Har et moderne selvstændigt dansk musikprodukt en fremtid i en global og højteknologisk verden? Hvis svaret er ja, har Danmark brug for en ministeriel kommission, der kan kortlægge fremtidsmulighederne for rytmisk musik på samtlige medieplatforme. Jeg ser fire nødvendige arbejdsopgaver for denne kommission: 1) En ny og udvidet ’spillestedslov’, som både er skabende og udøvende, 2) et nyt uddannelsesspor på Det Rytmiske Musikkonservatorium for det skabende og udøvende audiovisuelle musikprodukt, 3) en aftale mellem kulturministeren og Danmarks Radio omkring musikalske tv-produktioner og 4) et udviklingslaboratorium på IT-Universitetet som basis for uddannelse og forskning i musikalske produkter på mobil- og internettet. Det er fire nødvendige grundpiller til fundamentet for et nyt rytmisk musikprodukt. I begyndelsen af det 20. århundrede stod den teoretiske fysik i et lignende dilemma. På tærskelen til et nyt kapitel i fysikken. Newtons klassiske love var fra alle sider anerkendt som sande. Alle forsøg viste det. Og alligevel satte Bohr og Einstein spørgsmålstegn ved denne fysik gennem kvantemekanikken og relativitetsteorien.

Usikkerheden om deres teorier var imidlertid så udbredte, at ingen af dem fik nobelprisen for disse to banebrydende teorier. Ved indgangen til det 21. århundrede står vi så over for en ny æra for musikken. Usikkerhed omkring det nye musikprodukt er imidlertid stor i brede danske musikkredse. Den gamle ’klassiske’ opfattelse af musikproduktet fastholdes i størstedelen af det etablerede musikliv som en endimensional størrelse. Dette i en verden, der teknologisk har udviklet sig multidimensionalt med mange nye medieplatforme og udviklingsmodeller. Hvis Danmark i fremtiden skal have et selvstændigt nationalt musikprodukt med dansk indhold, må Kulturministeriet allerede nu tage nogle grundlæggende kunst- og kulturpolitiske initiativer navnlig på det rytmiske musikområde. Det økonomiske sammenbrud i den kommercielle musikindustri har gjort, at det nye digitale og audiovisuelle musikprodukt er blevet hjemløst i den nuværende musiske organisationsmodel. Ingen dele af musiklivet tager hovedansvaret for udvikling af et nyt digitalt musikalsk multiprodukt. Kulturministeriet må som ressortministerium for musikken påtage sig dette koordinerende og udviklende hovedansvar. Hvorfor nu det?Fordi resterne af den danske musikindustri ligger og roder rundt i et lille hjørne af det nye produkt gennem nye forretnings- og distributionsmodeller i mp3-området på mobil- og internetområdet, imens de presser de sidste blodsdråber ud af et dødsdømt cd-marked. Fordi den danske musikindustri har overladt det musiske mp4-område til Producentforeningen for tv og film, der heller ikke tager skridt til at udvikle dette i musisk retning. Fordi Danmark Radio ved sidste medieforlig definitivt har forladt udviklingen af den rytmiske musik som kunstprodukt på tv-mediet. Et fravalg, politikerne – bevidst eller ubevidst – har bakket op om gennem det sidste medieforlig. Fordi rytmisk musik på DR TV er knæsat som et underholdningsprodukt. Fordi DR fokuserer ensidigt musikalsk på radiomediet. Og fordi de på livesiden koncentrerer sig om deres ensemblevirksomhed med basis i det nye koncerthus. Alene liveområdet tegner sig for en reel folkelig succes, navnlig på mega-koncertområdet. Koncerterne er dog næsten udelukkende med udenlandske mega-stjerner. De rytmiske danske sommerfestivaler har efter gode vejrforhold en rimelig succes i krydsfeltet mellem sociale og kulturelle oplevelser. Men debatten mellem fornyelse og tradition ulmer dog under overfladen. Man må gribe fat i disse succeser. Succesen fra mega-koncerterne skal helt ud på de danske spillesteder og med dansk musik. Efter sammenbruddet i den gamle musikindustri skal Danmark have gang i en række nye produktionsmiljøer og finde ny risikovillig produktionskapital. De nye audiovisuelle produktionsmiljøer må tage udgangspunkt i livescenen. Styringen af udviklingsprocessen bliver efter sammenbruddet i den private danske musikindustri alene en rent statslig forpligtelse. Vi må insistere på, at staten påtager sig denne koordinerende rolle i udviklingsarbejdet, nu! Vækstlagsstrategien, udviklet af Kulturministeriet og de politiske partier, duer ikke. Det at omdanne hele det rytmiske område til en stor vækstlagssuppedas kan aldrig erstatte et dynamisk og bæredygtigt professionelt rytmisk musikliv. Det er i politikersprog en afværgedagsorden. Den eneste danske institution, der har muskler og knowhow til denne udviklingsproces, er Danmarks Radio. De vil ikke. Og politikerne bakker dem op i dette ved det ene medieforlig efter det andet. Udviklingsstrategien bliver derfor et af de sædvanlige ’rytmiske kludetæpper’ sammensat af mange forskellige statslige institutioner og lovgivninger. Kort før jul kom to væsentlige udredninger bestilt af Kunstrådets Musikudvalg: ’Styrkelse af den rytmiske musik – ti anbefalinger’ og en ’Analyse af pengestrømme og ressourcer i dansk musikliv’ udarbejdet af Rambøll.