Gennem fem måneder i 1909 var Århus centrum for en landsudstilling for dansk industri, håndværk og kunst i lighed med de verdensudstillinger, der i årtierne omkring århundredskiftet afholdtes rundt om i verdens storbyer. I alt 660.000 besøgte udstillingen i Århus, helt fra Amerika kom de. Politiken havde sin bemærkelsesværdige pavillon med på Landsudstillingen i 1909, og på lørdag 31. oktober bliver den genindviet i Den Gamle By under lige så stor medieopmærksomhed som ved dens rejsegilde for 100 år siden. Festivitassen og glæden over denne generhvervelse og genindvielse er forståelig. At den overhovedet kan finde sted, er et lykketræf. Politikens Pavillon var nemlig den eneste af de halvt hundrede udstillingsbygninger, der blev bevaret, mens ellers alle de andre blev revet ned og solgt som pindebrænde på auktioner, da Landsudstillingen lukkede og slukkede efter en lang oplevelsesrig festsommer 1909 – og rent ud gik i glemmebogen. Den hvide By var designet og opført af arkitekt Anton Rosen, der samtidig byggede på det berømmede Palace Hotel på Rådhuspladen i København, nabo til Politikens Hus. På et kæmpeareal på begge sider af Strandvejen langs bugten bredte Århus’ tvillingeby sig. Materialerne i disse smukke døgnflueagtige boliger for danske varer var hvidmalet træ. Bygningerne var dekoreret i strålende farver med friser, trekantgavle og udstillingsbetegnende billedfelter, fremstillet af maleren Valdemar Andersen. Arkitekt Rosens stil var tidens – jugend og art deco, men indsat i en umiskendelig klassicistisk ramme præget af romersk monumentalitet. Oplevelsen af klassiske bygninger som Tuborg Triumfbue, Carlsberg Sejrssøjle, Industrihallens bemalede trekantgavl, Politikens rundtempellignende pavillon ledte uden svinkeærinder tanken hen på det antikke torv i Rom – Forum Romanum. Anton Rosen tilkendegav hermed, at Landsudstillingen henvendte sig til hele verden. ’Verdensudstillingen i Århus’ kunne den således høres kaldt, navnlig af udenbys gæster og journalister. Det klassiske arkitekturindtryk bidrog sit hertil. Johannes V. Jensen så klart den klassiske inspiration og skrev om ’Hellas ved Aarhus Bugt’ i Maaneds-Magasinet maj 1909. Johan Skjoldborg bemærkede noget lignende i kronikker i Politiken, og en dansk forsker har ligefrem talt om ’Forum Danicum’, et genmodificeret Rom ved Århusbugten. Hele denne monumentale tilstedeværelse forsvandt som dug for solen fra det århusianske byrum og også ud af århusianernes erindring og sænkede sig i glemslens tusmørke. Det er dybt beklageligt ikke alene i betragtning af de vældige kræfter, der var lagt i den årelange planlægning og opførelse, men også fordi Landsudstillingen fik afgørende betydning for den fortsatte byudvikling.
I virkeligheden forstår man ikke fuldt ud det moderne Århus uden kendskab til alt det, Landsudstillingen satte i gang dengang – f.eks. Den Gamle By og Aarhus Universitet. Og de årligt tilbagevendende dansk-amerikanske stævner i Rebild begyndte på Landsudstillingen. Heldigvis bødes der nu på, hvad det ikke lykkedes at bevare dengang. Paradoksalt nok bliver Politikens Pavillon på Landsudstillingen den frelsende engel. Paradoksalt, thi Politiken havde fra begyndelsen i den grad været imod en landsudstilling i Århus, at denne ærkekøbenhavnske avis i sine spalter førte en indædt kampagne imod de århusianske planer. »En så lille by som Århus vil forløfte sig på at markedsføre danske varer til udlandet. Det kan bedst ske fra København«, advarede Politiken.
