Røgalarmen er gået grassat. Tobakshungeren skal udryddes. Men personlig nægter jeg at lade mig mobbe. 'Rygning kan dræbe'. Sådan står der sort på hvidt uden på mine cigaretter. Med store, ækle typer. Forleden købte jeg et lillebitte skab af ægte sølv til inderlommen, mit livs første cigaretetui. Jeg er blevet skabsryger. Dagen inden havde EU-kommissionen proklameret sine planer om at optrappe udryddelseskampagnen på nikotinnarkomaner. Verbale dødsdomme er ikke længere nok. Fremover skal alle røgvarer tilsværtes med farvebilleder af forpestede lunger og kræftpatienter på gravens rand. Da fik jeg nok. Oplysning er godt, advarsler bedre, forbud bedst. En forførende tankegang, og lovgiverne i Bruxelles er foreløbig nået til fase to. Godt og vel. Trusler af gammeltestamentlige dimensioner. 'Rygning kan medføre en langsom og smertelig død'. Så er det sagt. På samme måde som tordenprædikanter for 100 år siden drog i korstog mod øl, vin og spiritus. Dengang lykkedes det afholdsbevægelsen i Danmark at få kriminaliseret fremstilling, salg og udskænkning af alkohol. Besindelsen sejrede dog hurtigt, og efter en måned blev loven ophævet 26. marts 1917. I USA holdt forbudstiden sig i næsten 14 år indtil 5. december 1933. Da var landet ved at gå til i gangstere, korruption og drukkenskab i smugkroer. I kampen mod spritsmuglerne tog Kongressen endelig sit mest effektive våben i brug. Det kølige overblik og den sunde fornuft. Det blev igen legalt at få sig en tår over tørsten. Eller drikke sig fra hus og hjem. Sådan er vilkårene i et oplyst samfund, hvor man hylder retten til individets frie valg.Sporene skræmmer,og ingen ædruelig politiker i Danmark, EU eller resten af Vesten ville i dag drømme om at forbyde hverken spiritus eller tobak. Men da almindelig oplysning åbenbart er for usexet, giver man foreløbig advarslerne på cigaretterne en spand kul ekstra. 'Rygning forårsager dødelig lungekræft'. Senere kommer turen til cigarer, cerutter, cigarillos, cigarvarer, røgtobak, spunden skrå, kardus og snus. Sådan hedder det i fagsproget. Den brede, sorte kant uden om helvedesteksten på cigaretterne er ikke til at misforstå. Sørgerand, dødsannonce, begravelse. Foreløbig er dette vulgære kampagneredskab forbeholdt overfald på rygere. Lad os få det aflivet, inden det tages i brug mod andre suspekte stofmisbrugere såsom slikmunde og kødædere. Jeg vil i hvert fald ikke finde mig i det længere. Hverken voldsomheden i retorikken, brutaliteten i grafikken eller den hamrende gentagelse af bandbullen. Virkemidlerne står noteret med spærrede typer på side 1 i enhver manual for demagogaspiranter. Hver eneste gang jeg køber en pakke smøger, bliver jeg skældt huden fuld. 'Rygning medfører åreforkalkning og forårsager hjerteanfald og slagtilfælde'. 'Røg indeholder benzen, nitrosaminer, formaldehyd og cyanbrinte'. 'Rygning kan medføre impotens'. Voksenmobning af værste skuffe. Og så på et tidspunkt, hvor Folketinget har nedsat tobaksafgiften og gjort det over ti procent billigere at vælte sig i tjære og nikotin. Det sker som led i regeringens felttog mod grænsehandelen. »Fremad, lød trompetens skrald, og tilbage gik det i galop«. Det er da logik med komik. Men vi tobakssvæklinge skæpper hvert år til statskassen med over syv en halv milliarder kroner, så det er altså med at holde os til ilden. Alligevel skal vi have pisk. Hver eneste gang vi så meget som ser på en pakke cigaretter, udsætter vi os selv for dødstrusler. Mente regeringen og EU noget seriøst med deres udryddelseskampagne på rygere, hævede de tobaksskatten. En rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og Verdensbanken i 2000 viser, at en prisstigning på cigaretter på ti procent i Danmark ville betyde fire procent færre rygere. Billigere cigaretter leder uvægerligt flere ad tobaksvejen. For nyligså jeg en overskrift i TV-avisen: 'Den fede mad slår ihjel'. Tak skævben!, tænkte jeg og skyndte mig at tænde en Gauloise. Til gengæld røg flæskesværene lige lukt i skraldespanden. Heldigvis er jeg ikke fysisk afhængig af svinefoder. Indslaget drejede sig om læge og hjerteprofessor Ole Færgemans debatbog 'Coronary Artery Disease' om livsfaren ved at proppe sig med hamburgerryg, røde pølser, leverpostej m.m. Han foreslår, at EU skrotter støtten til bøndernes produktion af grisekød og andre animalske fedtstoffer. Den slags forårsager overvægt, blodpropper og gammelmandssukkersyge. Dødelige sygdomme. Samtidig burde man sænke prisen på den sunde kost. Fjern momsen på frugt og grønt, lyder ernæringsekspertens budskab. »Hørt«, hørte jeg mig selv mumle i sofaen, mens jeg slukkede cigaretten. Skiltet med 'Den fede mad slår ihjel' stod kun få sekunder på skærmen, og hele interviewet med lægen varede et par minutter. Men jeg var blevet klogere og kunne foretage et valg. Budskabet gik rent ind. Ved lejlighed ser jeg det gerne gentaget i andre indpakninger. I tide og utide. Men ikke uden på enhver skive bacon i mit lokale supermarked. Vi lever ikke alene i et oplyst, men også et civiliseret samfund. En frysedisk fyldt af kødvarer og mærkater med 'Den fede mad slår ihjel' ville være et nederlag for saglighed og oplysning og signalere ensretning på grænsen til totalitarisme. Den type statsstyret skræmmepropaganda er ikke et demokrati værdigt. Heller ikke i den gode sags tjeneste. Men tvangsskiltning er allerede indført i hele EU. 'Rygning kandræbe'. Sådan får vi læst teksten i 16 forskellige varianter. Fra alle hylder hos min cigarhandler og i enhver kiosk overalt i Europa. Jeg er stemplet. Det er forstemmende, for budskabet lyder i virkeligheden: 'Du stinker'. 'Du er en pest for dine omgivelser'. 'Du er forbandet'. Som et notabene i usynlig skrift står der også: 'Du kan ryge og rejse - men husk at slippe slanterne'. Vær dog konsekvent, fristes man til at sige. Tag skridtet fuldt ud og forbyd cigaretter, whisky, pomfritter, spegepølse, sylte, sildesalat, cola, sukker, vingummi, fløde, skumfiduser, chokolade, smør, franskbrød, popcorn og alt det andet usunde stads. Alt, på nær vand og brød og et dagligt æble. Nævnte dræbervarer kunne i en overgangsperiode påføres klistermærker med dødningehoveder og sættes bag lås og slå hos materialisten. Ved siden af salpetersyre, salmiakspiritus og stenkulsnafta. Diverse nydelsesmidler skulle kun kunne forhandles til personer over 70 med en pletfri helbredsattest. Også bilkørsel går ud over folkesundheden. Den stillesiddende transport truer den nationale kondition, og farten dræber. Man kunne helt forbyde motorkøretøjer eller overplastre kølerhjelme og bagsmække med fotostater af trafikofre. I stedet har regeringen netop hævet hastighedsgrænsen på motorveje til 130 km i timen. Inkonsekvensen er absurd. Siden 1950'erne er antallet af rygere i Danmark dalet fra over 60 til 30 procent af den voksne befolkning. Der er altså sket en halvering af gruppen af tobaksnarkomaner efter årtier med massiv oplysning. Suppleret af en række konkrete initiativer og restriktioner. Alle tiders. Vor uvane er stort set forbudt i alle offentlige indendørs fællesrum. Fair nok. Indførelse af rygepolitik på de fleste arbejdsplader. Fair nok. Enhver