0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den poetiske tyr

I dag udkommer bogen 'Den magiske livskreds' om Frank Jægers lyrik. Forfatteren giver her en smagsprøve på det forfatterskab, han til stadighed frydes over.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I dag udkommer bogen 'Den magiske livskreds' om Frank Jægers lyrik. Forfatteren giver her en smagsprøve på det forfatterskab, han til stadighed frydes over.

Det er ingen hemmelighed, at der i mange år har været udtalt behov for et ændret syn på lyrikeren Frank Jæger. Hans poesi forstummede ti år før hans død i 1977. Da skrev han som fyrretyveårig sin sidste og måske bedste digtsamling 'Idylia'. Den fremstormende lyriske 60'er-modernisme og ændrede litterære signaler satte hans poesi i skygge, hvad han med rette fandt uretfærdigt. I de forløbne femogtyve år arbejdede tiden imidlertid for ham i det skjulte og åbne. Allerede tidligt, i begyndelsen af 1950'erne, havde vennen Tony Vejslev tonesat og sunget ham. Senere fik sangerne Erik Grip og Kim Larsen tag i yngre Jægerbeundrere.

Ungdommen var vild med ham. Man sang fornøjet hans viser i skolerne, og han blev rigt repræsenteret i Højskolesangbogen. Frans Lasson udgav forbilledligt en stor samling kommenterede Jægerbreve, og den kritiske litteratur om ham begyndte at blomstre. Pia Juul samlede en lille fin og appetitvækkende buket af hans digte, og der gik næsten ikke en uge, uden at beundrere citerede ham i medierne. Jeg nævner i flæng afdøde Henrik Stangerup og Poul Borum, Sten Kaalø og Johannes Møllehave. Bettina Heltberg sluttede sin bog om Svend Aukens politiske fald af med et fint, skjult citat fra et af Jægers bedrøvede ungdomsdigte. Og Klaus Rifbjerg indlemmede for ganske nylig et andet i sin private Danmarksudstilling i Politiken med en bevæget kommentar, blandt andet til de kendte og klangstærke linjer:

»Esbønderup. Det hvide hospital. En fjern og ukendt hanes søndagsgal«.

Det var tiden efter Anden Verdenskrig, da en kreds af unge poetiske universitetsstuderende,Thorkild Bjørnvig, Ole Wivel og Bjørn Poulsen, skabte tidsskriftet Heretica, det vil sige de kætterske. Det blev en frodig tid for dansk litteratur, især for lyrikken, der begavet, stemningsrig og formfuldendt foldede sig ud på tidsskriftets blade. Men tungsindige, krisebevidste og eksklusive var disse unge skribenter immervæk. Da gjorde en ung bibliotekselev sin entre mellem dem og gav herved tidsskriftprojektet helt nye dimensioner.

Det var Frank Jæger. Han var grænseløst produktiv, uvorn og skælmsk og udrustet med en varmende humor. Selvom han elskede sine ældre digterbrødre, syntes han i sin poesi uartigt at række tunge ad dem, når de gravalvorlige hældte vandet ud af ørerne.

I sin debutsamling 'Dydige digte' fra 1948, der aldeles ikke var dydig, men ungdommeligt ubekym