0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det gymnastiske gymnasium

Gymnasiet skal reformeres, og måske er det andre traditionelle fag end netop idræt, der må undværes for at give plads til fag som virtuel kommunikation eller kompetencekonkurrence?

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Gymnasiet skal reformeres, og måske er det andre traditionelle fag end netop idræt, der må undværes for at give plads til fag som virtuel kommunikation eller kompetencekonkurrence? Kronikøren er udviklingskonsulent, tidligere gymnasieinspektor.

En gymnasiereformventer lige om hjørnet. I år 2003 vil konturerne til fremtidens gymnasium blive tegnet i Undervisningsministeriet, blandt andet på baggrund af indlæg og debatter i medierne, og fra år 2005 vil det danske almene gymnasium være anderledes. Heldigvis - for reformen er tiltrængt. Igennem flere år har det været åbenlyst, at den faglige identitet og det almendannende grundlag i gymnasieskolen må reformeres, fordi virkeligheden har forandret sig så voldsomt. Men det har været svært for virkeligheden at trænge igennem det lag af 68'er-patent på både form og indhold, som har dannet det almendannende gymnasium og skabt en uddannelsesmæssig og strukturel inerti, der som et vakuum har lukket de ellers af samme generation så priste 'forandringens vinde' ude. Det har simpelthen i mange år været for nemt at afvise, at forandring og udvikling er nødvendigt.

Men nu skal der reformeres, og det nyeste bidrag kom fra gymnasierektorerne i form af et udspil 6. marts fra Rektorforeningen.

Udspillet indebærer blandt andet, at gymnastik foreslås afskaffet i den sidste gymnasieklasse, 3. g, for at skabe plads på skemaet til introforløb, flere naturvidenskabelige fagtimer - i de enkelte naturvidenskabelige fag som f.eks. matematik og fysik eller sammen i nye kombinationer som en slags naturvidenskab på tværs med mere. Den første modstand kom dog prompte fra eleverne via Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), der synes, at Rektorforeningens udspil til en gymnasiereform mangler nytænkning og bærer for meget præg af traditionelle ideer. Eleverne vil heller ikke undvære gymnastik i 3. g, fordi gymnastik - eller idræt, som det rettelig hedder - er et sundt og velkomment afbræk i en forholdsvis stillesiddende skoledag.

Når jeg ikke fra starten benævnte faget idræt, men derimod gymnastik, er det, fordi gymnasium og gymnastik ikke overraskende kommer af det samme ord, nemlig det græske gym'nos, der simpelthen betyder 'nøgen'. Senere er gym'nasion blevet til en offentlig idrætsplads og har siden udviklet sig til dagens gymnasium, og gymnasti'kos kom til at dække de forskellige discipliner deri. Idræt og gymnasium hører altså oprindeligt sammen og viser en original samhørighed. Det leder frem til den pointe, at Rektorforeningen for alvor er inde at røre ved arvesølvet i den danske gymnasieskole. Den nøgne gymnasiesandhed er, at det for første gang siges direkte og kommer i spil, at nogle fag skal ændres, afskaffes eller i hvert fald nedprioriteres på bekostning af andre!

Ethvert udspil vedrørende en reform af gymnasieskolen afstedkommer mange kommentarer, i hvert fald fra branchens berørte interesse- eller faggrupper. Set fra sidelinjen - som aftager, kunde og forælder - medfører forslaget tre betragtninger:

For det førsteer det godt nyt, at centralt placerede personer, som f.eks. Rektorforeningens formand, begynder at sige offentligt, at noget indhold må ud, for at andet kan komme ind. F.eks. at idræt i 3. g skal ud for at skabe plads til mere naturvidenskab eller engelsk eller lignende. Intet fag er nogensinde forsvundet helt ud af gymnasiets struktur, så en beskæring på blot et enkelt år ud af tre mulige er en revolution. Der må altså være vilje til virkelig at satse denne gang.

Det er klart, at det er et stigende krav fra omverdenen om effektivitet og reform, der tvinger skolen til at gøre sig disse tanker, ligesom andre områder også tvinges til at gribe dybt i egen barm. F.eks. udtaler direktøren for Den Gamle By i Århus, Thomas Bloch Ravn, at man kan »kassere måske halvdelen af samtlige museumsgenstande uden at miste noget centralt af Danmarks kulturarv«. Tænk, hvis der er flere fag i gymnasiet, der kan kasseres, uden at vi mister noget af vores (ud)dannelseskvalitet?

