Kronikøren følte sig som en omvandrende seværdighed, da han traskede rundt med barnevognen, mens andre rigtige mænd var på arbejde. Alligevel gjorde han det igen: Tog orlov fra sit journalistjob for at passe sin baby. Bar, »bar ...« Skeen bliver slået hårdt ned i bordet, og de tykke kinder deler sig i et bredt, tandløst smil. »Bar, bar ...« Alberte er glad. Det er hun næsten altid. Hun er ni måneder gammel, og de sidste tre måneder har jeg været hjemme hos hende. Vi har pludret og grinet sammen. Vi har trillet kilometer efter kilometer med barnevognen og opdaget verden for første gang. Jeg har tørret tårer af kinderne og tilbragt timer ved puslebordet. Det er vel blevet til 400-500 bleskift. Bar, bar. Barselsorlov, børnepasningsorlov, fædreorlov. Politikere og eksperter kaster om sig med ordene i den daglige debat. Fra flere sider får vi mænd skældud for ikke at benytte mulighederne for orlov. Det handler ikke kun om børnenes behov, det handler i lige så høj grad om ligestilling mellem kønnene. Sidste år blev hele diskussionen om en forlængelse af barselsorloven koblet sammen med mændenes manglende lyst til at gå hjemme. Daværende ligestillingsminister Lotte Bundsgaard foreslog, at barselsorloven skulle forlænges til ni måneder. Desuden skulle der være en særlig fædreorlov på seks uger, som familierne kunne gøre med, hvad de ville. Far og mor kunne tage den sammen eller hver for sig. Der var frit valg, ifølge forslaget. Socialdemokratiet blev kritiseret fra flere sider for at ville tvinge mændene til at tage orlov. Det lykkedes da heller ikke for regeringen at samle flertal for forslaget inden valget i november. I tirsdags blev den ny regering enig med Dansk Folkeparti om at forlænge barselsorloven. I fremtiden har alle nybagte forældre ret til et års barselsorlov, og der er mulighed for at tage op til 14 uger ekstra, hvis man selv kan finde ud af at strække pengene. Til gengæld er den fleksible og populære børnepasningsorlov blevet afskaffet. I en del kommuner - inklusive min egen - er det ikke muligt at få plads til sit barn i vuggestue eller dagpleje, før det er fyldt et år. Så her vil den forlængede barselsorlov være en velkommen hjælp. Men det frie valg - som regeringen lægger så megen vægt på - betyder altså ikke, at vi frit kan vælge, om vi vil gå på arbejde eller blive hjemme hos vores børn. Det betyder udelukkende, at mor og far frit kan vælge, hvem der skal tage orlov. I de fleste familier er det indtil videre endt med, at moderen har taget stort set hele orloven. Vi mænd er rimeligt gode til at holde de 14 dages orlov, som man har, lige efter at barnet er født. Men kun 21 procent benytter sig af muligheden for at tage orlov i uge 25 og 26 efter fødslen, og når det drejer sig om børnepasningsorlov, har vi ikke alt for meget at prale af. Hver gang 20 kvinder tager børnepasningsorlov, gør én mand det samme. Det er altså ikke så underligt, at jeg indimellem har følt mig som en omvandrende seværdighed, når jeg har trasket af sted med barnevognen. Der kan være mange årsager til, at fædrene ikke vælger at gå hjemme. Økonomien får en del af skylden. Hvis man tager børnepasningsorlov, får man i øjeblikket 60 procent af dagpengene eller godt 7.000 kroner om måneden brutto. Dertil kommer i enkelte tilfælde et tilskud fra kommunen. Med den nye, udvidede barselsorlov er der lagt op til, at man får den fulde dagpengesats, altså omkring 12.000 kroner om måneden, i et år. En anden forklaring kan være, at man har gang i et eller andet projekt på arbejdet, som man ikke kan forlade (har man næsten ikke altid det?). En helt tredje forklaring - som jeg er stødt på en del gange, men som er overset i debatten - er, at moderen ikke vil give slip på indflydelsen og ansvaret derhjemme. Hun mener måske ikke, at faren er god nok til at klare barnet og det huslige. Hver familie har sine forklaringer/undskyldninger. Formentlig er der mange mænd, som godt kunne tænke sig at tage orlov, men som er lidt usikre på det hele. Derfor var det ærgerligt, at debatten sidste år kom til at køre i en negativ cirkel. Det kom til at minde lidt for meget om den leg, vi legede som børn - 'hvem har lorten?'