I 3. G skal alle danske gymnasieelever aflevere deres studieretningsprojekt, SRP’en – den store skriftlige opgave. Eleverne skal selv vælge fag og emne, mens den endelige problemformulering forfattes af de to vejledere, faglærerne, hvorefter eleverne får en skriveperiode med skemafri. Karakteren tæller dobbelt, og SRP’en er derfor af stor betydning for gennemsnittet på eksamensbeviset og studenternes fremtid. Opgaven skal være flerfaglig, dvs. omfatte to forskellige fag, og karakteren skal forhandles af elevens ene vejleder og en censor fra det fag, som ikke repræsenteres af den pågældende vejleder. Hvis f.eks. de fag, eleven vælger, er engelsk og samfundsfag, kan det enten være elevens samfundsfagslærer, der forhandler med en uvildig engelskcensor fra et andet gymnasium, eller elevens engelsklærer, der forhandler med en fremmed censor i samfundsfag.

Denne ordning kan i sig selv give visse problemer, når vejleder og censor uden synderlig indsigt i hinandens fag skal konferere den endelige karakter for opgaven over faggrænser. Jeg sidder f.eks. i år som engelsklærer med opgaver, hvoraf jeg kun fatter halvdelen (fordi den anden halvdel er musikteori eller matematik), og dog skal jeg forhandle mig frem til en samlet karakter for hele opgaven. Hvis elevens opgave får en ufortjent behandling, enten på grund af bedømmernes uoverensstemmelser eller andet, kræves i sagens natur en kompetent klageinstans – og det er netop, hvad denne Kronik handler om. Historien er fra det virkelige liv og viser, hvor galt det kan gå. Det er en gyser.