De danske skoleelevers indsats i PISA-undersøgelsens test er vist efterhånden kendt af alle: Danmark blev placeret på en 19.-plads i læsning, en 12.-plads i matematik og en 22.-plads i naturfag blandt de i alt 41 konkurrerende nationer. Da flere og flere lande deltager i disse konkurrencer (30 lande i 2000, 41 i 2003 og 58 i den næste i 2006), bliver det sværere og sværere at holde en topplacering, og de fleste af de lande, der har været med fra starten, også Danmark, må rykke nogle pladser ned, hver gang deltagerlisten udvides. Siden offentliggørelsen er medierne i de deltagende lande svømmet over med krav om, at der må gøres noget, så den pågældende nation ikke fortsat skal ligge så langt nede på ranglisten og måske oven i købet rykke beskæmmende nedad. I Danmark har reaktionen været helt hysterisk. Og nationens politikere har reageret med krav om stramninger. Nu skal der styr på skolen. Undervisning, lærere og skolebørn skal kontrolleres og prøves og evalueres, fra de kommer ind i den ene ende af skolen, til de går ud i den anden ende. Børnenes konkurrencedygtighed skal forbedres, så nationen kan opnå bedre resultater i de kommende fortsatte PISA-undersøgelser og hale ind på nationerne med topplaceringer: Finland, Sydkorea, Hongkong, Liechtenstein og Japan. På det seneste har der dog løftet sig enkelte røster, der spørger til kvaliteten af disse PISA-undersøgelser. Men de ansvarlige for undersøgelserne har hidtil afvist at offentliggøre prøveteksterne og henviser til, at det er OECD og den højeste internationale pædagogiske ekspertise, der står bag. Lad os ikke desto mindre prøve at kikke eksperterne i kortene. Det kan vi faktisk godt. Læseprøven (4.000 danske skoleelever deltog i den seneste) går simpelthen ud på, at læreren i en undervisningstime deler et lille hæfte ud, som indeholder nogle opgaver, som eleverne skal løse ved at sætte krydser eller skrive korte svar ved. Hæftet indsamles efter timen og indsendes til Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, som af Undervisningsministeriet har fået tildelt ansvaret for den danske del af PISA-undersøgelsen. DPU holder ganske vist det nøjagtige indhold af de aktuelle opgaver hemmeligt - de skal delvis genbruges og kan derfor ikke offentliggøres, hedder det. Men universitetet har ikke desto mindre på sin hjemmeside (www.dpu.dk/pisa) offentliggjort nogle typiske PISA-opgaver, som universitetet mener kan tages som model. Så lad os da tage den første af disse opgaver, en opgave fra en international PISA-læseprøve for 15-16-årige, som er anvendt i et pilotprojekt som forberedelse til undersøgelsen. Opgaven gengives herunder. Ligeledes gengives de rigtige svar, sammen med procenten af elever, der gav disse svar - alt sammen således som det angives på hjemmesiden. (Den opgaven tilhørende tegning er dog udeladt her - den har ingen betydning for løsning af opgaven): Bier Oplysningerne på denne og den næste side stammer fra et hæfte om bier. Brug oplysningerne i besvarelsen af de efterfølgende spørgsmål. Indsamling af nektar Bier laver honning for at overleve. Det er deres eneste væsentlige føde. Hvis der er 60.000 bier i en kube, vil omkring en tredjedel af dem være beskæftiget med at indsamle nektar, som så bliver lavet til honning af husbierne. Et lille antal bier arbejder som skaffere eller spejdere. De finder en nektarkilde, hvorefter de vender tilbage til kuben for at fortælle, hvor den er. Skafferne meddeler de andre bier, hvor nektaren er, ved at udføre en dans, som giver informationer om den retning og den afstand, bierne må flyve. Under denne dans ryster bien bagkroppen fra side til side, mens den drejer rundt i cirkler af form som et 8-tal. Dansen følger et mønster, som kan ses på følgende tegning: (-) Tegningen viser en bi, der