. Kun få fortalte om de glæder og muligheder, der er, når man holder orlov sammen med sine børn. Jeg har haft orlov to gange. Første gang for fire år siden med vores søn Mikkel. Anden gang nu med Alberte. Begge gange har jeg holdt tre måneders børnepasningsorlov, efter at min kone har haft den fulde barselsorlov. Det skal ikke betragtes som nogen heltegerning fra min side - heller ikke, at jeg som en blød mand er blevet presset af min kone. Jeg ønsker at have et liv, hvor der er plads til både arbejde og børn, og det indebærer, at jeg i perioder må prioritere børnene. Derfor satte jeg nærmest som betingelse, inden vi fik vores første barn, at det var mig, der skulle holde børnepasningsorloven. Nu har jeg altså prøvet det et par gange, og jeg har kun én ting at sige: Gør det dog, mand! Gør det for dit barn og din familie. Men gør det allermest for din egen skyld. Gu' er det dyrt. Gu' er det en anelse underligt og atypisk som mand at forlade sit arbejde og sine kolleger i en længere periode, men det er det hele værd. De fleste familier med små børn har en meget hektisk hverdag. Tidligt op og af sted i vuggestue eller børnehave. Mor og far går på arbejde, og når man har fri, er det tid til indkøb, tøjvask, madlavning, oprydning og måske lidt leg med børnene. I weekenderne dyrker man de sociale kontakter med familie og venner - foruden alt det andet, som skal klares i en familie. Rapporten 'Tendenser i tiden', som for nylig blev omtalt i flere medier, dokumenterer det, som mange af os småbørnsforældre har følt længe. Vi er stressede. En del forældre sagde under de interview, som lå til grund for undersøgelsen, at de er nødt til at samle energi på arbejdet for at kunne honorere kravene i familien. Hver fjerde sagde, at de tit har dårlig samvittighed over for familien. Værst er situationen i familier med børn under syv år. En anden undersøgelse, som Politiken omtalte i november sidste år, konkluderer, at børn savner deres forældres nærvær. Da undersøgelsen blev offentliggjort, vakte det især opsigt, at hvert fjerde barn sjældent eller aldrig har en af forældrene hjemme, når han eller hun er syg. Undersøgelsen viste også, at en fjerdedel af alle børn sjældent eller aldrig har en af forældrene hos sig, når der sker noget vigtigt i deres liv. Det kan for eksempel være, hvis de er med til at opføre et teaterstykke på skolen, eller hvis de skal spille en afgørende fodboldkamp. Tre måneders børnepasningsorlov er selvfølgelig ikke en mirakelkur, der løser grundlæggende stressproblemer i en familie. Den stramme og skemalagte hverdag vender tilbage, hvis ikke man benytter lejligheden til at få ændret på den samtidig. Men som undersøgelserne tydeligt viser, er tid blevet noget af det mest værdifulde, vi har, og når man tager orlov, køber man sig tid. Jeg har fået tid til at lære mine børn at kende. Det er sket på afgørende tidspunkter i deres liv, hvor de for alvor begynder at åbne sig mod omverdenen. Jeg har fået fornemmelsen for de små detaljer, som er helt afgørende, når det handler om babyer. Er hun sulten? Træt? Eller har hun ondt et eller andet sted? Fra den første orlov, som jeg havde sammen med vores søn, ved jeg, at den tid, man bruger sammen med sit barn, når det er helt lille, kommer mange gange igen senere i livet. Dengang blev han lige tryg ved, om det var mor eller far, der tog sig af ham, og sådan har det været lige siden. Vores store dreng har også haft meget glæde af den tid, jeg nu har gået hjemme sammen med Alberte. Han har haft mange fridage fra børnehaven, og vi har haft tid til at snakke sammen om alle de små og store ting, der rumler rundt i hovedet på en femårig. Og det er ikke så lidt. På det sidste har vi ført indædte dueller i Yatzy, mens Alberte lige så indædt har forsøgt at spise vores terninger. For min kone har det også været godt, at jeg har gået hjemme. Overgangen mellem barselsorlov og arbejde har været meget lettere, end den kunne have været. Hun har kunnet kaste sig over nye udfordringer på arbejdet uden konstant at skulle bekymre sig om sekundviserens hidsige jagt mod klokken fem, hvor institutionerne lukker. Samtidig har hun vidst, at børnene havde det godt, at der var købt ind, og at tøjet var vasket. Min kone har været god til at give slip på ansvaret for familien og overlade styringen til mig. Hun har accepteret, at tingene blev gjort på en anden måde eller i en anden rækkefølge, end hun ville have gjort. Den gensidige forståelse er vigtig at have, hvis projektet