0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et supplement til tiden

Hvad sker der på 10-15 år? Det kan man her ved nytåret få et bud på ved at læse det aktuelle supplementsbind til Den Store Danske Encyklopædi.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvad sker der på 10-15 år? Det kan man her ved nytåret få et bud på ved at læse det aktuelle supplementsbind til Den Store Danske Encyklopædi, som dagens kronikør var chefredaktør for. Nu er han direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: en aldeles neutral anmelder!

Mennesket kan efter nylige fossilfund nu føre sin evolutionshistorie syv millioner år længere tilbage end tidligere antaget. For de fleste må reaktionen på sådan en oplysning vel være et afmægtigt aha ! eller et opstemt okay ! Mere appel er der måske i den oplysning, at mennesket på pattedyrenes stamtræ ifølge nye dna-analyser viser sig nærmere beslægtet med egern, kaniner og rotter end med hunde, katte og heste.

Og torsken er som bekendt nærmere beslægtet med mennesket end med hajen.

Selv om vi mht. Dna-materiale kun adskiller os meget lidt fra de højtudviklede aber, så er denne forskel dog ganske afgørende. Vores veludviklede hjerne sætter os i stand til at håndtere symboler og dermed også til at bearbejde en virkelighed, vi ikke står midt i. Vi kan konstruere broer, planlægge rumfarter, gøre studier i fortiden - og kommunikere med os selv og andre ved hjælp af sproget, som nok er menneskets mest sindrige symbolsystem. Da vi tilmed er udstyret med en stærk drift efter at øge vor erkendelse, er det klart, at mennesket på godt og ondt er kommet til, som det hedder, at sætte dagsordenen for en stor del af livet her på kloden.

De fleste læsere af Politiken er vokset ind i en kultur, der fortrinsvis spejler sig i det danske sprog, og som er et produkt af århundreders møde mellem hjemligt og fremmed.

Vi ser som alle andre mennesker verden fra et bestemt udsigtspunkt. Derfor er det ikke mærkeligt, at de fleste kultursamfund gennem årtusinder har udviklet encyklopædier, der nok er fælles om et vist materiale, men som adskiller sig meget fra hinanden mht. såvel sprog som udvælgelse, prioritering og belysning af stoffet.

Den Store Danske Encyklopædi var 4.000 eksperters og smagsdommeres bidrag til en belysning af verden set fra Danmark. Værket blev udsendt fra 1994 til 2001; de ældste artikler er således snart ti år gamle. En almindeligt udbredt vrangforestilling er den, at hvad der er sandt i dag, er løgn i morgen. Meget lidt forældes, men meget nyt kommer til.

Udvikling af viden er et stafetløb; forskerne rækker deres indsigter og fund videre til næste generation, der med den bagage som udgangspunkt arbejder videre, undertiden med et kritisk afsæt fra forskningstraditionen.

Det vrimler med oplysninger og fund fra de seneste års forskning i det nye supplementsbind til Den Store Danske Encyklopædi, jævnfør oplysningerne i optakten til denne Kronik, som er skrevet af den gamle redaktør. Få måneder efter afslutningen af 20-binds-værket fik jeg nye opgaver, idet jeg dog var gennemlæser af teksterne i supplementsbindet.

Dermed er jeg måske den eneste, der har læst hele værket og kan tilbyde dét, jeg selv savnede som ansvarshavende redaktør: en anmeldelse, der bygger på læsning af hele værket. De fleste anmeldere af store opslagsværker er nødt til at være pluklæsere, at læse et udvalg af artikler, ofte inden for deres eget interessefelt. Og da man i ethvert værk med tusindvis af artikler altid kan finde gode og mindre gode artikler, og da alle artiklers berettigelse, længde og stofvalg kan diskuteres, kan man finde hjemmel for mangt og meget i en anmeldelse.

Encyklopædien kunne glæde sig over stort set positive anmeldelser, men fik også kritik. Min egen opfattelse af supplementsbindet er, at det er vellykket og anbefalelsesværdigt, men giv agt: Jeg holder af det værk!

