Der forskes ikke kun i, hvorfor et menneske vælger at tage sit eget liv, men også i hvornår. Hvilke af døgnets timer, årets måneder, kalenderens mærkedage er der flest selvmord? Gert Jessen er chefkonsulent og forsker i suicidologi. Årstidernes gang og indflydelse på den menneskelige adfærd har fascineret til alle tider. Det samme har mange faktorer knyttet til tiden som f.eks. ugens eller døgnets rytmer samt andre begivenheder fæstnet i tid som helligdage, fødselsdage, månefaser, astrologiske tegn og lignende. De tidsmæssige svingninger er op gennem historien tillagt forskellige betydninger og konsekvenser for menneskers adfærd og helbred - tit og ofte af en nærmest skæbnesvanger og mytologisk karakter. Mest udbredt er i dag måske begreber som 'forårsfebe', 'juleblues' (Christmas Blues) og 'blå mandag'. I de seneste hundrede år har man fokuseret på de mange mulige negative konsekvenser, som ganske bestemte tidspunkter kunne have for den menneskelige adfærd. Især i forhold til fuldbyrdede selvmord har disse varierende tidsmæssige udsving haft stor interesse, og mange myter om selvmord knytter sig stadig til bestemte tidspunkter eller perioder. I slutningen af 1800-tallet påviste blandt andre Emile Durkheim, der anses som fader til den moderne selvmordsforskning, et toppunkt i antallet af selvmord om foråret eller tidlig sommer. Det er et resultat, der er blevet støttet af en lang række undersøgelser i de senere år. Derudover er der i en del studier også påvist et mindre toppunkt i efteråret, fortrinsvist for kvinder, ligesom man har vist, at der findes forskelle i forhold til de enkelte aldersgrupper. Helt nye undersøgelser peger dog på, at toppen ser ud til at være blevet lidt mindre markant end den har været tidligere. I Danmark er der tale om 5-10 procent flere selvmord i april og maj end i forhold til et forventet gennemsnit. Durkheim mente, at antallet af selvmord var cyklisk - og at antallet af selvmord var højest i begyndelsen af enhver ny cyklus, f.eks. et år eller en uge. Bag denne cykliske variation skulle der ikke ligge 'kosmiske faktorer' såsom vejrfænomener, månefaser og lignende, men han argumenterede for, at der kunne være tale om en parallel til rytmen i samfundets sociale liv, hvor aktivitetsniveauet oftest er højest i begyndelsen af hver ny cyklus. Det er endvidere en pointe, at et nyt år psykologisk set ikke som i kalenderen begynder med den første januar, men derimod med foråret, der indvarsler en ny start. Mange studier har understøttet den cykliske hypotese, både med hensyn til året, måneden og ugen og nyere studier har vist, at udsvingene i antallet af selvmord henover ugen er blevet mere markante i takt med at forskellen mellem arbejdsdage og weekends er blevet mere distinkte. Danske tal viser, at der f.eks. er tale om ca. 10 procent flere selvmord om mandagen end forventet. Fødselsdage og større helligdage er andre cykliske og tilbagevendende fænomener, som ofte er sat i forbindelse med udsving i selvmordsadfærd. Begge dele er jo begivenheder, som de fleste ser frem til, og som er forbundet med mange gode ting som familiefester, glæde, gaver, afslapning og lignende. På den anden side forbinder nogle mennesker helligdage med skuffelser, bedrøvelse og endog angst. På helligdage kan der ofte være ophobet flere stressfaktorer som f.eks. meget alkohol, ændring i døgn- og søvnrytmen, ensomhed, større økonomiske byrder, erindring om tidligere skuffelser, melankoli og familiekonflikter. I den forbindelse er den mest mytologiske af alle helligdage nok julen, der kan symbolisere en tid for forandring mellem godt og ondt, lys og mørke, kærlighed og aggression. Juledagene er også de dage, der fremkalder flest emotioner i os alle - i al fald i den kristne verden - og er den tid på året, »hvor den solide borger går i opløsning og djævlen rejser sig«, som den amerikanske psykoanalytiker J. Eisenbud faktisk udtrykte det for tres år siden. Man kan også se frem til julen med et næsten magisk ønske om, at ens problemer på det tidspunkt vil blive løst. Julen og andre helligdage er således fyldt med modsætninger og rejser mange modsatrettede følelser, herunder den berømte 'Christmas Blues'. Begrebet er medvirkende til, at myten om en større overhyppighed af selvmord i december i almindelighed og i julen i særdeleshed er blevet så udbredt. Heldigvis ser langt de fleste mennesker det meste af tiden frem til helligdagene, og der er da heller ikke konkret hold i myten om de ekstra mange selvmord i december - snarere tværtimod. Det er stadig en meget udbredt forestilling at nogle mennesker er i stand til at 'udsætte' egen død indtil efter en positiv begivenhed som for eksempel en fødselsdag eller en fødsel, en helligdag, en religiøs fest eller endog et præsidentvalg. Allerede Durkheim var inde på denne tankegang, idet han understregede, at individet er tæt knyttet til samfundets ceremonier og andre sociale rytmer, og at styrken af denne tilknytning kunne variere mellem to yderpunkter: nogle mennesker er dårligt integreret i samfundet og derfor ikke involverede eller interesserede i samfundets forskellige ceremonier, mens andre måske er for meget involveret