skal lykkes. En anden vigtig gevinst har været, at jeg har haft tid til mig selv. Når man har små børn, fuldtidsarbejde, hus og have, så ved man, at det er en uhørt luksus at få lov til at sidde stille i en time eller to uden at blive forstyrret. Jeg har de sidste tre måneder fået luft til hjernen, og efter kort tid oplevede jeg det forunderlige, at de gode ideer pludselig kom væltende til mig. Konkret har det blandt andet ført til, at jeg har holdt en fest, og at jeg har skrevet denne Kronik. Men det gode ved den frie tankevirksomhed er jo netop, at den består en masse ukonkrete indfald, som måske engang kan føre noget med sig. At holde orlov er at give sig selv en pause, så man får mulighed for at tænke over, i hvilken retning arbejdslivet og familielivet skal bevæge sig, hvis man selv kan få lov at bestemme. Hvis man skal tro den undersøgelse 'Tendenser i tiden', som jeg refererede til tidligere, så er der også andre, som kunne have glæde af at slappe af. Mange forældre svarer i undersøgelsen, at de længes efter ro, fred og tid til refleksion. Personligt tvivler jeg på, at det kun er kvinderne, der svarer sådan. Fordi så få mænd tager orlov, er der mange bekymringer, man kan have, inden man springer ud i det. Bekymringer som måske kan føre til, at man helt lader være. Da jeg gik på orlov første gang, var jeg nervøs for, om jeg ville miste indflydelse på mit arbejde. Jeg frygtede lidt, at en anden havde sat sig på min stol, når jeg kom tilbage, og at jeg godt kunne vinke farvel til eventuelle karrieredrømme. Min frygt viste sig at være mere eller mindre ubegrundet. Mine forskellige chefer har alle accepteret mine ønsker om orlov, også selvom tidspunktet ikke altid har været det bedste set fra arbejdspladsens side. Når man er væk fra sin arbejdsplads, forsvinder man ganske langsomt ud af hukommelsen hos kolleger og chefer. I mit tilfælde betød det først og fremmest, at jeg kom til et bart skrivebord, da jeg vendte tilbage efter at have holdt orlov første gang. Ingen havde regnet med mig, da der blev planlagt nye opgaver eller projekter i fremtiden. Men der gik ikke mere end 14 dage, så var jeg med igen, og ingen tænkte længere på, at jeg havde haft orlov. Sådan kommer det sikkert også til at gå, når jeg om få dage igen vender tilbage. En del kolleger vil spørge, hvordan det var at have orlov. Andre vil kigge undrende på mig og til sidst spørge, om jeg har haft en god ferie. Den sidste gruppe siger ingenting - de har slet ikke opdaget, at jeg har været væk. Jeg må være ærlig og indrømme, at alt selvfølgelig ikke har været rosenrødt hele tiden. Når man går hjemme, kører alt efter en fast skabelon. Hun sover på et tidspunkt, spiser på et andet, og indimellem leger vi lidt på gulvet. Jeg har i perioder savnet den variation i hverdagen, som jeg oplever, når jeg går på arbejde. Jeg er ansat som journalist på en nyhedsredaktion, og jeg er i den lykkelige situation, at mit arbejde i høj grad også er min hobby. Derfor kan det også være svært at sidde uden for døren, når man ved, at der sker noget interessant indenfor. Jeg har også savnet samværet med mine kolleger. Det kan være hårdt ikke at have kontakt med andre voksne end sin partner i løbet af en hel dag. Når kvinder går hjemme på barselsorlov, er der jo forskellige tilbud, for eksempel om at komme i mødregruppe, og den slags tilbud er der af naturlige årsager ikke til mænd. Jeg kunne have valgt at overtage min kones plads i mødregruppen, men det har jeg ikke haft lyst til. Hvis man er et meget socialt menneske, kan det altså være en god ide at alliere sig med andre voksne, inden orloven begynder. Så er man i hvert fald sikret lidt afveksling i hverdagen. Så er der den med økonomien. Jeg har ikke lavet et præcist regnskab, men begge gange jeg har haft orlov, har det kostet nogenlunde det samme som en god lang sommerferie til Sydeuropa for hele familien. Med den nye 1-årige barselsorlov bliver økonomien en anelse bedre, men i sidste ende handler det vel om, hvordan man prioriterer at bruge sine penge! »Bar, bar« lyder det fra kravlegården. Alberte bruger alle sine armkræfter. Hun trækker i kravlegårdens stænger og forsøger at komme op at stå. Det lykkes hende at komme op på knæene. Hun griner højt - en lille sejr er vundet. »Bar, bar« Lyder det ikke lidt, som om hun siger: Far?