PREMIERMINISTER Tony Blair holder i disse dag fri fra de utallige problemer på hjemmefronten med et stort internationalt rejseprogram. Første og vigtigste etape var USA, hvor han holdt en lang tale til Kongressen, som lige så meget var henvendt til de britiske vælgere. Det mest opsigtsvækkende var, at premierministeren for første gang selv satte spørgsmålstegn ved, om Irak under Saddam Hussein lå inde med masseødelæggelsesvåben. Men selv om det ikke var tilfældet, vil verden tilgive os, for vi har skaffet Irak af med en tyran, forsikrede Tony Blair sig selv og de begejstrede medlemmer af Senatet og Repræsentanternes Hus. I det hele taget var talen en hyldest til USA. Men Tony Blair afleverede også et par vigtige budskaber, som præsident George W. Bush og hans regering næppe sætter pris på ved nærmere eftertanke. USA skal fortsat påtage sig lederskabet i verden - men USA skal også lytte til sine allierede og venner. USA skal bygge koalitioner og ikke gå enegang, lød det fra premierministeren, der samtidig lovede USA fortsat britisk støtte. Han mindede også om Kyoto-aftalerne og internationale miljøforpligtelser, som USA mildt sagt har et anstrengt forhold til, og ikke mindst fastslog han, at en fredsløsning i Mellemøsten er en forudsætning for succes i kampen mod terrorismen. Det var en klar hentydning til præsident Bush om, at USA her har et særligt ansvar. ALT DET er rigtigt, og det kunne andre europæiske ledere også have fortalt den amerikanske præsident. Sandsynligvis lytter han mere til den britiske leder end til de øvrige europæere, men spørgsmålet er, om Tony Blair vil holde sine amerikanske venner fast på disse krav. Hans hidtidige politik over for USA, der har reduceret Storbritannien til et halehæng af den tidligere koloni, tyder ikke på det, og oppositionen i og uden for det regerende Labourparti får travlt med at holde Tony Blair til den kritiske ild. De burde også minde premierministeren om, at Storbritannien er medlem af EU, og at en forbedring af det anstrengte forhold til et flertal af unionens medlemmer er mindst lige så vigtigt som at gentage nødvendigheden af et godt transatlantisk forhold. Uden for Europa og EU vejer Storbritannien nemlig ikke meget - og EU har brug for Storbritannien som en aktiv medspiller i det hele taget og ikke mindst, hvis EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal have et minimum af indhold.