Det gør jeg ikke mindst, fordi der er brug for et sådant bidrag til folkeoplysningen. Informationssamfundets utallige tilbud kan kun omsættes til brugbare kundskaber og færdigheder, hvis grundlaget er i orden. Der er nemlig ingen genveje til viden, kun til information.

Encyklopædien er et godt bidrag til udviklingen af et vidensamfund, men den vigtigste forudsætning er naturligvis et velfungerende og upoppet uddannelsesvæsen og en stor forskningsmæssig aktivitet med sikre rammer også for den fri, selvvalgte forskning.

En ikke alt for snæver kundskabsmæssig horisont er en væsentlig forudsætning for udviklingen af en tidssvarende dannelse, et emne der stadig oftere er til debat. I en nyudgivet bog 'Om dannelse' (Informations Forlag) synes flere unge at have den opfattelse, at dannelse udelukkende er et individuelt anliggende. Mange af dem har, med et tidstypisk udtryk, valgt at gøre livet til en dannelsesproces, hvis indhold de i vid udstrækning selv styrer.

Men i en kulturel sammenhæng er dannelse ikke bare en fri, suveræn og individuel proces (ordet skamrides af generationen), men fordrer både kundskaber, holdninger og adfærd inden for rammer, der ikke kun afstikkes af den enkelte. Det fælles er jo ikke fælles, hvis man vælger hver sin andel og ignorerer de andre, hvad der fører til en segmentering af befolkningen. Omvendt ser jeg encyklopædien som et udtryk for fagligt funderet afvejning af, hvad almenheden kan have behov for af tidssvarende kundskaber. Bemærk, at 'tidssvarende' ikke er synonymt med 'nye' eller 'nyere'.

Afvejningen af, hvad der skal med i en encyklopædi, minder i virkeligheden om de uddannelsesmæssige valg, der træffes, når der i skolen lægges en time- og fagplan, og når det på et universitetet drøftes, hvilke fakulteter og fag der skal have hvilke ressourcer og muligheder. Redaktionen har gennem årene skullet tage stilling til forholdet mellem stof fra naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne, de humanistiske videnskaber, medicinen, æstetikken osv., og den har tilsigtet at kompensere for det tab af omverdensforståelse, der er en følge af de senere års uddannelsesmæssige nedprioritering af fag som geografi, biologi og historie. I encyklopædien har dette været de største redaktioner.

Supplementsbindet har grundige ajourføringer af de seneste års udvikling i alverdens lande. Det er stort set gruopvækkende, hvad der sker de fleste steder i Afrika og Sydamerika. Artiklen om Uganda slutter lakonisk med denne sætning: »Det anslås, at ti procent af indbyggerne er hiv-positive (2000)«. I Sydafrika anslås det, at 20 procent af den voksne befolkning mellem 15 og 49 har aids i udbrud; det er næsten lige så mange som hele Danmarks befolkning. I samme land er arbejdsløsheden anslået til omkring 40 procent. For at tage den anden yderlighed: I Norge androg midlerne i Statens Petroleumsfond ved årsskiftet 2001/2002 613 mia. kroner. Der er lidt at tære på, når olieindtægterne falder. I artiklen 'Norge' er der i øvrigt afsat plads til to ret store billeder fra kronprins Haakons og kronprinsesse Märthe Louises bryllupper.

Om EU-udviklingen er der meget at læse, om euroen en grundig artikel og en overflod af illustrationsmateriale, men mest er der naturligvis om vort eget samfund. Den lange og grundigt ajourførte artikel om Danmark er imponerende. Den indledes af Bo Lidegaards kyndige oversigtsartikel om dansk uden- og indenrigspolitik, som afsluttes således: »Verden er kommet tættere på Danmark i tiåret omkring århundredskiftet. Endnu er det uafklaret, hvor tæt Danmark samtidig er kommet verden, og hvor tæt vi ønsker at komme den«. Bedre kan det vist ikke siges.

