0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Seksuel uvidenhed

Er min lyst normal, er jeg pervers eller offer? De unge vokser op i en splittet seksualkultur og vildledes af såkaldte eksperter, der ikke følger med tiden. Dagens kronikør er filminstruktør, underviser og aktiv i de seksuelle subkulturer.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danskernesseksualkultur er i rivende udvikling, men debatten og den viden, som indsamles og citeres, er uhyggeligt mangelfuld.

I alle vestlige samfund er der i de sidste ti år sket en væsentlig ændring af vores seksual- og kropskultur. Bølgen kaldes for moderne primitivisme og indbefatter en nysgerrighed over for bl.a. piercing, tatovering, kropskunst, seksuelle ritualer og indre udforskning. Umiddelbart kan det ligne en modebølge, fordi medier, reklamer og rockstjerner med stor ildhu og stort udbytte har taget de nye koder til sig. En af den bestående kulturs måder at modvirke den alternative trend på er netop at få den til at se ud som en modebølge, en sundhedsfare og en synd. Men reelt søger de nye strømninger mod en mere spirituel sammenhæng mellem mennesket og erotikken. Det er vist mere end en modebølge.

Ud over 'moderne primitivisme' er der sket en måske endnu vigtigere revolution. Teknologien og dermed massemedierne har ændret sig ekstremt hurtigt de sidste 20 år. De unge generationer får helt nye muligheder for at danne sig selv som mennesker - en ny og ukendt slags bevidsthed - og udvikler nye evner til at bruge de nye medier, bl.a. internettet, mail, chat, SMS, kabel-tv og betalingskanaler.

Dette virker især stærkt på et af de vigtigste områder i menneskets identitet: seksualiteten. Når så mange nye veje åbnes for, at unge kan undersøge, hvem de er, og hvordan de kan være mennesker i denne verden, skabes der også en række nye problemer. Derfor er seriøs, dedikeret og fordomsfri rådgivning, debat og forskning meget vigtigt. Dette findes desværre på ingen måde i nutidens Danmark.

Og det kan subkulturerne tydeligt mærke. Stadig flere søger ind i de seksuelle miljøer, især er kvinderne kommet på banen, unge såvel som ældre. Mange søger anonymt via nettet og finder derved frem til mere eksklusive miljøer. Unge er væsentlig meget tidligere afklaret omkring seksualitet og dens mangfoldighed end nogensinde før - hvilket ikke nødvendigvis betyder, at de unge er hurtigere ude - blot mere bevidste om det, som for kort tid siden var strengt tabu. Nogle klubber prøver blot at ride med på en bølge eller score hurtige penge, men de mange seriøse miljøer og foreninger er i fuld gang med at videreudvikle deres etik og samværsformer.

Men basaltset mangles der fordomsfri interesse, forskning og viden om, hvordan de seksuelle miljøer i dag fungerer, hvilket bevirker, at mange af det moderne samfunds tegn misforstås aldeles. På et debatarrangement, nylig afholdt af sexologisk klinik, vidste stort set ingen af de fremmødte eksperter f.eks., hvad en lsquo swingerklub' er, endsige hvordan en SM-forening fungerer. Alligevel har man masser af holdninger, fortolkninger og løsningsmodeller på, hvordan man skal behandle de stakkels mennesker, som er ramt af perversioner.

Selve sproget, begreberne, vi bruger om seksualitet, er en del af årsagen til problemet. De fleste af de ord, vi i dag opdeler seksualiteten i, f.eks. fetichisme, ekshibitionisme, masochisme og så videre, stammer faktisk fra industrialiseringens tid, 1880'erne. Den østrigske forsker Richard von Krafft-Ebing opfandt i bogen lsquo Psychopathia Sexualis' (1886) en række nye ord, som adskilte det, som tidligere simpelthen var seksualitet, i små sygdomsdefinerede bidder. Suppleret af Freud udviklede man et meget firkantet og nu aldeles forældet syn på 'perversioner'.

Et simpelt eksempel på, hvor utidssvarende disse begreber er i dag, er, at ekshibitionister og fetichister ifølge definitionerne kun kan være mænd. I dag er der næsten overvægt af kvinder, der dyrker disse sexformer, i klubber, til fester, på nettet osv. Ligesådan defineres lsquo sadister' og lsquo masochister' som afstumpede, fastlåste stakler, hvis fikseringers egoistiske natur gør, at de to poler umuligt kan finde lykke sammen. I dag er de fleste faktisk lsquo switches', altså i stand til både at nyde at dominere og at underkaste sig - og samlet bruger man fællesbegrebet lsquo sadomasochisme' - eller, mere menneskeligt, lsquo erotisk dominans'. For slet ikke at tale om lsquo homoseksualitet', hvilket herhjemme ikke længere anses for at være en sygdom, trods lærebøgernes bekymringer.

