De borgerlige partiers statsministerkandidat vil både blæse og have mel i munden, når han ligesom Pia Kjærsgaard fisker stemmer på grund af fremmedfrygten efter 11. september, men samtidig må erkende, at langt de fleste indvandrere er imod vold og terror. Kronikøren er S-folketingskandidat. »Hvad er det, der er ved at ske med det danske samfund?«, spurgte Anders Fogh Rasmussen i sin tale ved Folketingets åbningsdebat for nylig. »Hver ottende nyfødt har en mor med udenlandsk baggrund. ... Mindre end halvdelen af indvandrerne er i arbejde. ... Næsten halvdelen af de personer, der bliver anholdt og fængslet for virkelig alvorlige forbrydelser i København er udlændinge. To ud af tre anmeldte voldtægter i København bliver begået af udlændinge. (Det) er kendsgerninger, som kan belyses med tal og statistik«. Ikke ifølge Rigspolitiets statistiske afdeling - her kender man intet til disse tal. Men i øvrigt dokumenterede en stor international undersøgelse i foråret, at Danmark er verdens tryggeste land at leve i (Jyllands-Posten 30.6.). Hvad var mon derfor Anders Foghs formål med at anføre de nævnte etniske kriminalitetstal fra København? Og hvad var mon hans formål med at anføre, at hver ottende nyfødt her i landet har en »udenlandsk« mor? Anders Fogh erkendte, »at det ikke i sig selv er et problem, at man har en mor, der er udenlandsk. Det har jeg heller ikke på noget tidspunkt sagt (og knap nok antydet). Det, jeg har sagt, der er et problem, er, at der i Danmark er ført en politik, som har betydet, at mere end halvdelen af indvandrerne står uden arbejde«. Hvilket indtrængende udenomssvar! Hvad har det, at hvert ottende barn fødes af en 'udenlandsk' mor at gøre med, at mange indvandrere står uden arbejde? Og hvad dækker den ganske brede betegnelse 'udenlandsk' mon over? Anders Fogh henviste senere under åbningsdebatten til, at en del Venstrekommuner har løsningen på det af ham fremførte etniske beskæftigelsesproblem. Man indskærper blot, at »der er ingen bistandshjælp, men der er arbejde«. - Det skal nok skabe flere arbejdspladser! Samme dag som åbningsdebatten fandt sted, udtalte Anders Fogh til Politiken, at »selvom det forhåbentlig stadig er et mindretal, har vi set, at ganske mange udlændinge dybest set ikke anerkender de værdier, som det danske samfund og demokrati bygger på«. - Jamen, er kendsgerningen ikke, at et massivt flertal af 'udlændingene' anerkender disse værdier og vender sig imod fundamentalismen? Det var faktisk, hvad Anders Fogh selv erkendte! »Langt de fleste indvandrere har et stærkt ønske om at blive integreret i det danske samfund. De tager lige så kraftigt afstand fra vold og terrorisme, som vi andre gør«. Men hvorfor tager Fogh så ikke afstand fra Pia Kjærsgaard eller B.T. eller EB eller tv-aviserne, når disse igen og igen bibringer henholdsvis deres vælgere, læsere og seere det modsatte indtryk? Forleden kunne man læse, at Vollsmose kun ligger på 13.-pladsen med hensyn til kriminalitet i Odenseområdet. Det er jo ikke just det indtryk, man får, når man ser tv-aviserne eller læser andre aviser. B.T. og EB har jo et læserhensyn at tage med hensyn til deres smovsen i etnisk vold og voldtægt. Men hvad er mon TV-Avisens og TV 2/Nyhedernes formål med denne misinformation? Føler man, at Pia Kjærsgaard har for lidt medvind for tiden? 