Tænk, hvis verden og virkeligheden har udviklet sig så kraftigt siden 1968, at et nyt årtusinde kræver helt nye fag - f.eks. virtuel kommunikation, kompetencekonkurrence eller basale værdier? Så har eleverne en fornuftig sag, når de hævder, at gymnasierektorernes reformforslag ikke er godt nok - selv om det altså via gymnastiske øvelser ridser i arvesølvet. For at afskaffe idræt i 3. g berører jo faktisk ikke så meget af indholdet i de andre fag, vel? Man kan symbolsk sammenligne mængden af undervisning i de forskellige fag med en reolmeter bøger: Reolhylden er fyldt ud, der kan ikke være flere bøger! Hvad gør man så, når der alligevel kommer nye bøger til reolen? Indtil videre har man klaret sig med at tage sider ud af de gamle bøger og har så kunnet klemme billigbogsudgaver af de nye bøger ind imellem de gamle. Men det går ikke længere. Presset er for stort på reolens hylder, der er ikke mere plads, hele bøger må væk. Nogle 'gamle' fag må væk eller forandres, når der også skal være plads til veldefinerede og accepterede 'nyskabelser' som indskolingsår med studiekompetencer i fokus, it ad libitum, naturvidenskab, team- og projektarbejde og så videre.

Det er odiøst, at ingen bøger de sidste hundrede år er taget ud af gymnasiereolen. Fagene har godt nok ændret sig, nogle mere nødtvungent end andre, men selv oldgræsk - der på én eller anden måde virker lidt anakronistisk - findes stadigvæk, om end i naturligt mindre og mindre grad, fagets kulturstatus og fundamentale tyngde til trods. Derfor er rektorernes forslag som udgangspunkt godt - principielt uanset hvilket fag der var blevet udvalgt. Det må simpelthen være nødvendigt at slanke og/eller forandre den originale udgave af gymnasiefagrækken for at kunne få plads til nye fag og kompetencegivende undervisning.

For det andeter det selvfølgelig interessant og nødvendigt at se på, hvad der konkret foreslås sat i stedet for idræt, og hvorledes elever og aftagere skal forholde sig til dét. Én ting er, at eleverne gerne vil have afbrudt skoledagens boglige aktiviteter af fysisk aktivitet, en anden ting er, at kritikken mod rektorernes forslag går mere på indhold end struktur: Kan undervisningen relateres til noget virkelighedsnært og brugbart?

Ud over at der blandt andet foreslås indført et halvt eller et helt års studieforberedende introforløb i 1. g, mere engelsk med mere, skal naturvidenskab styrkes ved en gymnasiereform. Eleverne bakker via DGS op om rektorerne, når de i deres udspil lægger vægt på, at naturvidenskaben skal styrkes. Men måden at styrke naturvidenskab på kan diskuteres.

Rektorerne ønsker at styrke området ved at tilføre flere timer til faget og gøre det obligatorisk for alle. Dertil siger Johanne Schmidt-Nielsen, der er næstformand i DGS, til Netnyhederne på www.gymnasieskolen.dk:

»Hvis vi vil have flere elever til at interessere sig for faget, er det nødvendigt at ændre fagets indhold. Det kan man bl.a. gøre ved at inddrage flere praktiske elementer i undervisningen og ved at lægge vægt på de alment dannende sider af faget«, og »vi opnår ikke bedre faglighed ved alene at fylde gymnasiet med tør teori«.

Deri har eleverne nok ret - man lærer ikke at svømme ved kun at læse om det i en bog. Op igennem 1990'erne blev der lavet mange brobygningsforløb beregnet på at 'mildne' overgangen fra grundskole til gymnasium og hf. Og den helt traditionelle og paradoksale måde at gøre dette på var at tage fat i de svære fag - f.eks. matematik og tysk - som eleverne på papiret havde det vanskeligst med, og så give rigtig mange timer i de fag for at 'forberede' de kommende elever. Det svarer til, at hvis man ikke kan lide kogt torsk, ja, så skal man bare have dobbelt portion og miraklet vil ske - det bliver en livret.

Grunden til, at naturvidenskab har det svært i gymnasiet, er ikke udelukkende spørgsmål om timer og plads til fordybelse - nej, naturvidenskab appellerer simpelthen ikke nok til de unge i den form, den har i dag. Og det er faktisk, hvad DGS siger: Flere timer er ikke garanti for succes, formentlig tværtimod. Det er indholdet, der skal moderniseres og gøres nærværende. Det antydes altså fra elevside, at den egentlige reform ikke bare ligger i strukturer og timetal, men i højere grad i indholdet. Det almendannende gymnasium må tage til efterretning, at skolen skaber virkeligheden - men at virkeligheden også skaber skolen i en nødvendig vekselvirkning. Verden forandrer sig - det må skolen også.

Og i Realityshowdanmark anno 2003 er der på godt og ondt andre ting, der tænder de unge mere end naturvidenskab, som vor mor lavede den.