danser i kuben på bikagens lodrette overflade. Hvis den midterste del af 8-tallet peger lige op, betyder det, at bierne kan finde føden, hvis de flyver lige imod solen. Hvis den midterste del af 8-tallet peger mod højre, er føden til højre for solen. Afstanden fra kuben til føden angives ved længden af den tid, bien ryster sin bagkrop. Hvis føden findes ganske tæt ved, ryster bien bagkroppen i kort tid. Hvis der er lang vej, ryster bierne bagkroppen i lang tid. Fremstilling af honning Når bierne ankommer til kuben med nektar, afleverer de den til husbierne. Husbierne flytter rundt på nektaren med deres kindbakker, så den udsættes for kubens tørre, varme luft. Lige efter den er indsamlet, indeholder nektaren sukker og mineraler iblandet omkring 80% vand. Efter ti til tyve minutter, når en stor del af det overskydende vand er fordampet, anbringer husbierne nektaren i celler i bikagen, hvor fordampningen fortsætter. Efter tre dage, indeholder honningen i cellerne omkring 20% vand. På dette tidspunkt dækker bierne cellerne med låg, som de laver af bivoks. På bestemte tidspunkter i løbet af sommeren vil bierne i en bikube normalt kun indsamle nektar fra den samme type blomster og fra det samme område. Nogle af de vigtigste nektarkilder er frugttræer, kløver og blomstrende træer. (Ordforklaring: Husbi: en arbejderbi, som arbejder inde i bikuben. - Kindbakker: munddele.) Spørgsmål 1: Hvad er formålet med biernes dans? A At fejre den gode honningproduktion. B At vise, hvilken type plante skafferne har fundet. C At fejre fødslen af en ny dronningebi. D At vise, hvor skafferne har fundet føde. Spørgsmål 2: Hvad er den vigtigste forskel mellem nektar og honning? A Mængden af vand i stoffet. B Forholdet mellem sukker og mineraler i stoffet. C Den type plante, som stoffet er indsamlet fra. D Hvilken type bi, som forarbejder stoffet. Spørgsmål 3: Hvad gør bien under dansen for at vise, hvor langt føden er fra bikuben? Spørgsmål 4: Angiv tre af hovedkilderne til nektar. Rigtige svar Spørgsmål 1: At vise, hvor skafferne har fundet føde. (91 procent svarede rigtigt) Spørgsmål 2: Mængden af vand i stoffet. (72 procent svarede rigtigt) Spørgsmål 3: Informationen kommer både fra rystning af bagkroppen og fra længden af tid, bagkroppen bliver rystet. (Eleverne kan få to, ét eller nul point, afhængigt af, om de har begge oplysninger med, kun den ene, eller ingen af dem. 48 procent fik maksimumpoint, mens 30 procent fik ét point). Spørgsmål 4: Følgende tre svar er rigtige: Frugttræer, kløver og blomstrende træer. Frugttræer, kløver og blomster. Kløver, træer og blomster. (66 procent gav et af disse rigtige svar). Ved en gennemlæsning af opgaven springer en del kluntede formuleringer og sproglige uklarheder i øjnene, og kommafejl forskånes vi heller ikke for. Der er bestemt ikke noget at falde på halen for, hvad angår sproglig ekspertise! Vi springer alt dette over - interesserede kan læse nærmere i fod-noten (1). Vi tager her blot et enkelt af de spørgsmål, eleverne får stillet i opgaven, op til nøjere behandling. Det afsluttende opgavespørgsmål lyder: »Angiv tre af hovedkilderne til nektar«. Lad os her velvilligt se bort fra opgavestillernes sproglige uformåenhed og gå ud fra, at eleverne bliver klar over, at spørgsmålet skal forstås således: Hvilke tre hovedkilder har bierne til rådighed ved deres nektarindsamling? Bierne samler nektar mange steder fra. For eksempel fra blomster af raps, agersennep, lyng og tjørn. Hvilke af dem alle kan kaldes hovedkilder? Det er ikke helt let, det her! To tredjedele af eleverne har givet nogle helt forvrøvlede svar, der vidner om foruroligende ringe botanisk kendskab. De har svaret: »Frugttræer, kløver og blomstrende træer« (som om frugttræer ikke er blomstrende træer! - på den måde kan