20. og 22. oktober tog professor, dr.phil. Bent Jensen - forhenværende lederskribent på Jyllands-Posten og forhenværende Venstrefolketingskandidat i Nyborgkredsen - Pia Kjærsgaard i forsvar, efter at alle partier havde lagt afstand til hende under åbningsdebatten. Det skete i en kronik i henholdsvis Jyllands-Posten og Politiken, og det skete begge steder med en henvisning til, at Pia Kjærsgaard ikke havde gjort andet end at tage afstand fra den fundamentalistiske del af islam. - Jamen, hvem tager ikke afstand fra fundamentalisme? Nej, det, der bekymrede de øvrige partier i Folketinget var, at Pia Kjærsgaard fastslog, at »islam ... bør i allerhøjeste grad bekæmpes« - altså ikke kun det fundamentalistiske islam. Hermed er Pia Kjærsgaard således ikke alene i modstrid med det øvrige Folketing, hun er også i modstrid med alle vore NATO-allierede, som er enige om, at krigen mod Afghanistan ikke er en krig mod islam, men mod den af fundamentalistiske islamister praktiserede terrrorisme. Uffe Ellemann-Jensen har med god grund karakteriseret Dansk Folkeparti som »rædselsfuldt« (Jyllands-Posten 21.10.). Først 24.10. lykkedes det avisen at få en kommentar fra Anders Fogh til forgængerens karakteristik af DF. Fogh henviste til en udtalelse af Venstres politiske ordfører, Ulla Tørnæs, som mente, at Ellemanns ordvalg var »et spørgsmål om temperament«. - »Har du det samme temperament som din forgænger«, ville Jyllands-Posten nu vide? Og for en gangs skyld måtte Anders Fogh, der ellers altid møder frem med uhyre velforberedte svar, strække våben. »Vi kommer det ikke nærmere«, gentog han efter at have givet det samme svar på et spørgsmål, om også Glistrup bør inviteres med i et udlændingeforlig. Fogh prøver tydeligvis i udlændingespørgsmålet både at blæse og have mel i munden. På den ene side erkender han som nævnt, at langt de fleste indvandrere ønsker integration og vender sig mod vold og terror. På den anden side deltager han helt på linie med Pia Kjærsgaard i kampen om stemmer på grund af den øgede fremmedfrygt efter terrorangrebene på USA 11. september, Ved åbningsdebatten fastslog Anders Fogh således, at »der er brug for en ny politik ... en mere håndfast politik, hvor vi konsekvent siger nej til asylfup, kriminalitet og misbrug af offentlige ydelser«. Men hvad nyt er der dog i en sådan politik? Siger Nyrupregeringen ikke også nej til asylfup, kriminalitet og misbrug af offentlige ydelser - trods alle venstrefløjens anklager om fremmedfjendtlighed og populisme i den anledning? Anders Foghs indlæg vakte da også glæde hos Dansk Folkeparti. Dets ordfører, Peter Skaarup, afleverede således denne reverens: »Når man hører hr. Anders Fogh Rasmussens tale i dag ... er der vel egentlig kun én ting at sige til det: Velkommen i klubben. ... Vi byder Venstre velkommen i det arbejde, der nu ligger for i forhold til at stramme udlændingelovgivningen«. Anders Fogh bad straks om ordet og opfordrede til, at Dansk Folkeparti tog afstand fra nogle udtalelser, som var faldet på partiets nylige årsmøde: »Islam er den største trussel mod verdensfreden, siden kommunismen faldt. Den er en direkte trussel mod Vesten, (som) æder os op indefra og destabiliserer vores samfundsstruktur. ... Jeg tager kraftigt afstand fra denne udtalelse. ... Det er ikke Venstres politik. For Venstre er dette her (angrebet på det talebanske Afghanistan) ikke en kamp mod muslimer og mod islam. Det er en kamp mod terrorisme, hverken mere eller mindre«. Altså - først kalder Anders Fogh til kamp for en skærpet udlændingepolitik - efter at udlændingeloven af 1983 er blevet revideret tyve gange i Nyrupregeringens tid og fem i Schlüterperioden. Derefter tager han afstand fra Dansk Folkeparti - det vil sige det parti, som er Venstres vigtigste allierede i kampen mod indvandrerne. Den nye og mere 'håndfaste' udlændingepolitik, som Anders Fogh ønsker gennemført, er udmøntet i et 15-punkts program, som VK-partierne fremlagde i foråret i Folketinget, og som nu er genfremsat - et såkaldt kasseeftersyn af udlændingeloven. Programmet indledes med en konstatering af, at »Danmark fortsat er præget af en ukontrolleret indvandring«. - Så er niveauet lagt, og det fastholdes hele rapporten igennem. Nu forholder