Danmarksartiklen rummer tankevækkende kendsgerninger som f.eks. »Andelen af børn, som er i dagpasning, vokser fortsat. I 2000 var 90 procent af de 3-5-årige i dagpasning mod 75 procent ti år tidligere«.

»I 2000 boede seks procent af de over 75-årige på plejehjem mod 16 procent i 1982«. Trafiksikkerheden er øget, antallet af trafikdræbte faldet. Tyveri og hærværk er øget, og antallet af anmeldte voldsforbrydelser er steget 40 procent i de ti år efter 1990. Artiklen om Danmark anskueliggør 10 års samfundsudvikling, sagligt og nøgternt, på godt og ondt.

Fra de store linjer til de små. Artiklen 'Åland' i supplementsbindet har som eneste begrundelse, at indbyggertallet skal ajourføres. I bind 20 var det på 25.706 (folketælling 2000), i supplementsbindet er det steget til 26.028 (folketælling 2001). Måske tæt på bagatelgrænsen. På den anden side oplyses det også, at bestanden af sortternepar i Vejlerne i Nordjylland udgør 40 ud af landets 60 par. Det vil selvfølgelig interessere nogle læsere. Og hvis man ikke ved, hvad et cafeteria er, kan man læse det i en artikel, som kun adskiller sig fra en ordbogsartikel ved at oplyse, at vi herhjemme kender dem fra 1950'erne.

Større nyhedsværdi var for mig knyttet til artiklen 'bonobo', en spinkel menneskeabe, som bl.a. i sin gangart kan minde om mennesket, og som i fangenskab har vist usædvanlige evner til at forstå tale- og tegnsprog.
Forfatteren er tydeligvis indtaget i denne abes adfærdsmønster.

Artiklen slutter: »Sammenholdt med deres kønnere udseende og rige seksualitet har det givet anledning til sammenligninger med mennesket og overvejelser om dets opståen«. Sammenligningen må dog høre op, når det i samme artikel oplyses: »Hunnerne har udviklet en slags homoseksualitet, hvor de gnubber deres kønsorganer frontalt mod hinanden fra side til side; herved opbygges indbyrdes nære venskaber, og hunnerne er trods hannernes størrelsesfordel i stand til at dominere dem, f.eks. i konkurrencen om føden. Hannernes status og succes afgøres især af tilstedeværelsen af en højt rangerende mor«.

Når jeg er mere end fornøjet ved at læse bindet, skyldes det redaktionernes systematiske arbejde for at ajourføre deres områder, artikel for artikel. Litteraturredaktionen har ikke bare føjet nye forfatterskaber til, men redegjort for udviklinger hos de tidligere biograferede, stadig aktive forfattere. Stoffet om teater og skuespillere er fulgt op i stor detaljerigdom. Det medicinske stof beskriver ændringer i behandlingsmetoder og leverer information, som er helt up to date, og som klart informerer om f.eks. PET-scanningens muligheder i kræftbehandlingen. Psykologiske, filosofiske, biologiske, tekniske og naturvidenskabelige udviklinger beskrives, ikke plukvis og tilfældigt, men netop systematisk.

Der er lange, grundige artikler om drømme, om Danmarks energiforsyning, om nanoteknologi, skærmteknologi, faststoffysik og om fysikkens historie i Danmark. Ændringer i dansk uddannelse anskueliggøres i pædagogisk opbyggede oversigtsskemaer, og historisk og politisk stof bringer os helt frem i nutiden. Der gøres rede for liberaliseringens manifestationer i samfundslivet, en fyldig og spændende fremstilling af den såkaldte ny økonomi fortæller om it-boblen, der brast, globalisering har sin egen, fine artikel, udviklingen i Mellemøsten beskrives og sættes i perspektiv, og der er en indsigtsfuld artikel om indvandrere og ligeledes én om islam i Danmark.