man jo let komme op på tre kilder!), eller: »Frugttræer, kløver og blomster«, eller: »Kløver, træer og blomster« (som om kløver eller frugttræer og andre træer ikke bærer blomster!). Hvordan kan det være, at så mange elever kommer på den idé at svare så tåbeligt? Fordi så mange elever har gået til prøve så mange gange, at de ved, hvordan man scorer point i sådanne opgaver. De svarer således, fordi de ved, at netop disse forvrøvlede svar giver point. Som eksempel kan vi tage Per og Poul. De er prøvetrænede elever. De ved, at det gælder om ikke at tænke dybere over det, man læser, og slet ikke tænke selvstændigt. De ved, at det gælder om at være hurtig - ellers når man ikke at score point nok. Per og Poul er gennem hele deres skoletid blevet fortrolige med læsetræningsopgaver som denne her, og de har lært, hvordan man scorer hurtige point i en sådan opgave: De spilder ikke tid med at tilegne sig teksten, begynder ikke at tænke over opgavens emne og over, hvad de i øvrigt ved om emnet, ligegyldigt hvor interessant det kan synes. Opgaveteksten kan eventuelt skimmes igennem, men det er ikke sikkert, det er nødvendigt. Det gælder først og fremmest om hurtigt at komme i gang med at besvare spørgsmålene. Disse vil sædvanligvis være ordnet, så svarene kan findes i teksten i spørgsmålenes rækkefølge. Svaret på sidste spørgsmål skal sikkert findes sidst i teksten. Altså: Per og Poul nøjes med hurtigt at skimme sidste afsnit af prøveteksten igennem, eventuelt baglæns, for ordforbindelsen nektar/kilder ... og ja, der er hurtigt bid, allersidst i teksten: ... »Nektarkilder: frugttræer, kløver og blomstrende træer«. - Ordene skrives hurtigt og nemt simpelthen af. Sådan! Per og Poul har på ingen tid fundet og 'formuleret' det 'rigtige' svar. Men hvordan vil det gå Hans? Han går i en skole, hvor han ikke er blevet prøvetrænet. Når han kommer til PISA-prøve, vil han givetvis bære sig klodset ad. Han vil læse den interessante tekst om bier med indlevelse og tænke over indholdet. (Stopuret tikker!). Når han så er færdig med at læse, går han i gang med spørgsmålene - nu er det jo spændende, om han kan besvare dem alle, med den viden han nu har fra denne opgave, og på baggrund af hvad han ellers ved om bier. Hvis han har læst ordentligt og forstået det hele, skulle han jo gerne kunne besvare spørgsmålene uden at se i teksten igen. Lad os nu se. Hans går i gang. Når han kommer til sidste spørgsmål, kommer han i vanskeligheder, især hvis han bruger den viden, han utvivlsomt har i forvejen. Raps og kløver indgår sikkert i hans overvejelser om nektarkilder. (Stopuret tikker!). Måske finder han frem til en selvstændig, rigtig besvarelse (og får ingen point). Måske giver han til sidst op, genlæser, hvad teksten sagde herom, og skriver vrøvlet af (og får point) eller formulerer det for skams skyld lidt om (og får point). I alle tilfælde er der imidlertid gået masser af stopurstid, og han vil ikke kunne nå de sidste af de øvrige pointgivende opgaver i læseprøven. Hvad var det, vores klodsede Hans gjorde galt? Han begik flere alvorlige fejl, som de fleste elever i et teststyret skolesystem er trænede i at undgå: For det første: Han læste med indlevelse. Og han læste grundigt. Det tog kostbar tid og kostede derfor point. Og det førte på afveje, fordi det fristede ham til at koble den viden på, som han i øvrigt havde på området. For det andet: Han læste kritisk og brugte derfor tid til at tænke over tekstens uklarheder og fejl. Han tænkte, og han brugte det, han havde lært. Og han gav de svar, som han selv syntes var rigtige, i stedet for at give de svar, opgavestillerne ønskede.Efter at have klaret sig dårligt i sådan en prøve vil Hans imidlertid sandsynligvis tage ved lære støttet af sine bekymrede forældre, der er blevet