det sig faktisk sådan, at Danmark har en af EU's højeste afslagsprocenter for asylansøgere svarende til næsten 50 procent. Til gengæld behandles ansøgerne ordentligt, mens deres sag vurderes. Og det er tydeligvis en udfordring for VK-partierne! »Hovedproblemet er fortsat, at asylansøgere efter dansk lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark, så længe asylsagen er under behandling« - hedder det således i 15-punkts programmet. Jamen, hvor skulle de ellers opholde sig - i det land, de er flygtet fra? Videre fremhæves det i VK-partiernes 15-punkts program, at Danmark giver opholdstilladelser »efter kriterier, der ligger langt, langt ud over (FN)- flygtningekonventionens bestemmelser« - de såkaldt de facto-flygtninge, som kan opnå asyl af »andre lignende eller i øvrigt tungtvejende« grunde end de i flygtningekonventionen nævnte. Men disse grunde er altså ikke tungtvejende nok - i følge VK-partierne. »En hurtigere asylsagsbehandling er altafgørende, idet mange af dem, der søger asyl, ikke har asylgrundlaget i orden«, fremhæves det i 15-punkts programmet, idet der især peges på nødvendigheden af »en forstærket indsats mod kriminelle asylansøgere«. Men fra september 2000 har en særlig medarbejdergruppe i Udlændingestyrelsen faktisk haft til opgave at hastebehandle ansøgninger fra personer, der har begået kriminalitet. Endvidere er det pr. 1.8. i år blevet muligt at frihedsberøve kriminelle asylansøgere - et forslag, der af en række af Politikens meningsdannere tolkes som endnu et udtryk for især Socialdemokratiets og da ganske særligt indenrigsminister Karen Jespersens fremadskridende fremmedfjendtlighed. På trods af disse stramninger skriver VK-partierne i deres 15-punkts program, at »kursen mod kriminelle udlændinge skal skærpes«, fordi »asylansøgeren frit i ly af asylsystemet (kan) udøve sin kriminelle virksomhed« - også hvis kriminaliteten opdages? »Det er helt urimeligt, at enhver kriminel, der påberåber sig asyl, kan opholde sig i Danmark, så længe den udsigtsløse asylsag behandles«. Jamen, hvordan mener VK- partierne, at man skal kunne se på en asylansøger, om han eller hun er kriminel? Pr. 1.7. 1998 strammede Nyrupregeringen opholdstilladelseskravet for familiesammenføring, og pr. 31.5. 2000 strammede den kravet om egen bolig »af rimelig størrelse«, ligesom retskravet for sammenføring af unge under 25 år blev fjernet. Det blev endvidere krævet, at de ægtefæller, der ønsker sammenføring, skal have en tilknytning til Danmark, som mindst svarer til den i deres eget land. Men i VK-partiernes 15-punkts program kan man læse, at »de foretagne (familiesammenførings)stramninger er ikke tilstrækkelige« - bl.a. fordi »arrangerede ægteskaber stadig er et stort problem«. Jamen, ifølge lov af 1.7. 1998 vedrørende familiesammenføring afvises opholdstilladelse i tilfælde af arrangerede ægteskaber! Så ønsker VK-partierne i øvrigt i 15-punkts programmet at »gøre op med formyndersamfundet og offermentaliteten. ... Der skal i stedet tages udgangspunkt i det enkelte menneskes (det vil sige den enkelte asylansøgers) ressourcer«. Men hvor mange ressourcer har mon den person eller den familie, hvem det er lykkedes at slippe ud af Irak eller Afghanistan - de to lande, hvor næsten halvdelen af asylansøgerne i disse år kommer fra? I hele det århundrede, som vi nys forlod, kritiserede VK-partierne - og i slutningen af århundredet såmænd også på et tidspunkt venstrefløjen - velfærdssamfundet for at være 'formyndersamfund'. Nu skal hjælsomheden over for asylansøgerne altså også mistænkeliggøres som værende formynderisk. Nu var det Nyrupregeringen, der i 1996 tog initiativet til, at asylansøgerne får adgang til undervisning og aktivering - imod VK-partiernes, Fremskridtspartiets og DF's stemmer! I