form for tobaksreklamer er bandlyst. Fair nok. Nikotin- og tjæreindholdet i cigaretter er nedsat. Fair nok. Diskrete advarsler på alle tobaksvarer de seneste 20 år. Fair nok. Oplysning om indhold og tilsætningsstoffer i alle tobaksvarer. Selvfølgelig. Promovering af nikotinplaster og -tyggegummi. Oplagt. Forskellige tilbud om rygeafvænning inklusive Sundhedsstyrelsens Stop-Linie. Tak! Overordnet: oplysning, oplysning og oplysning. I skoler, i pjecer, i annoncer, i radio, i tv. Sådan skal det gribes an. Tobaksindustrien i USA er desuden blevet punket med nogle gigantiske bøder og erstatninger for bevidst at have ført forbrugerne bag lyset angående farligheden af cigaretter. Fremragende. På den anden side vil vi rygere ikke forfølges af staten med morbide og grovkornede skræmmekampagner. Lad os i stedet råbe hurra for etableringen af Foreningen for Hensynsfulde Rygere og Tolerante Ikke-Rygere, Hen-Ry, i 1987. Også underholdningsbranchen har været på tobaksafvænning. Man skal efterhånden 10, 20, 30 år tilbage til Columbo og Olsen-banden for at støde på så meget som en cerutstump i tv og på film. Hm? Som rygersidder man i gabestokken, hver gang man lader sine cigaretter ligge fremme på café. 'Rygning er yderst skadeligt for dig og dine omgivelser', står der med dommedagstyper hen over næsten halvdelen af pakken. På den anden side lyder teksten: 'Rygning nedsætter levealderen'. Jeg ved godt, cigaretter er farlige for helbredet. På linje med så mange andre nydelsesmidler. Men jeg kan lide smagen af tobakken. Rund og venlig. Virkningen af nikotinen. Beroligende og opkvikkende. Synet af røgen. Svævende og drømmende. Cigaretter er ro, energi og mystik. For mig, arme synder. Så EU, please, bitte, s'il vous plaît, stop den psykiske terror. For satan i helvede! I begyndelsen af 1900-tallet reklamerede flere danske cigaretfabrikker med smådrenge, som smilende smøger den på farvestrålende plakater. Bl.a. mærkerne Motor og C.W. Obel excellerede i den type børnearbejde. Man tror, det er løgn, men dengang havde både bryggerierne og tobaksproducenterne frit spil i kampen om kunderne. De skyede ingen midler, når det gjaldt om at slå klo i ungdommen så tidligt som muligt. Den slags går heldigvis ikke længere. Nu lyder meldingen på cigaretterne: 'Beskyt børn mod tobaksrøg - de har ret til selv at vælge'. Fornuftig snak. Indholdet i flere af de 16 lovbefalede tekster i EU's antitobaksdirektiv er i princippet helt o.k. Det er deres larmende lancering, der er totalt uacceptabel. Reklamedirektør Karsten Koed fra marketingbureauet Gorm Larsen & Partners har tidligere løst opgaver for Kræftens Bekæmpelse. For nylig kommenterede han de nye cigaretmærkater i Jyllands-Posten: »Der kan godt være en chokeffekt i advarslerne, men det vil ikke have virkning på langt sigt, da vi ikke kan lide en løftet pegefinger«. »Som oftest vil vi reagere stik modsat, og i det her tilfælde blive ved med at ryge nærmest som en protest. Også selv om vi ved, at vi kan dø af det«. En mindre protestbevægelse har allerede rejst sig. På flere caféer og i kiosker kan man nu få hjemmestrikkede overklistringsmærker til cigaretpakker med småfjollede tekster i stilen: 'Margrethe gør det også', 'Rygere er modige', 'Du kan blive ramt af en bus i morgen'. I 1917 gik Landsforeningen Den Personlige Friheds Værn i kødet på afholdsbevægelsen, og hurtigt blev spiritusforbuddet ophævet. Hvordan mon man i dag tackler EU's velmenende, men ekstremt tromlende antirygerlobby? Jeg lader svaret blæse i røgringene og fortsætter indtil videre som skabsryger.