Naturligvis er der nyt at skrive om terrorisme, 11. september får sin egen velbegrundede artikel, de nye ministre biograferes kortfattet og uden snagen eller sensationslyst, og tidligere ministre biograferes, uanset om de, deres fortjenester ufortalt, stadig har almen opslagsinteresse: Niels Bollmann, Johan Philipsen m.fl.

Man kan måske undre sig over, at artikler om arveforhold såsom bobestyrer, bobestyrerbehandling, dødsbo, dødsattest, privatskifte, proklama, uskiftet bo, udbakning af dødsbo osv. får lov at brede sig, når der ellers ikke er ruttet med pladsen. Der er tale om ændringer i lovgivningen, javel, men detaljeringsniveauet synes at være ude af proportion. Hellere skal man imidlertid glæde sig over spændende artikler om mobning, pornografi, pædofili, angst, over skemaer som det over godkendte trossamfund i Danmark.

Vi har eksempelvis ca. 35.000 katolikker, 15.000 Jehovas vidner og 5.250 medlemmer af Pinsemenighederne. På listen forekommer Orgasmens Madonnas Kirke ikke.

Den har til gengæld sit eget gådefulde opslag.
Debattemaer fra den umiddelbare fortid opsamles med stikord som Farumsagen, kvarterløft, Dagen, branding, balanced scorecard, benchmarking, børnepornografi, fortrydelsespiller, gratisaviser, Piratförlaget, andetsprogspædagogik, og af nye biografier er der talrige.

Det kan ikke fjernes med fortrydelsespiller, at vi i første udgave af encyklopædien har været lidt for karrige med at bringe biografier over nulevende danskere, men det er der i vid udstrækning rådet bod på nu. Man kan læse om eksempelvis Anja Andersen, Camilla Andersen, Carsten Elbro, Carsten Thau, Kjeld Møller Pedersen, Kjeld Holm, Kasper Holten, Lene Vestergaard Hau, Birthe Rønn Hornbech, Hans Skov Christensen, Erland Kolding Nielsen, Flemming Balvig, Inge Genefke, Lars Bukdahl, Frederik Stjernfelt, Karsten Fledelius, Henrik Dahl, Christine Antorini, Tove Fergo, Erik Norman Svendsen, Jørgen Ejbøl, Richard Ragnvald, Mogens Amdi Petersen og Bent Jensen. Hvor er for resten Otto Steen Due, og hvorfor har man ikke ajourført Ditlev Tamm?

Gert Sørensen tegner sig for en af bindets længste og mest interessante artikler, 'ideologier i 1900-tallet'. Den redegør for den historiske baggrund for disse brydninger, som den følger gennem århundredet - før, under og efter Anden Verdenskrig, under den kolde krig, i den tredje verden og herhjemme, og redaktionen har overskueligt bragt en oversigt over en række af de vigtigere beslægtede artikler.

Redaktionen har løst en meget krævende opgave, igen til tiden! Det aftvinger den største respekt, at der hermed er tilvejebragt et ajourført billede af kyndige skribenters vurdering af, hvad der er væsentligt og mindre væsentligt i en verden, der set fra et dansk og europæisk perspektiv har ændret sig afgørende de seneste 15 år. De tilbageværende redaktører har skullet spænde over store faglige felter og arbejde under et ikke ubetydeligt tidspres.

At integrere den gamle og den nye database og lægge helheden på internettet med et avanceret søgesystem ville være ideelt netop nu, hvor man er ajour. Hvis jeg var kulturminister, ville jeg se, om det var muligt at købe de digitale rettigheder af Gyldendal og de øvrige rettighedshavere, bemande en kompetent, ikke særlig talstærk redaktion og lægge det hele ud i en online- udgave til offentligheden som public domain. Det ville ikke overflødiggøre kommende bogudgivelser fra forlagene, men være endnu et skridt i retning af det vidensamfund, som truer med at blive en kliché i stedet for en virkelighed. Tilmed ville det være en støtte til dansk fagsprog og dermed en styrkelse af dansk sprog. Men jeg er ikke kulturminister, han hedder Brian Mikkelsen; læs selv om ham i supplementsbindet!