konfronteret med hans dårlige resultat. Og hvis læreren og skolen lægger vægt på disse prøver og sørger for løbende at afholde mange af slagsen, vil han da også helt sikkert efterhånden blive en bedre pointscorer. Han vil lære at læse hurtigt, overfladisk og uengageret (måske, som Per og Poul, ligefrem både forfra og bagfra). Han vil lære, at det gælder om at acceptere opgavestillernes spørgsmål blindt og svare, som de vil have det, ligegyldigt om det er rigtigt eller forkert eller det argeste vrøvl. Han vil lære, at det gælder om ikke at engagere sig personligt, men lære at indordne sig under de fra oven givne opgaver og test; han vil lære at opfatte tilværelsen som en stor kampplads, hvor det gælder at opnå resultater, der kan bringe en selv frem i forhold til konkurrenterne. Jo flere PISA- og andre prøver - og jo mere undervisning, der går ud på at forberede Hans og hans skolekammerater til dem - jo 'bedre' resultater vil han og de efterhånden opnå. Skolen vil kunne offentliggøre bedre og bedre testresultater på sin hjemmeside. Tilsvarende på landsplan: Hvis prøveriet optrappes i hele skolebilledet, vil Danmarks samlede 'resultat' på OECD's rangliste forbedres. Alle vil klappe i hænderne. Systemet er selvbekræftende. Den ukritiske accept af PISA-undersøgelserne er ved at få katastrofale konsekvenser for den danske skoletradition. Den danske skoles tradition for at vægte samarbejde og fællesskab højt, for at lægge vægt på indlevelse og medleven, kritisk sans og personlig tilegnelse, er under hurtig afvikling. Med den kraftige vægtning af elevernes målbare resultater i PISA-test og tilsvarende prøver - og de deraf følgende 'reformer' af undervisningen - vil de danske skoler om føje år ikke være til at skelne fra de karriereforberedelsesanstalter, hvor de fleste internationale pædagogiske eksperter har gået i skole i deres hjemlande. Hvis PISA-undersøgelserne var blevet indført for 200 år siden, ville en vis Hans Andersen fra Odense hurtigt være blevet afrettet til at læse og skrive på konkurrenceniveau. Gedebukken ville være blevet hjemme i stalden, Hans ville stå pænt i kø ved slottet, i nummerorden, side om side med Per og Poul og de andre friere, og noget eventyr var der ikke blevet ud af det. (1) Eksempler på sproglige uklarheder og fejl i opgaveteksten:

Teksten forklarer, at hvis der er 60.000 bier i kuben, er en tredjedel samlere ... Hvad så, hvis der er 100.000 bier i kuben? Er der så en femtedel samlere? Er det sådan, at det altid er 20.000, der samler nektar? Eller hvad? - Det er ikke godt at vide, hvad de pædagogiske læseeksperter mener med deres sproglige vås. Heldigvis influerer fejlen ikke på mulighederne for at løse opgaven rigtigt, selv om en opmærksom elev nok kan blive forvirret.

Den er gal igen i afsnittet om fremstilling af honning. Teksten går ud på at forklare eleven, hvordan nektar bliver til honning. Men efter at nektaren er anbragt i cellerne, forsvinder den pludselig helt ud af teksten. I stedet omtales nu noget honning. Hvor kom det fra? Børnene kommer i knibe, når de skal svare på spørgsmålet om, hvad der er den vigtigste forskel mellem nektar og honning - medmindre de i forvejen ved, at nektar og honning er to betegnelser for det samme stof i forskellige stadier.

»Efter tre dage, indeholder honningen i cellerne omkring 20 procent vand«. Læseeksperterne har ikke styr på kommareglerne. De mange nye regler gør det godt nok heller ikke let. Men hverken efter gamle eller nye kommaregler skal der komma i denne sætning.

Mange elever vil - absolut berettiget - når de får stillet spørgsmålet: »Angiv tre af hovedkilderne til nektar«, formode, at der spørges efter hovedkilder til nektarens opståen, og i deres svar anføre f.eks. planternes næringsoptagelse fra jorden og solenergi.