0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Spøgelser ved højlys dag

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Modsat hvad mange troede for et år siden, lever den trykte bog i bedste velgående. Derimod står det indtil videre mere skralt til med e-bogen, skriver Gyldendals direktør, der her beretter om forlagets erfaringer med elektroniske bøger.

Sidste år gik der et spøgelse, ikke bare gennem Europa, men gennem hele den internationale forlagsverden, fra Tokyo til Oslo, fra Toronto til Sydney. Det var e-bogs-fantomet. Dommedagsbasunerne havde i et par år truttet lystent om, at den trykte bogs æra var ved at være omme. Det hed sig, at det kun var et spørgsmål om tid, førend vi alle sammen ville sidde og læse på skærm, og dét vel at mærke både faglitteratur og skønlitteratur, og i sommeren 2000 gik rygterne: Fremtiden var lige om hjørnet; nu var dét og dét store, velrenommerede forlag ude i verden, nu dét og dét ved at være oppe på omgangshøjde og rustet til at tage imod fremtidens udfordringer, dvs. at det havde lagt øret til jorden, hørt græsset gro og ville om kort tid kunne præstere et e-bogs-initiativ.

Ambitionerne fejlede ikke noget; forventningerne til det nye medium var skyhøje, ikke mindst i USA. Med gigantforlaget Simon & Schusters Jack Romanos' ord: »Vi tror, e-bogs-revolutionen vil få lige så stor betydning for bogindustrien som billigbogsrevolutionen i 1960erne«, og Laurence Kirshbaum fra Time Warner sekunderede: »Det ville være dejligt at se e-bogs-teknologien blæse omslagene af bøgerne«.

Samtidig skød der små, foretagsomme firmaer op rundt-omkring, også her i landet, som tilbød forfattere, prominente som mindre prominente, at tage dem ved hånden og føre dem ind i den nye tidsalder ved at lægge deres tekster ud på nettet, i dets ånd oftest uden honorar eller anden konkret erkendtlighed, men for at være på forkant, i den gode sags tjeneste ... Ivrige og virkelystne unge mennesker var det som regel, om end ikke altid lige velorienterede i den verden, de agtede sig ind i: Jeg brugte eksempelvis lang tid på at overbevise en ihærdig e-bogforlægger om, at en højst nulevende dansk forfatter på ingen måde havde været død i 70 år, og at det derfor ikke var i overensstemmelse med ophavsretsloven at lægge tekster af ham ud på nettet.

Det varede selvfølgelig ikke længe, før Gyldendal i lighed med andre etablerede forlag blev spurgt, af forfattere og presse, IT-folk og mange flere: Hvad agtede vi at foretage os for at følge med tiden? Hvornår kan vi regne med at se de første e-bøger fra Gyldendal på markedet? Der var ingen vej udenom: Vi måtte tage udfordringen op, vise, hvad vi duede til, demonstrere, at vi også kunne være med på disse nye noder.

Vi allierede os med Microsoft og Hewlett-Packard om soft- og hardware; vi valgte i første omgang helt at se bort fra muligheden for ulovlig kopiering af tekster, der lægges ud på nettet, og fra de uafklarede copyrightforhold for e-bøger; vi fik en gruppe forfattere - Hanne-Vibeke Holst, Lars Kolind, Ib Michael og Klaus Rifbjerg - med på spøgen, dvs. med på et pilotprojekt; der blev nedsat en ad hoc-arbejdsgruppe; der blev digitaliseret og implementeret, drøftet prissætning og tilrettelægning, og efter en hektisk indsats var den første halve snes e-bøger fra Gyldendal klar til downloading i november sidste år.

De blev præsenteret under stor offentlig bevågenhed, pressemødet, hvori de deltagende skønlitterære forfattere og repræsentanter fra Hewlett-Packard, Microsoft og Gyldendal deltog, var mere end almindeligt velbesøgt, og det var fra forlagets side meget tilfredsstillende med god samvittighed at kunne sige, at vi nu beherskede den ny teknik og i tidens fylde var klar til at gå i e-bogs-aktion. Vi tilbød vore forfattere en kontrakt på de digitale rettigheder til deres bøger, så vi i samme øjeblik, kopieringsproblematikken var klaret, kunne stå klar til at gå videre med et mere systematisk e-bogs-projekt, et initiativ, forfatterne tog meget positivt imod. Vi hørte historiens vingesus. Fremtiden syntes sikret.

Og nu er der så gået nogle måneder, ikke engang et år, og det er ingen hemmelighed, at e-bogen ikke ligefrem blev nogen øredøvende succes. Det gælder kommercielt som æstetisk, hertillands som ude i den store verden, inklusive USA, hvor kun en håndfuld e-bogtitler har tjent de ellers beskedne udgifter hjem, der har været forbundet med at fremstille dem. Og nu lyder det fra en anden amerikansk forlægger, Nortons Lawrence Starling: »Hvis man kun kunne købe e-bøger i en boghandel, ville jeg købe langt færre bøger. Jeg er glad for, at jeg er død, når de overtager det hele«.

I eftertankens - eller lad os bare sige: bagklogskabens - grelle lys er det måske ikke så svært at få øje på indtil flere gode grunde til, at det gik, som det gik; men skulle man vælge én afgørende, er det nok den, at IT- og forlagsfolkene i deres/vores bestræbelser på at få roman og skærm til hurtigst muligt at mødes overså en afgørende omstændighed, nemlig den, at det er markedet, dvs. læserne, der definerer det fælles marked, vi agtede os ind på.

I kapløbet om at komme først glemte vi, at boglæserne er godt vant. De er vant til et højtudviklet medium, der har haft århundreder at forfines i; de er vant til bogens stoflighed og taktilitet (håndgribelighed, red.), til dens særlige karakteristika og sofistikerede grafiske udtryk.

Det er med andre ord overmåde svært at matche papirbogens æstetiske fremtræden og funktionalitet, og det varede ikke længe, før det stod endog meget klart, at hverken computer-skærmen eller den elektroniske bog, der har format og volumen som en bog, kunne hamle op med den trykte bog. Den er ikke tilnærmelsesvis så let at læse på som en side i papirbogen, og hvis nogen skulle have glemt det: Den massive fascination af skærmen resulterede i rent ud sagt bizarre kortslutninger. Jeg tænker f.eks. på den lille palmpilot eller palmreader, altså den håndholdte computer, som i mange henseender er et særdeles praktisk fænomen: Den er ikke meget større end en mobiltelefon; man kan have sin kalender og sine adresser og telefonnumre i den; man kan spille musik på den og maile med den; den kan en forfærdelig masse, inden længe vil man også kunne telefonere med den, og det er sikkert kun et spørgsmål om tid, før man både kan klippe hæk og børste tænder med den.

Men det gælder i dette som i så mange andre tilfælde, hvor ny teknik er involveret: Informationsteknologien har gjort sig totalt uundværlig og brugerne totalt afhængige af sig, og dét både hellig og søgn, med alle de følger, det har; det er ikke til at bortforklare, at den er uomgængelig i mange, mange sammenhænge, flere, end man måske bryder sig om at tænke på; men det betyder jo ikke, at den er god til alting, endsige bedst til alting.

Men IT-folkene agerede her, ligesom så ofte før, som om de var alene i verden og selv kunne definere både behovene og ønskerne for deres produkt. I dette specielle tilfælde fik de overbevist bogfolket om, at man nok - stik imod alle erfaringer - kunne erstatte ét medium med et andet, papir med skærm - og at palmpiloten således ville være egnet til at læse romaner på. Men havde man tænkt sig bare lidt om, turde det egentlig sige sig selv, at det ikke kunne forholde sig sådan, for palmpiloten har en skærm på størrelse med en tændstikæske, hvor man kun kan læse meget få og meget korte linier ad gangen. Hvad enten det drejer sig om en kort novelle eller 'Krig og fred', er det umuligt at forestille sig, at det for nogen som helst skulle kunne opfattes som et fremskridt at læse nogen af delene på en skærm på den størrelse frem for på en bogside af papir. Det er vel ikke for meget sagt, at i skikkelse af palmpiloten blev McLuhans diktum om, at 'Mediet er budskabet' overhalet på en måde, der bliver svær at overtrumfe: Her nøjedes mediet ikke med at være budskabet, her saboterede det budskabet.

Det var også, som om der i hastværket med at gøre skærmen til fiktionens nye hjemsted slet ikke blev taget hensyn til, at skærm og skønlitteratur dybest set er uforenelige størrelser, i hvert fald med den teknik, vi foreløbig råder over. Skærmens force er, at den - når den virker - er lynhurtig og i imponerende fart kan føre én fra det ene til det andet; den er fremragende til tjek og opslag og rask konsultation; men det er jo ikke tempo, det kommer an på, når man læser skønlitteratur: Læsning af romaner, noveller og digte giver kun mening, hvis man giver sig tid.

Dertil kommer, at den trykte bogs æstetik ifølge sagens natur er udviklet til at gøre sig gældende på papir, og den gør sig ikke på en skærm, hvor den kun tager sig hjælpeløs og utilpas ud. Resultatet af alle de æstetiske valg, der foretages, før en bog bliver til, om format, skrifttype, punktstørrelse og skydning, forhold mellem klumme og margen og rubrikker, kan ikke uden videre overføres til en skærm, endsige være tjent med at stå og sitre på en blå eller grålig baggrund.

Men når det så er sagt: Skærmen rummer andre, helt anderledes muligheder for grafisk udtryk end bogen; sammenlignet med dem kommer den trykte bogs æstetik kun til at virke yderligere fattig og nødtørftig på skærmen. Og verden standser ikke her, vi kan roligt glæde os til i de kommende år at se skærmen videreudvikle de udtryksformer, den råder over, dvs. kombinere ord og billeder, animationer og lyd og alle de former for interaktivitet, som papirbogen ikke har adgang til. Alt dette har allerede resulteret i nye fortælleteknikker og en helt ny æstetik; et nyt skærmspecifikt grafisk og kunstnerisk udtryk er godt på vej, inspireret af f.eks. computerspillene og deres tydelighed og tempo, og vi vil i de kommende år få at se, at ligesom elementer fra film, rockmusik, tegneserier, video osv. i tidens løb er indgået i den trykte skønlitteratur og har påvirket den, ja, så vil skærmens specielle æstetik og fortælleteknik blive optaget i den og komme til at sætte sit præg på den. Det findes der allerede gode eksempler på, f.eks. i Kazuo Ishiguros roman 'Vi forældreløse', der udkom sidste år, og det gør der også i nogle af de nye danske romaner, der vil blive udgivet i løbet af de kommende måneder.

Der er ingen tvivl om, at e-bogs-teknologien vil blive udviklet yderligere, så det bliver langt lettere og langt mere behageligt at læse skønlitteratur på skærm eller andre digitale flader; det kan heller ikke udelukkes, at det på et tidspunkt bliver muligt at sikre sig mod piratkopiering ved elektroniske udgivelser; men der er lige så lidt tvivl om, at der kommer til at gå en rum tid, før e-bøgerne når op på et teknisk niveau, der kan konkurrere med den trykte bogs - og dermed kommer i nærheden af et marked, der er så stort, at det bliver attraktivt at videreudvikle dem.

Men hvis man nu på denne dystre baggrund tror, at Gyldendals e-bogs- eksperiment har været omsonst, tager man fejl. Eksperimentet har haft sin betydning; det har en klar og tydelig pointe, den kommer vi til om lidt, og den har sin egen ironi. E-bogs-initiativet satte nemlig gang i processen med at få forlagets bøger lagt ind i et digitalt arkiv. I det vil alle vores nye bøger indgå, efterhånden som de udkommer; men det vil også ældre, efterspurgte titler; de vil blive skannet og arkiveret, så de ligger klar til at hente frem, måske til brug for e-bøger; men i første omgang - og nu er vi fremme ved pointen, og den er ironisk - vil det digitale arkiv og digitaliseringen i det hele taget komme den gode gamle trykte bog til gode.

Digitaliseringen vil finde anvendelse ved traditionelle bogtyper, ved bogklubudgaver, billigbøger, pragtudgaver, bøger, som nu kun alt for tit udkommer i en langtfra optimal grafisk form, fordi det er bogens oprindelige sats, der opfotograferes og navnlig nedfotograferes fra gang til gang. Med den digitale teknik vil forlaget ikke mere være bundet af én bestemt sats, som gengives i varierende størrelse, men vil kunne give hver enkelt udgave af en titel netop det grafiske udtryk, der passer det aktuelle format, og dermed udvikle og optimere den trykte bogs fremtræden - til glæde for læserne.

Med andre ord: Hvad der begyndte som noget, der kunne ligne første etape i overflødiggørelsen af papirbogen, er foreløbig endt med fortrinsvis at komme den trykte bog til gode. Og dette kan man sagtens opfatte som endnu et udtryk for den selvfølge, hvormed bogmediet som så ofte før - som det var tilfældet med f.eks. offset - og fototeknikken - har optaget ny teknologi i sig og brugt den til at udvikle sig og dermed flytte sig med den tid, den findes i.

Alt dette for at sige, at Den Trykte Bog lever og har det godt. Den er i konstant bevægelse. Den flytter sig og dermed også hele den verden, der lever af den. Bogtoget er i fart. Ligesom det samfund, der omgiver det, styrer det for tiden mod liberaliseringer, bortfald af monopoler og privilegier, mod tydeligere interessemodsætninger, skærpet konkurrence og øget markedsbevidsthed. Og uanset hvad vi måtte have af forbehold og betænkeligheder over for alt det nye, der sker, og alt det, vi er bange for ikke at kunne overskue, f.eks. på IT-området, hvor det ikke kun er på e-bogs-området, det går så stærkt, at et halvt år kan gøre alverdens forskel og vende op og ned på, hvad der blev betragtet som meget lange perspektiver, ja, så vil bogen være med fremme hele tiden. Takket være sin autoritet og funktionalitet, opbygget og udviklet gennem det forspring på mere end et halvt årtusind, den har i forhold til elektronikken, vil den fortsat kunne gøre sig gældende og blive genstand for opmærksomhed og interesse. Og lad os så håbe på, at kommercialisme og kvalitet heller ikke på bogmarkedet vil vise sig nødvendigvis at være hinandens modsætninger.

Sorte bogstaver på hvidt papir, lim i ryggen, pap omkring. Så enkelt, så funktionelt, så mange oplevelser, så megen erkendelse, så mange glæder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage