0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Får jag träffa Doktorn igen?

Er det bedre at være syg i Sverige? En læge rapporterer fra virkeligheden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Av. Vi skal være glade for vores sundhedssystem i Danmark, skriver dagens kronikør. Tegning: Philip Ytournel

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jan Cortzen berømmer i en Kronik 19. januar det svenske sundhedssystem. Det kan der være mange gode grunde til, og en positiv, personligt indhøstet erfaring fra en patient taler naturligvis altid sit eget sprog, som det er interessant at lytte til.

Samtidig med roserne til svenskerne for deres udstrakte service gør Cortzen kort proces med hele det danske sundhedssystem. Fortjent eller ufortjent?



Meget kan naturligvis gøres bedre her vest for Øresund. Dagligt kan man følge med i overskrifter om massefyringer i hospitalssektoren, kuldsejlede kræftforløb og kritik mod lægevagten. Hvis man slugte det hele råt, kunne der være god grund til at hive teltpælene op og emigrere. Men er det så meget bedre andre steder, og kunne det tænkes, at der var noget, vi gjorde særligt godt her til lands?

Selv har jeg arbejdet som hospitalslæge i Sverige i flere år i 90’erne og har ved selvsyn kunnet konstatere, at man allerede dengang slog et stort slag for, at patienterne skulle opleve kontinuitet i deres hospitalsforløb. Der blev således gjort et stort nummer ud af, at man som patient så vidt muligt skulle tilses af den samme læge hver gang i det ambulante efterforløb.

Dette til glæde ikke bare for patienten, men sandelig også for lægen, som på den måde kunne følge med i resultatet af den behandling, hun selv havde sat i værk. Derved fik man som læge ekstra indsigt i, hvilke justeringer der kunne være tiltrængt, både hvad angik selve behandlingerne og informationen om dem. Det virker umiddelbart svært at finde nogle argumenter imod at etablere denne win-win løsning, som heldigvis også har vundet indpas på mange afdelinger herhjemme.

Hele denne manøvre kræver imidlertid, at man har en plan, konstant prioriterer den og har fokus på logistikken. Ingen plan er bedre end det svageste led. Hvis arbejdsstyrken er ustabil, hvis planlægningen underprioriteres eller forstyrres af idelige (om end muligt velbegrundede) omstruktureringer, sker det let, at veltilrettelagte forløb afløses af feberredninger, hvor kontinuitet bliver en luksus, der ikke er mulighed for.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til