Helt galt går det, når vore behandlere så selv blander begreberne sammen - eller ukritisk overfører dem på seksualkulturen af i dag. Der er f.eks. ingen sammenhæng mellem det, formiddagspressen kalder en sadistisk morder, og de nænsomme dominansudforskninger i kærlighedens indre rum, som foregår i SM-miljøerne. Skræmmende er det, at lægeverdenen i dag stadig går ud fra disse sygdomsopfattelser - selv om Det Sorte Selskab i 1995 fik foranlediget den danske sundhedsminister til at fjerne SM fra sygdomslisten, gik det meste af lægevæsenet blot over til at bruge WHO's internationale liste, hvor SM-posten stadig står på.

Lægeverdenen hæmmes selvfølgelig af, at den primært må begribe mennesket ud fra alle de sygdomseksempler, den ser - patienter, hvis psyke er forlist og sidder fast. Men de fænomener, lyster, drømme og drifter, som vore eksperter kun ser i sygeligt overdrevet grad, kan jo fint være en almindelig (eller ualmindelig), positiv og vigtig menneskelig ressource, som vor nuværende kulturs autoriteter blot ikke kan begribe.

Fetichkulturensamler nu, hvad der i et langt århundrede har været adskilt af vort lsquo fornuftssamfund'. Her fejres fascinationen, begæret, de indre drømmebilleder, rollespillene, arketyperne - i et ansvarligt forum med fokus på sikkerhed og god, fordomsfri opførsel. Her kommer både fetichister, ekshibitionister og voyeurister, homo-, bi-, hetero- og transseksuelle, transvestitter, swingers, SM'ere og andre kraftfyldte mennesker, som med stor respekt for hinanden manifesterer deres dybeste visioner, drifter og lyster. Der kommer i øvrigt flest kvinder, og arrangementernes etik og moral er i høj grad baseret på det, man traditionelt kalder kvindelige værdier.

Psykologien og psykiatrien misfortolker altså ofte det, som rører sig i seksualitetens mysterier. Et eksempel er Jungs teorier om 'skyggearbejde' - som handler om, hvor vigtigt det er, at vi udforsker vore ukendte sider, som er sårede, vrede, fascinerede, ærefrygtige, og som kommunikerer til os gennem drømme og urgamle symboler. Ved at konfrontere smerten og tvivlen og drifterne kan vi blive dybfølt forløste og finde helhed. Det lyder som en slags terapi - og til forveksling også som fetich-/SM-sex, hvor de elskende skaber en slags drømmeunivers og dyrker symbolsex! Men den traditionelle behandler fortolker den symbolbaserede seksualitet som forsinkede overgangsritualer - fra pubertet til voksen, fra det ubevidste til egoet, fra almagtsfølelse til ydmyghed, og konkluderer derfor, at SM'ere og fetichfolk må være fastlåste i en følelsesmæssig umodenhed.

Men ligesom stammefolk jævnlig gennemlevede overgangsritualer, omgiver det såkaldte moderne menneske sig hele tiden med genfødselsriter og heltemyter, fra sport og dannelsesrejser, til action-, skræk- eller kærlighedsfilm - eller i forbindelse med religion. Man kan derfor lige så vel konkludere, at SM'ere er ekstraordinært bevidste og stærke mennesker, som formår at dykke dybere ind i selve riternes og symbolernes natur. En personlig seksualform, som integrerer skyggesiderne med den daglige bevidsthed og udforsker selvet og kærligheden gennem disse magiske mysteriespil. Det er ikke så mærkeligt, at så mange mennesker i det moderne samfund interesserer sig for dominanslege.

De, somi dag skal beskytte, rådgive, opdrage og behandle de nye generationer af mennesker, er særdeles splittede internt. Nogle værdisætter de nye muligheder negativt ud fra de traditionelle fortolknings- og løsningsmodeller. »Hvis man har lyst til at eksperimentere med sin seksualitet, og er man i tvivl, så må man søge en professionel vurdering«, mener sexolog Leif Mousten (Politiken 9.6.). Mousten advarer videre om krænkelse, sygdom og social ulykke, hvis man nærmer sig subkulturerne. Hvilket får en læser med min baggrundsviden til at spekulere over, om han trænger til behandling (!).

Stik modsat skriver en anden sexolog, Gert Erichsen (Politiken 4.5.):

»Patienten har ret til sin egen seksualitet, uanset hvad sexologen har af hæmninger. (...) Det kan ikke være vores opgave at behandle folk til at holde op med at have en særlig lyst. Det har man jo forsøgt med bøsser med ringe held, mildest talt«. Sandheden ligger sikkert et sted midtimellem - men sikkert er det, at hvis man som professionel skal guide og heale i denne nye verden, er det ekstremt nødvendigt at gå meget nytænkende til værks, se på de nye mediers positive muligheder og give tidssvarende rådgivning og undervisning, både til børn og voksne.
Der er selvfølgelig andre slags eksperter end lige dem fra behandlerområdet. Men der er ret få af dem, og deres uddannelse, indgangsvinkel og formål er ret uklare. Alt for ofte bliver personlige fordomme eller private, uvidenskabelige teser gjort til fakta. Den tankevækkende nye debatbog 'Danmark under dynen' tager pulsen på Danmarks seksualkultur lige nu - og afslører mange grove mangler i debatten om f.eks. porno