0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Etiske afkast

»Etik er noget, politikerne må tage sig af, mens investorer må koncentrere sig om at investere«. Sådan lyder danskernes opfattelse af, hvordan opgaverne bør fordeles.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Etik er noget, politikerne må tage sig af, mens investorer må koncentrere sig om at investere«. Sådan lyder danskernes opfattelse af, hvordan opgaverne bør fordeles. Men den er gammeldags, mener administrerende direktør for Investeringsforeningen Banco.

Ugebrevet A4kunne for nylig berette, hvordan danske pensionsselskaber sætter medlemmernes penge i virksomheder, der overtræder grundlæggende miljø- og menneskerettigheder. DR's 'Pengemagasin' tog sagen op og stillede bl.a. spørgsmålet: Skal pensionskasser anlægge en etisk vinkel på deres investeringer, eller skal de alene gå efter afkast? Debatten er interessant, men spørgsmålet misvisende.

Etiske fonde - eller SRI-fonde (Social Responsible Investments), som de kaldes i udlandet, opstod i slutningen af 1980'erne som en reaktion på konsekvenserne af den stigende globalisering. Med globaliseringen lå hele verden åben for virksomhederne. En verden, der ikke nødvendigvis er underlagt de samme regler og love, som vi kender fra den vestlige verden. Stadig flere beretninger om virksomheders overtrædelse af grundlæggende miljø- og menneskerettigheder, såsom misbrug af børnearbejde, tvangsarbejde, urimelige arbejdsforhold etc., begyndte at dukke op. Det var disse beretninger, der skabte grundlaget for SRI-fondene.

I starten havde fondene naturligvis ikke nogen stor indflydelse, men i løbet af 1990'erne steg antallet af etiske investeringer betydeligt og udgør nu knap 15 procent af det amerikanske marked og er fortsat markant stigende.

I Europa har udviklingen været mere træg. England, som er det land, der er længst fremme på området, har en etisk markedsandel på knap 10 procent. Sverige har en andel på ca. 5 procent, mens andelene i Centraleuropa er mere begrænsede, men også her kraftigt stigende.

Med stigningen i de etiske investeringer er fokus på de afkastmæssige konsekvenser øget, primært fordi flere mener, at det må koste på afkastet at investere etisk. Det er jo ret tankevækkende.

De fleste af os opdrages fra ganske små til, at det er vigtigt at opføre sig ordentligt, og at retfærdigheden vil indhente dem, der ikke gør det. Når det så kommer til investeringer, er vi overbeviste om, at de virksomheder, der opfører sig dårligt, giver det bedste afkast. Men den holdning findes der altså ikke belæg for.

Der findes efterhånden adskillige universitetsstudier, primært amerikanske, der belyser sammenhængen mellem etiske investeringer og afkast. En del af disse studier er sammenfattet i ABN AMRO's rapport fra september 2001: 'Do socially responsible equity portfolios perform differently from conventional portfolios? If so: how and why'.

Ingen af de i alt 18 studier viste, at etiske investeringer gav et ringere afkast end øvrige investeringer. Det samme resultat er nyere studier foretaget ved Maastrichts universitet i Holland nået frem til.

En undersøgelse foretaget af Cooperative Insurance Society i England viser, at den positive effekt ved etiske investeringer modvejer den mindre spredning, der kan være i nogle SRI-fonde på grund af fravalg af visse industrier eller sektorer. Endelig viser en dugfrisk undersøgelse fra Institute of Business Ethics med titlen: 'Does Business Ethics Pay?' (april 2003), at virksomheder, der er ledende inden for SRI, giver et bedre afkast end andre virksomheder. Det er første gang, at en undersøgelse viser en klar positiv sammenhæng mellem etisk adfærd og afkast.

Fremtidige undersøgelser må imidlertid forventes at vise en endnu stærkere positiv sammenhæng. Det skyldes, at etiske fonde samlet set nu har en så stor markedsandel, at deres adfærd er kurspåvirkende. Den positive sammenhæng vil således blive selvforstærkende i de kommende år.