VK-partiernes 15-punkts program vedrørende udlændingepolitikken kan man læse, at der bør »sættes langt mere målrettet ind over for årsagerne til flugt og vandring« fra u-landene. Danmark »bør tage et medansvar for verdens fattigdoms- og flygtningeproblemer«. Anders Fogh har bl.a. i Politikens Kronik (16.7.) henvist til nødvendigheden af at skabe »en global pagt« - et forslag, der bør fremlægges på verdenstopmødet i Johannesburg næste efterår, det vil sige på et tidspunkt, hvor Danmark har formandskabet for EU. Denne pagt skal indeholde »en forpligtelse til at nedbryde alle toldmure og afvikle alle handelshindringer i hele verden, (herunder) subsidier til landbrug«. Pagten bør også indeholde 'miljøaftaler' - det skal man høre af formanden for det Venstre, der ellers konsekvent går imod miljøforbedringer - og de rige lande skal »forpligte sig til at leve op til FN's målsætning om at yde 0,7 procent af bruttonationalproduktet i udviklingsbistand«. Det lyder jo alt sammen såre smukt. Men der står hver dag i hundredtusindvis af sultende mennesker i u-landene i kø for at få en smule mad. Er det dem, Anders Fogh vil hjælpe med sin markedsadgang? Subsidierne til landbruget skal fjernes, siger han. Jamen, hvorfor har Venstre dog ikke for længst foreslået det i EU, hvor omkring halvdelen af udgifterne går til at holde liv i produktionsmæssigt overflødige bønder? Hvilket indtryk vil det mon gøre, hvis Anders Fogh - hvad vælgerne forbyde - som Danmarks repræsentant i Johannesburg eller andetsteds foreslår, at de rige lande omsider lever op til FN's krav om, at hvert velstillet land bør yde 0,7 procent af sit BNP i u-lands-bistand, når Venstre nu i adskillige år har plæderet for, at den danske u-lands-bistand bør skæres ned? Hvor er så vores adkomst til at presse Frankrig (0,4 procent), Tyskland (0,3 procent) England (0,2 procent) og USA (0,1 procent) - alle procenttallene er fra år 2000 - til at yde mere? Er det ikke et farligt signal at sende, at man selv skærer ned på u-lands-bistanden, samtidig med at man opfordrer de nævnte rige lande til, at de nu - omsider - lever op til FN's 0,7-procents krav? Så tillader Venstre sig i øvrigt i sit finanslovsoplæg at tale om »en mere retfærdig udviklingspolitik«, samtidig med at Anders Fogh under Folketingets åbningsdebat fremhævede, at Venstres 'globale pagt' skal sikre »en forstærket indsats for at bekæmpe sult og fattigdom, sygdom og forurening«. Men hvis man vil sikre en forstærket indsats mod u-lands-problemerne, skal man da ikke skære ned på u-lands-støtten - af Anders Fogh karakteriseret som »en hellig ko« på Venstres landsmøde sidste år. VK-partiernes beskæringsforslag svarer til, hvad der ydes til de asiatiske u- lande og til Mellemamerika fra dansk side. I et forsøg på at tale uden om denne kendsgerning skriver Venstre i sit finanslovsoplæg, at »det bør være et krav for at tildele dansk udviklingsbistand, at modtagerlandet overholder menneskerettighederne«. Men det er desværre en beklagelig kendsgerning, at der også i de diktatoriske u-lande er mange fattige og derfor også her et skrigende behov for løbende bistand. Hvis Venstre kun vil yde bistand til de lande, som fuldt og helt lever op til FN's Menneskerettighedserklæring, kan der spares mange penge. Folketingets åbningsdebat 4.10. blev højst atypisk, fordi der stort set kun var ét eneste emne til debat: flygtningene og indvandrerne. Af de 107 linier, som Anders Foghs i øvrigt ret korte tale fylder i referatet, drejede 2 - to - linier sig om den øvrige indenrigspolitik. Ja, der var vel ret beset to emner - det andet var: terrorismen. Men såvel Anders Fogh som Bendt Bendtsen og Pia Kjærsgaard havde meget svært ved at holde de to ting ude fra hinanden. Hvad skulle de borgerlige dog gøre uden de fremmede?