0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En renæssance for kernekraft?

Mere kernekraft i klodens elforsyning skaber øget risikoen og forsinker omstillingen til grøn energi.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
FRANCOIS MORI (arkiv)/AP
Foto: FRANCOIS MORI (arkiv)/AP

Atomkraft. Forsøg på at presse mere atomkraft ind i energikredsløbet vil forværre mulighederne for vedvarende energi.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I 1985 vedtog Folketinget, at kernekraft (a-kraft) ikke skulle være en del af det danske elsystem. Det var der mange gode grunde til, og siden har dansk energiplanlægning fokuseret på at erstatte fossile brændsler med vedvarende energi.

Ikke desto mindre vejrer nogle danske tilhængere af kernekraft nu morgenluft. Tilhængerne hævder, at kernekraft globalt er ved at få en renæssance som en teknologi til at bekæmpe den globale opvarmning, og at der derfor er behov for en ny debat om kernekraft i Danmark.

Samtidig hævder de, at vedvarende energi, f.eks. vindkraft, er en dyr og problematisk løsning for det fremtidige danske energisystem. Begge påstande er yderst tvivlsomme, så der er god grund til at se dem efter i sømmene.

Blandt de fremførte argumenter for kernekraft er, at problemet med opbevaring af det højradioaktive affald er løst, men sådan ser det ikke ud i det virkelige liv. En anden tvivlsom påstand er, at det kun koster en brøkdel af byggeprisen at fjerne et udslidt kernekraftværk.

Det modsiges direkte af tyskernes konkrete erfaringer. For eksempel har omkostningerne ved fjernelsen reaktoren THTR Hamm-Uentrop af den relativt beskedne størrelse på 308 MW været 12,7 mia. kr. Selv fjernelsen af det mindste østtyske 70 MW kernekraftværk Rheinsberg kostede 2,6 mia. kr.

Når tilhængere desuden hævder, at kernekraftens økonomi er særdeles god, ’glemmer’ de en række store (og skjulte) offentlige subsidier og er tilsyneladende ikke opmærksomme på de stærkt stigende investeringsomkostninger for nye kernekraftværker.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu