0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikens Pavillon genindvies i Århus

Den fik ikke for lidt, da Henrik Cavling indviede pavillonen ved Landsudstillingen for 100 år siden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PETER HOVE OLESEN
Foto: PETER HOVE OLESEN

Blækhuset. På lørdag, d. 31. oktober, bliver Politikens Pavillon genindviet i Den Gamle By. Arkivfoto.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Gennem fem måneder i 1909 var Århus centrum for en landsudstilling for dansk industri, håndværk og kunst i lighed med de verdensudstillinger, der i årtierne omkring århundredskiftet afholdtes rundt om i verdens storbyer. I alt 660.000 besøgte udstillingen i Århus, helt fra Amerika kom de.

Politiken havde sin bemærkelsesværdige pavillon med på Landsudstillingen i 1909, og på lørdag 31. oktober bliver den genindviet i Den Gamle By under lige så stor medieopmærksomhed som ved dens rejsegilde for 100 år siden.

Festivitassen og glæden over denne generhvervelse og genindvielse er forståelig. At den overhovedet kan finde sted, er et lykketræf. Politikens Pavillon var nemlig den eneste af de halvt hundrede udstillingsbygninger, der blev bevaret, mens ellers alle de andre blev revet ned og solgt som pindebrænde på auktioner, da Landsudstillingen lukkede og slukkede efter en lang oplevelsesrig festsommer 1909 – og rent ud gik i glemmebogen.

Den hvide By var designet og opført af arkitekt Anton Rosen, der samtidig byggede på det berømmede Palace Hotel på Rådhuspladen i København, nabo til Politikens Hus. På et kæmpeareal på begge sider af Strandvejen langs bugten bredte Århus’ tvillingeby sig. Materialerne i disse smukke døgnflueagtige boliger for danske varer var hvidmalet træ. Bygningerne var dekoreret i strålende farver med friser, trekantgavle og udstillingsbetegnende billedfelter, fremstillet af maleren Valdemar Andersen.

Arkitekt Rosens stil var tidens – jugend og art deco, men indsat i en umiskendelig klassicistisk ramme præget af romersk monumentalitet.

Oplevelsen af klassiske bygninger som Tuborg Triumfbue, Carlsberg Sejrssøjle, Industrihallens bemalede trekantgavl, Politikens rundtempellignende pavillon ledte uden svinkeærinder tanken hen på det antikke torv i Rom – Forum Romanum.

Anton Rosen tilkendegav hermed, at Landsudstillingen henvendte sig til hele verden. ’Verdensudstillingen i Århus’ kunne den således høres kaldt, navnlig af udenbys gæster og journalister. Det klassiske arkitekturindtryk bidrog sit hertil. Johannes V. Jensen så klart den klassiske inspiration og skrev om ’Hellas ved Aarhus Bugt’ i Maaneds-Magasinet maj 1909. Johan Skjoldborg bemærkede noget lignende i kronikker i Politiken, og en dansk forsker har ligefrem talt om ’Forum Danicum’, et genmodificeret Rom ved Århusbugten.

Hele denne monumentale tilstedeværelse forsvandt som dug for solen fra det århusianske byrum og også ud af århusianernes erindring og sænkede sig i glemslens tusmørke. Det er dybt beklageligt ikke alene i betragtning af de vældige kræfter, der var lagt i den årelange planlægning og opførelse, men også fordi Landsudstillingen fik afgørende betydning for den fortsatte byudvikling.

I virkeligheden forstår man ikke fuldt ud det moderne Århus uden kendskab til alt det, Landsudstillingen satte i gang dengang – f.eks. Den Gamle By og Aarhus Universitet. Og de årligt tilbagevendende dansk-amerikanske stævner i Rebild begyndte på Landsudstillingen.

Heldigvis bødes der nu på, hvad det ikke lykkedes at bevare dengang. Paradoksalt nok bliver Politikens Pavillon på Landsudstillingen den frelsende engel. Paradoksalt, thi Politiken havde fra begyndelsen i den grad været imod en landsudstilling i Århus, at denne ærkekøbenhavnske avis i sine spalter førte en indædt kampagne imod de århusianske planer. »En så lille by som Århus vil forløfte sig på at markedsføre danske varer til udlandet. Det kan bedst ske fra København«, advarede Politiken.

I Århus lod man sig ikke så let slå ud. Aarhuus Stiftstidende replicerede, at »Politikens forsøg på at forhindre Landsudstillingen ved at håne århusianerne og reducere byen til et lille hul befolket af indbildske spidsborgere vil virke stik imod bladets hensigt. Københavneriet vil kæmpe forgæves imod en god sag«. Det kom til at stemme. Århusianerne lod sig ikke kue af storebror.

Når Politiken så energisk bekæmpede de århusianske tiltag, kan det ikke kun forklares som et udslag af tidens almindelige kulturkamp mellem hovedstadsdominans og provinsinteresser, navnlig anført af Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen i den såkaldte ’jydske bevægelse’. Der var noget mere aktuelt på spil, nemlig ideer fremme om en verdensudstilling i København 1913 i femogtyveåret for den nordiske udstilling i København i 1888.

Politikens legendariske chefredaktør Henrik Cavling var en af initiativtagerne hertil, hvilket Industriforeningens scrapbog 1908-1910 på Erhvervsarkivet i Århus kan dokumentere. En landsomfattende udstilling i Århus ville naturligvis stå i vejen for københavnerplanerne, som imidlertid viste sig ikke at kunne gennemføres.

Da Politikens chefredaktør indså, at Landsudstillingen derimod ville blive gennemført, overgav han sig. If you can’t beat them, join them. Det gjorde han med værdigt engagement og mangeartede konsekvenser – en rigtig god presse- og Århushistorie. Cavling hyrede selveste Anton Rosen til at tegne Politikens Pavillon til Landsudstillingen, ligesom Rosen selv havde tegnet udstillingens mest spektakulære bygninger. Han tegnede pavillonen som en rotunde i form af et kæmpeblækhus, der naturligvis fik kælenavnet ’Blækhuset’.

Ingen anden avis end Politiken havde sin egen udstillingsbygning. Den synede hermed på linje med de store virksomheders markante tilstedeværelse – Tuborg med sin triumfbue, Carlsberg med sin sejrssøjle og sine kæmpeelefanter, Store Nordiske, B&W, Galle og Jessens pavillon, statens post- og telegrafbygning og mange andre.

Intet andet rejsegilde, bortset fra Elektricitetstårnets, blev i den grad markeret som det, som Politiken anstillede for sin pavillon. Det skete med manér mindre end to måneder før åbningen af Landsudstillingen 18. maj. Først i selve pavillonen, hvor redaktør Cavling og arkitekt Rosen talte, drak portvin med bygningshåndværkerne og råbte hurra. Ved den efterfølgende frokost i Marselisborgs skovpavillon ’Friheden’ var et fint, større selskab forsamlet, hvor notabiliteter som Johannes V. Jensen deltog.

Politikens Pavillon blev meget beundret af læg og lærd på postkort og i presseartikler. Dens hvide søjler på gul mellemgrund bar et tag af glas. Derfra bredte et blødt lys sig over udstillingens inventar, hvor billedfriser anskueliggjorde processen fra journalistens notesblok til den færdige avisside, og Politikens gamle gadeplakater og kunstværker af bladets faste tegnere sås, blandt dem naturligvis den kendte Alfred Schmidt og Valdemar Andersen, også Landsudstillingens dekoratør.

Det store hit var, at pavillonen var indrettet som en arbejdende virksomhed med sætte- og trykkemaskiner. De fremstillede Politikens udstillingsblad, der dagligt blev solgt fra kiosken.

Alt dette skulle fremvises for københavnerne, og mediebevidst arrangerede Politiken en sørejse til Århus. Med chefredaktør Cavling og orkester i spidsen marcherede selskabet fra havnen gennem flagsmykkede gader til Landsudstillingsområdet. Efter rundgang på udstillingen og præsentation af Politikens Pavillon med trykkeri var der festmiddag. Her udbragte Cavling godt nok hurra for Århus, men pointerede samtidig, at udstillingen viste de kræfter, der rørte sig i landets hovedstad, da to tredjedele af udstillerne var fra København. Byrivaliseringen var ikke fuldstændig bilagt!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annon