Hvorfor er det så lige, at de fleste danske pensionskasser ikke investerer medlemmernes penge ud fra etiske retningslinjer? Bedømt på baggrund af artiklen i ugebrevet A4 er nogle af de danske pensionskassedirektører tilsyneladende bekymret for at optræde 'politisk korrekt'.

Med andre ord ser man det ikke som sin opgave at sikre, at de virksomheder, der investeres i, ikke misbruger børn, overtræder internationale regler om arbejdsforhold, foreningsfrihed, tvangsarbejde eller lignende. Gad vide, hvad medlemmerne siger til det? En rundspørge til Politikens læsere i 2002 viste, at 61,2 procent af respondenterne mente, at det var vigtigt, at deres investeringer skete på et etisk forsvarligt grundlag.

Der kan nemlig med sund fornuft argumenteres for, at virksomheder, der udviser en 'politisk korrekt' eller etisk adfærd, vil skabe betydelig bedre økonomiske forudsætninger for vækst sammenlignet med selskaber, der lader hånt om det omkringliggende samfunds holdninger.

Foruden kedelige sager i pressen risikerer virksomheder, der bevidst eller ubevidst opfører sig uetisk, et generelt dårligt omdømme, en større eller mindre grad af forbrugerboykot, manglende tilgang af kvalificeret arbejdskraft etc. Alt sammen forhold, der er medvirkende til mindskede fremtidige vækstbetingelser.

I deres iver efter at undgå at være 'politisk korrekt' kan pensionskasserne altså komme til at overse centrale internationale trends, der paradoksalt nok kan føre til, at der opnås et ringere afkast, end hvis man havde valgt at være 'politisk korrekt'. (Man kan så diskutere, om det er etisk rigtigt at investere etisk for profittens skyld, men det er et filosofisk spørgsmål, som jeg vil lade ligge her).

Dybest set tror jeg dog egentlig ikke, at det handler om et for eller imod politisk korrekthed i pensionsverdenen, men derimod om en grundlæggende uvidenhed om, hvad SRI-fonde egentlig er for noget.

SRI-fondearbejder med at afdække kurspåvirkende risici, som ligger ud over de traditionelt finansielle, det vil sige risici, der knytter sig til sager, som opstår som følge af utilstrækkelige politikker og arbejdsgange inden for forskellige felter i virksomhederne.

Tag for eksempel olieselskaber, der i sagens natur har en betydelig risiko for at forårsage miljøskader, men typisk også er udsat for sager om sikkerhed og sundhed for deres personale, ligesom foreningsfrihed og løn- og arbejdsforhold generelt set har vist sig at være et problem i flere af selskaberne. Når sådanne sager kommer frem, skaber det et negativt image for selskabet med deraf følgende negativ kursudvikling. Det er derfor vigtigt at sikre, at virksomhederne har forholdsregler og forretningsgange, der så godt som muligt forhindrer miljøsager m.v.

Tilsvarende er tekstilindustrien via dens produktion i Fjernøsten typisk udsat for sager om misbrug af børnearbejde samt dårlige arbejdsforhold. I tekstilindustrien handler det således om at sikre, at virksomhederne har styr på deres underleverandører og kan dokumentere, at der foretages løbende overvågning og kontrol med, at der ikke sker misbrug af f.eks. børn.

I papir- og møbelindustrien handler det bl.a. om at sikre, at det træ, der skoves, er FSC-certificeret og dermed ikke forårsager alvorlige miljømæssige ubalancer, men også om samarbejdspartnere, underleverandører, samt arbejdsforhold mere generelt.

Der ligger altså et betydeligt analysearbejde til grund for vurderingerne af virksomhederne.

Et analysearbejde, der ikke blot bygger på virksomhedernes egne oplysninger, men i lige så høj grad på oplysninger fra juridiske myndigheder, medier, lokale ngo'er etc. Ofte er det således sådanne eksterne informationskilder, der er med til at sikre, at de relevante spørgsmål stilles.

Oplysninger om adskillige multinationale selskabers systematiske graviditetstest på kvinder i maquiladoras-områderne i Mexico er f.eks. fremkommet via sådanne kilder.

En politik, som, efter at der er sat fokus på sagen, gradvist er ved at forsvinde.

