EU-modstanden virker hensygnende. Fra venstre side har SF taget ansvar ved at tilslutte sig en proeuropæisk linje, og fra højre side er Dansk Folkeparti larmende tavst. (Politikens leder 8. februar 2011). LÆS LEDERENEU-landene har brug for koordineret finanspolitik EU-modstandere er imod Europa. De er antieuropæere. De er uansvarlige. De er fra det yderste venstre og det yderste højre, men nu er det yderste højre alene om EU-modstanden. EU-modstanderne er en uddøende race.
Er det billedet, Politikens leder prøver at tegne af danske EU-modstandere og EU-kritikere i det ovennævnte citat? Ja, det tror vi faktisk, det er. Hvis det kun var denne leder, som var usaglig, så kunne man grine lidt af det og gå videre med dagens gøremål. Men problemet er, at dette ikke er et enkeltstående eksempel.


