For det tredje: Det kan der jo gøres noget ved. Undervisningsministeriet udgav i november 2001 rapporten 'Det virtuelle gymnasium' (Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 36, UVM 6-238), der giver et billede af/forslag til fremtidens gymnasium. Rapporten opererer blandt andet med kompetenceudviklingsplaner. Hver elev skal have sin personlige kompetenceudviklingsplan, en såkaldt studieplan, og føre logbøger over sin skolegang, det gennemgåede stof, skrevne opgaver og så videre. Den enkelte elev skal også have en mentor, en slags kombination af studievejleder og klasselærer, som skal følge og personligt coache eleven i et eller andet omfang.

Altså en meget mere udviklingsorienteret, dialogbaseret og 'kundeorienteret' form for gymnasieskole. Her er muligheden for, at den enkelte elevs potentiale kan udvikles i forhold til egne og aftageres ønsker, evner og behov. Og der gives med studieplan og mentorordninger også rum til, at indholdet i naturvidenskab kan moderniseres i samarbejde mellem elev og lærer. Netop dialogen mellem undervisningsgiver og undervisningsmodtager skaber plads til motivation og nærvær ud fra en fælles forståelse af indholdets relevans.

Den enkelte elevs studieplan kan være en kontrakt mellem elev og skole administreret i det partnerskab, som læreren, som skolens repræsentant, er formidler af i forhold til eleven. Nøjagtig ligesom kunde og leverandør har det med hinanden i andre brancher. Og alle kontrakter skal leve op til specifikke mål ekspliciteret i skolens strategi og målsætninger. Opfyldelsen af målene kan helt i tråd med karakterer offentliggøres på nettet, og det vil være i de fleste skolers og bestyrelsers interesse at bringe mål og resultat på niveau med hinanden.

Faktisk giver det på denne måde netop gymnasiebestyrelserne et værktøj at styre med.

Studieplaner for alle landets gymnasieelever vil selvfølgelig blive komplicerede og tidskrævende planer at administrere og indføre, men de vil også give et overblik over den enkelte elevs udvikling fra at starte som elev til at blive voksen student og parat til videre uddannelse m.m.

I studieplanen vil det langstrakte kompetenceudviklende forløb for hver enkelt elev kunne ses og kvaliteten måles. Sammenholdt med logbøger over de gennemgåede faglige områder og elevens egne materialer og karakterer giver det et godt billede af den samlede kvalitet i tilbuddet til den enkelte elev. Det er en fordel for både elever og aftagere at kunne se dette billede og vurdere hele forløbet.

Evalueringen i forhold til den enkelte elevs resultat kan struktureres med mere tyngde end den, karaktermålingen alene giver. Og det vil på både kortere og længere sigt være særdeles gavnligt for debatten om gymnasierne, deres struktur og diverse reformer, hvis der bliver udviklet en praksis, som kan vise noget om den generelle kvalitet i et gymnasieforløb. Første skridt mod tydeliggørelse af kvalitet i gymnasiet kunne være at indføre obligatoriske virksomhedsplaner eller kontrakter, som også indeholder elementer vedrørende kompetenceplanerne. Det har den fordel, at man bliver nødt til at forholde sig til, hvad kvalitet er, når man skal fastsætte mål og efterleve og opfylde dem - og det gælder i øvrigt begge veje: både for elever og lærere.

Gymnasiet bliveri disse år tvunget ud i en gymnastisk balancegang: På den ene side spørger virkelighedens elever: »Hvad er der i det for mig«, og på den anden side kan man ikke gå med til at lave et tagselvbord, hvor en almendannende gymnasieuddannelse bliver et supermarked med hyldevarer:

'Det kan godt være, du ikke forstår, hvorfor du skal lære det her nu, men om 20 år vil du takke mig'.

En reform skal kunne forene og rumme disse yderpunkter. Og den forening kan kun ske gennem en opklarende dialog elev og lærer imellem med elevens egen udviklingsplan som samtalegrundlag. Dér kan det rigtige faglige indhold for den enkelte elev identificeres og bringes til live.

Studieplan og mentorordning som beskrevet i 'Det virtuelle gymnasium' kan blive hjørnesten i et fleksibelt og fagligt motiverende gymnasium, og der burde derfor måske i reformforslagene være sat flere timer af til disse aktiviteter end til ekstra matematik? En reform, der indfører disse værktøjer til styring og kompetenceudvikling, ville give helt anderledes mærkbare rammer for indholdet og mulighed for at sammensætte indholdet fleksibelt og effektivt.

Måske skulle Undervisningsministeriet bare bruge sin egen rapport som reformforslag, så ville vi få et meget mere gymnastisk gymnasium, end et gymnasium med gymnastik nogensinde har været.