Selv om der foretages en grundig analyse, kan sager naturligvis ikke undgås. Derfor er det også nødvendigt med en dialog med mange af de virksomheder, der investeres i.

Processen kansynes besværlig, men er ikke umulig. Og ja, der er omkostninger forbundet med etisk forvaltning, men de er ikke eksorbitante, og slet ikke målt med den potentielle risiko for tab i forbindelse med etiske sager mod virksomhederne. Alligevel er det en opgave, som en del danske pensionsselskaber negligerer eller afviser med fejlopfattelsen, at det er et fravalg af afkast.

I langt de fleste lande findes der nu lovgivning om pensionsselskabers oplysninger om etiske investeringer. I Danmark får vi med virkning fra 2003 en regnskabsbekendtgørelse, der skal sikre, at der er sammenhæng mellem det, pensionsselskaberne siger, de investerer efter, og det, de rent faktisk gør. De pensionsselskaber, der siger, de har en etisk politik, bliver altså fremover nødt til at præcisere den og dokumentere, at den også holdes i praksis.

Men hvorfor er etik egentlig en opgave for finansielle investorer? Traditionelle økonomer vil sige, at det er at blande to forskellige opgaver sammen. Etik er noget, politikerne må tage sig af, mens investorer må koncentrere sig om at investere. Som nævnt handler SRI om at afdække kurspåvirkende risici forårsaget af andre forhold end de rent finansielle. Det kan politikerne ikke løse, og desuden er der ingen politikere til at tage sig af virksomheders etiske problemer i den tredje verden.

Danske politikere kan lave love og regler for virksomheder i Danmark. De har derimod ingen indflydelse på, hvordan virksomhederne agerer i Angola, Kina, Filippinerne eller lignende steder. Det har derimod disse landes politikere, men da landene er fattige og multinationale virksomheder velkomne, har man ikke travlt med at håndhæve FN's regler om menneskerettigheder og miljø. Man kan således sige, at globaliseringen har skabt et kontrolmæssigt vakuum. Det er dette vakuum, SRI-fondene går ind og udfylder.

Hvis ikke politikerne kan tage sig af det, bør SRI så ikke være en del af den almindelige investeringsanalyse og kapitalforvaltning? Jo, det burde den faktisk. Problemet er bare, at næsten ingen kapitalforvaltere er klædt på til denne opgave i dag. Etisk forvaltning er således en fundamentalt anderledes måde at arbejde på end den, kapitalforvaltere normalt er uddannet til. Det kræver en ekspertise, som kapitalforvalterne først skal i gang med at opbygge.

Hertil kommer, at der generelt i danske kapitalforvaltningskredse hersker samme uvidenhed om SRI som blandt mange pensionsselskaber, hvorfor man også her tror, det er valg mellem 'politisk korrekthed' og afkast. I England derimod har forvalterne en anden holdning.

En undersøgelse foretaget af Deloitte & Touche i 2002 blandt 65 finansielle institutioner viste, at over 90 procent af forvalterne mente:
at SRI er nøglen til et bedre virksomhedsry, og
at SRI vil blive en signifikant del af investeringsbeslutningerne inden for de næste tre år, og
at virksomheder, som udviser stærk miljømæssig og social performance, vil klare sig bedre end deres konkurrenter

Tilbage til 'Pengemagasinet's spørgsmål. Skal pensionskasser anlægge en etisk vinkel på deres investeringer, eller skal de alene gå efter afkastet? Kære hr. Rubinstein, pensionsselskaber skal anlægge en etisk vinkel på deres investeringer, dels for at sikre, at virksomheder, der opererer globalt, overholder internationale regler, uanset hvor i verden de arbejder, dels for at opnå det bedst mulige afkast. Lad mig retfærdigvis sige, at det er der da også flere og flere finansielle institutioner og pensionsselskaber, der er i færd med at erkende.

Enkelte som f.eks. Sampension har vidst det i flere år. Men der er ikke mindst det sidste år sket et betydeligt holdningsskred blandt institutionelle investorer og fagforbund, så mon ikke også Danmark en dag bliver international.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage