Jan Cortzen berømmer i en Kronik 19. januar det svenske sundhedssystem. Det kan der være mange gode grunde til, og en positiv, personligt indhøstet erfaring fra en patient taler naturligvis altid sit eget sprog, som det er interessant at lytte til. Samtidig med roserne til svenskerne for deres udstrakte service gør Cortzen kort proces med hele det danske sundhedssystem. Fortjent eller ufortjent?
Sveriges sundhedsvæsen er klasser over det danske Meget kan naturligvis gøres bedre her vest for Øresund. Dagligt kan man følge med i overskrifter om massefyringer i hospitalssektoren, kuldsejlede kræftforløb og kritik mod lægevagten. Hvis man slugte det hele råt, kunne der være god grund til at hive teltpælene op og emigrere. Men er det så meget bedre andre steder, og kunne det tænkes, at der var noget, vi gjorde særligt godt her til lands? Selv har jeg arbejdet som hospitalslæge i Sverige i flere år i 90’erne og har ved selvsyn kunnet konstatere, at man allerede dengang slog et stort slag for, at patienterne skulle opleve kontinuitet i deres hospitalsforløb. Der blev således gjort et stort nummer ud af, at man som patient så vidt muligt skulle tilses af den samme læge hver gang i det ambulante efterforløb. Dette til glæde ikke bare for patienten, men sandelig også for lægen, som på den måde kunne følge med i resultatet af den behandling, hun selv havde sat i værk. Derved fik man som læge ekstra indsigt i, hvilke justeringer der kunne være tiltrængt, både hvad angik selve behandlingerne og informationen om dem. Det virker umiddelbart svært at finde nogle argumenter imod at etablere denne win-win løsning, som heldigvis også har vundet indpas på mange afdelinger herhjemme. Hele denne manøvre kræver imidlertid, at man har en plan, konstant prioriterer den og har fokus på logistikken. Ingen plan er bedre end det svageste led. Hvis arbejdsstyrken er ustabil, hvis planlægningen underprioriteres eller forstyrres af idelige (om end muligt velbegrundede) omstruktureringer, sker det let, at veltilrettelagte forløb afløses af feberredninger, hvor kontinuitet bliver en luksus, der ikke er mulighed for.
