kristianstad kostede 300 kroner. For byens boghandlere var blevet enige om, at det var prisen i den weekend. Det fandt alle ganske normalt. De medgiver i Sverige, at de frie priser har ført til lukning af boghandler, men det var ofte de små og dårlige, der mere eksisterede på salg af papir, farveblyanter og badebolde om sommeren end på bøger, der måtte dreje nøglen om, da andre salgskanaler samtidig blev åbnet. Med til billedet hører, at svenske forlag til forskel fra danske ikke lider af berøringsangst over for at modtage støtte til udgivelsen af smalle, men væsentlige bøger. Det forhindrer, at der går bestsellerisme i det hele. I Danmark vil forlagene ikke have støtte af det offentlige. De overlader det til forfatterne at søge legater med videre. Eller som min kollega Jane Teller udtrykte det på det første møde med statsministeren på Marienborg: Forlagene overlader det til forfatterne at gå tiggergang, samtidig med at de fortsætter med at underbetale dem. Mit eget forlag i Danmark, Lindhardt og Ringhof, er stærk tilhænger af frie priser og udsender alle bøger med såkaldt vejledende priser. Det er hidtil gået temmelig stille af, men her i foråret udløste min roman 'Fjenden i spejlet' priskrig. Prisen svingede i et par uger fra 189 til 299 kroner. Det er vist første gang, det er sket i danmarkshistorien med en ny skønlitterær roman, og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om æren, som nogle måske vil kalde tvivlsom, selv om jeg absolut ingen indflydelse har på pris - fast eller fri. Lederen af en af kæderne, der selv gik aggressivt ind i priskrigen, udtalte noget hånligt, at forfatteren og forlaget scorede kassen. Det er desværre et sigende udtryk, der afspejler, at der i dele af bogverdenen hersker den opfattelse, at forfatteren, der trods alt holder hele systemet i gang, skal have så lidt som muligt for indsatsen. Jeg er selv overrasket - og jeg tror også, mit forlag er det - over, at prisudsvinget blev så markant. Jeg havde måske regnet med, at en kæde eller to ville give femogtyve eller måske halvtreds kroner i rabat, men at de ligefrem dumpede prisen, overraskede mig meget. Min egen lokale, uafhængige boghandler har solgt bogen til 299 kroner, selv om kædekonkurrenten og naboen har solgt den til 199 kroner, og han klager ikke over salget, selv om han ikke er glad for udviklingen i al almindelighed. Jeg bliver selvfølgelig spurgt, hvad jeg mener om faste eller frie priser. Jeg ville ønske, at jeg havde et fast og entydigt svar, men jeg er meget i tvivl. For en forfatter er det selvfølgelig vigtigt, at kontrakterne er udformet på en sådan måde, at det ikke er forfatteren, det går ud over, når priskrigen raser, da forfatteren i forvejen får den absolut mindste del af overskuddet, i forhold til hvad forlag og boghandel tjener per bog. Derfor har Danske Skønlitterære Forfattere også udarbejdet en kontraktmodel, der tager højde for de vejledende priser. Så på mange måder er det en fordel for forfatteren, hvis priskrige får som resultat, at der sælges flere bøger. Men hvis det indebærer, at vi inden for en overskuelig årrække kun har store boghandlerkæder tilbage, og at mange mindre byer står uden en boghandel, så synes jeg, at det er en for høj pris at betale. Så er jeg modstander af de frie priser? Ikke nødvendigvis. For som enhver avislæser ved, er bogverdenen i krise. Forlagene kører med underskud og har de seneste år måttet fyre mange medarbejdere, bogsalget stagnerer eller falder, oplagene bliver mindre og mindre, den enkelte bogs levetid kortere og kortere, og for mange gode forfattere er det umuligt at skabe sig et ordentligt økonomisk grundlag for en skrivende tilværelse. Så at der skal ske et eller andet, er indlysende for mig. Fastprissystemet har i hvert fald sammen med den høje bogmoms medført, at Danmark har nogle af verdens dyreste bøger, hvis ikke de dyreste. Desuden er fastprissystemet de facto undermineret af især Gyldendal, der i diskussionen om de faste priser forekommer mig at være noget dobbeltmoralsk, når det store forlag argumenterer for fastprissystemet. For Gyldendal sender endog meget hurtigt helt nye romaner ud i sin bogklub. Man kunne købe populære romaner som 'Nordkraft' og 'Den lukkede bog' til en langt lavere pris, et par måneder efter at de var udkommet, hvis man allerede var medlem. Hvis man meldte sig ind i Gyldendals Bogklub (GB), kunne man endog få 'Den lukkede bog' til en kampagnepris på 9 kroner. I boghandelen lå begge bøger samtidig til den faste, høje pris. Jeg forstår godt, at Gyldendal hellere vil sælge bøgerne i bogklubben end hos boghandlerne. For Gyldendal skal ikke dele med boghandlerne og spiser forfatterne af med 6-7,5 procent i royalty. Bogklubben 12 Bøger gør noget af det samme, men sender dog ikke romaner ud så hurtigt som GB. Jeg forstår ikke, hvorfor boghandlerne holder så lav profil over for de konkurrenceforvridende bogklubber. Nu er Konkurrencestyrelsen skredet ind, men sagen er anket af Gyldendal. Jeg har denne gang selv beholdt bogklubrettighederne til min nye roman, så jeg selv har indflydelse på, om og i så fald hvornår den skal udkomme i bogklub. Og for min nye romans vedkommende bliver det ikke på denne side af jul. Forfatterne gør klogt i at sige nej til den rovdrift, som bogklubberne driver på dem, og i det mindste kræve en ordentlig betaling af dem for deres arbejde. Overordnet gælder det om at få prisen på ordinærudgaverne ned og holde dem længere i live i boghandlen. Jeg holder overordentlig meget af at befinde mig i en velassorteret boghandel, hvad enten den ligger i Ballerup eller Koblenz. Jeg ville være ked af, hvis de lukkede på stribe, kæderne blev altdominerende og penge styrede alt. Men det nuværende system med de høje faste priser i boghandlen og lave priser på nye bøger i bogklubbernes lukkede, kartelagtige verden, er i længden uholdbar. Man må i det mindste kræve, at der er en karenstid på nye bøger i bogklubberne på minimum et år, hvis man vil fastholde fastprissystemet. Sådan er situationen i Tyskland, understreger fru Duchstein. Så kan de generelle bogklubber ikke overleve, lyder argumentet. Men de har måske også haft deres tid? Som situationen er nu, er markedet forvredet, stift og uden dynamik. Priskrige er måske ikke vejen frem, men hvis vejledende priser kan skabe konkurrence og dermed billigere bøger, så er jeg vel mest for, at markedet liberaliseres, selv om jeg også tænker på ægteparret Duchsteins ord: Gør det ikke. »Es ist sehr gefährlich«. Men det er måske lige så farligt blot at lade stå til? I hvert fald ville det være berigende, hvis alle de gode kræfter i og uden for det politiske system, der til daglig priser bogen, fordomsfrit ville diskutere og undersøge, hvordan fremtiden bør være, i stedet for at grave skyttegrave. Bøger er noget særligt og bør ikke blot betragtes som én blandt mange forbrugsvarer.