Jeg tror godt, jeg tør sige det – med den sikkerhed, man nu kan udtale sig med inden for uddannelsesverdenen: Professionshøjskolerne er kommet for at blive.
Det nye stærke alternativ til de traditionelle forskningsorienterede universiteter, professionshøjskolerne, er ved at finde sin plads i det samlede uddannelsesbillede og godt i gang med at indrette sig, så vi kan varetage vores opgaver. Vi er stadig nye, men vi har været i fuld drift gennem tre og et halvt år – så det ved denne lejlighed giver mening ud fra vores hidtidige præstationer at vurdere de udfordringer, vi nu står over for. Forventningerne var store – og blandede. MVU-sektoren, som man kaldte vores område for blot 5-6 år siden, var en blandet landhandel med mange forskellige mellemlange videregående uddannelser, der hver havde deres historiske og kulturelle særpræg og for flertallets vedkommende levede deres eget liv i de lokale miljøer, de nu engang var født i. I slutningen af 90’erne fik en del af dem formelt set en slags kvalitetsløft, idet de som første skridt i deres indlejring i den store Bologna-proces blev omdannet til professionsbacheloruddannelser.