og derfor for stærkt bundet til samfundets ceremonier, rytmer og fester. I denne gruppe må man formode at finde enkelte, der kunne være i stand til at 'udsætte' egen død, f.eks. til efter en bestemt vigtig dag. For omkring 30 år siden fremlagde den amerikanske forsker D. P. Phillips sin såkaldte 'Death-Dip'-hypotese, der i sin enkelthed formulerer, at nogle mennesker skulle kunne 'udsætte' egen død indtil efter en bestemt social begivenhed, f.eks. en fødselsdag. Der er dog langt fra tilstrækkelige beviser for hypotesens generelle holdbarhed i forhold til fødselsdage - men der synes at være mere hold i hypotesen i forhold til helligdage. Specielt julen ser ud til at have en vis 'udsættende' effekt på et vist antal selvmord. Overordnet har man kunnet vise et ens mønster omkring juledagene og de største andre helligdage, nemlig et fald i antallet før - og en stigning efter. Der er dog ikke noget der tyder på, at dette fænomen alt i alt provokerer flere eller færre tilfælde af selvmord, men at der er tale om en 'udskydelse' af et antal tilfælde fra før til efter. I et forsøg på at nå en samlet forklaring på svingningerne i antallet af selvmord fremsatte den amerikanske psykolog Howard Gabennesch i slutningen af 1980'erne en teori, som han kaldte de brudte løfters effekt (Broken-Promise Effect). Teoriens centrale punkt er, at forår, weekends, fødselsdage og helligdage normalt er positive begivenheder, men at disse begivenheder også alle ofte lover mere end de kan holde. Disse begivenheder giver ofte mere håb eller store forventninger til individet om at en håbløs situation, et problemet eller svære følelsesmæssige belastninger vil blive bedre til den tid eller efter den begivenhed. Psykologisk kan dette nok sidestilles med et ønske om at få en ny begyndelse og om at starte forfra igen. Men hvis mennesker, som af den ene eller anden årsag er særligt sårbare og derfor er risikoudsatte, opbygger urealistiske og utopiske forventninger til en bestemt begivenhed, der jo i sig selv ikke forandrer en oplevet håbløs situation, kan de efterfølgende følelser af frustration, skuffelse og håbløshed være medvirkende til at udløse en selvmordshandling. Derudover kan situationen forværres af, at helligdagen som før nævnt er præget af ændringer i de daglige rutiner med f.eks. mere alkohol, større økonomiske udgifter og konflikter i familien - og således kan helligdagen miste den overordnede positive og helende kraft. Og hvis de sociale kontakter har en højere intensitet om foråret og tidligt på sommeren, vil mennesker, som føler sig isolerede, depressive, alene og uden håb, blive endnu mere opmærksomme på den ulykkelige situation - og således bidrage til den såkaldte 'forårsfeber', der kan være en medvirkende forklaring til, at der er flest selvmord om foråret. Ingen er nok helt upåvirket af vejret, men det er dog heldigvis sjældent, at nogen tager livet af sig alene på grund af vejret. Mulige sammenhænge mellem vejrfaktorer og selvmord er temmelig komplicerede, og flertallet af studier beskæftiger sig da også oftest kun med enkelte af de mange delelementer såsom temperatur, tryk, lys, luftfugtighed, nedbør, tåge, blæst, føn og mange andre. Konklusionerne er mangetydige, men noget peger på at der kan være sammenhæng mellem visse dominerede vejrfaktorer (f.eks. lysmængde, sigtbarhed, temperatur) og selvmord. Analyser, som forfatteren har udført i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut, har vist, at en af de vigtigste faktorer er 'godt vejr', med positiver værdier for lysmængde, sigtbarhed og temperatur, og negative værdier for fugtighed og nedbør. Det betyder, at hvis det er solrigt med høj sigtbarhed og relativ høj temperatur samtidigt med lav luftfugtighed og ingen nedbør - så er 'godt vejr'-værdien høj. Analyserne viste en mindre negativ sammenhæng mellem 'godt vejr' og selvmordsfrekvensen og en lille positiv sammenhæng mellem hurtige og ikke-forventede ændringer i vejret. Den samlede effekt af vejret på frekvensen af selvmord må dog konstateres ikke at være stor. Tabellen giver en samlet oversigt over svingninger i henholdsvis selvmord og selvmordsforsøg - og som det fremgår, er de ikke helt ens for de to typer. De varierende svingninger tyder dog på, at både psykologiske, sociale, helbredsmæssige samt tids- og vejrmæssige forhold i forskellige kombinationer og med forskellig vægt har indflydelse på tilbøjeligheden til at foretage en selvmordshandling. Vi er dog stadig ikke fuldt ud i stand til at beskrive hele billedet af de mange mulige sammenhænge - desuden opfattes det måske i det moderne samfund som mærkeligt, at der kunne være en sammenhæng mellem f.eks. vejr, tidspunkt på året eller ugedag og selvmordshandlinger, men selvom alle sammenhænge ikke nødvendigvis er store, bør de tages seriøst, hvis vi ønsker at nå frem til en bedre og mere helhedsorienteret forståelse af selvmordshandlingernes samlede udløsende årsager. Da der påviseligt er udsving i antallet af selvmordshandlinger, og at der således kan tales om perioder med højere risiko, bør det også indgå i forskellige forebyggende strategier - både i forhold til professionelle, frivillige og pårørende.