Udgifterne til det danske sundhedssystem er eksploderet og vil i de kommende år nå højder, som efter økonomers vurdering vil blive den største økonomiske udfordring i den prioriteringsopgave, politikerne står over for.
Økonomer (overvismand og sundhedsøkonomer) ser på tendenser og statistik og laver prognoser, der som altid bygger på forudsætninger, som sjældent holder, hvilket megen erfaring viser. Hvis man imidlertid et kort øjeblik afholder sig fra at mene noget om fremtiden, er det relevant nok at gøre status her og nu ud fra enkle spørgsmål: Hvilke væsentlige forandringer har der været inden for sundhedssystemet i de seneste 50 år, og hvad har været bestemmende for disse ændringer? Hvad vil vi i Danmark med et sundhedsvæsen, og finansieres det tidssvarende? Før vi forsøger at besvare, er det relevant at beskrive de fælles holdninger til sundhedsvæsenet, som jeg mener deles i befolkningen: Sundhedssystemet skal være tilgængeligt for alle. Alle skal behandles lige godt – rige og fattige, tykke og tynde. Som udtryk for solidaritet og fællesskab. Hvad sundhed og behandling angår, ønsker vi en ligelig fordeling i alle samfundslag. Det er vanskeligt at se de helt store forskelle i de politiske holdninger blandt de partier, der har indflydelse. Der er højst lidt gnidderværk omkring, hvor meget privatisering man vil acceptere.
