Koranen er en enestående bog.
I den gør Gud Adam, skabt af ler, til Sin profet. En menneskefødt profet samler en hær af fugle og andre væsener og marcherer til Myredalen og opdager, at han også forstår myrernes sprog. Og troende dæmoner og mennesker loves blufærdige jomfruer smukke som rubiner og perler i Paradis. I Koranen forvandles jøder, der ikke vil underkaste sig, til aber og svin, men den største trussel for enhver er dog Dommedag, hvor de drægtige hundromedarer bliver overladt til sig selv, for på den yderste dag har ethvert menneske rigeligt at se til. Det er vidunderlige historier fortalt direkte fra Guds mund, men Koranen er også meget andet. Og der er mere end én måde at læse den på. Koranen hører til de bøger, der må læses. I betydning overgås den ikke af mange værker, og dens aktualitet er uantastet her små fjorten hundrede år efter dens tilblivelse. Den er en vigtig historisk kilde og rummer tilmed smuk poesi. Det er ikke en bog, der er nem at gå til, for den er en blanding af prædikener, lovsamlinger, gammeltestamentlige fortællinger og arabiske sagn. Men den er en vigtig bog, det er nødvendigt at kende alene af den grund, at omkring en milliard af nutidens mennesker, herunder flere hundrede tusinder i Danmark, bekender sig til islam. Den blev til på et tidspunkt, hvor Odin red natteridt hen over Nordens himmel, og hvor Mekka var en ubetydelig flække i en næsten ufremkommelig ørken grænsende til Det Byzantinske og Det Persiske Rige; to riger, der var i færd med at trække hinanden i afgrunden i deres indbyrdes krige. Interessen for islam er stor og stigende i Danmark, men kendskabet til muslimernes hellige bog er stadig meget mangelfuldt. Ikke mindst når man tænker på med hvilken fylde, islam har indtaget den danske samfundsdebat, og på at der på verdensplan, i hvert fald ifølge medierne, nærmest udspiller sig en kulturkrig mellem muslimske og ikke-muslimske civilisationer. En del interesserede læsere har forsøgt sig med engelske udgaver af Koranen eller danske oversættelser, men langt de fleste falder fra igen. For en vestlig læser fremstår Koranen som et mosaikstykke af modsigelser, gentagelser, udeladelser, dunkelheder og pludselige emneskift, og tilmed med tilsyneladende åbenlyse fejl i tidsfølgen – hvis man sammenligner med den rækkefølge, profeten Muhammed ibn Abdullah skulle have fået åbenbaringerne i. Nogle redskaber er nødvendige, for at den læser, der hverken kender de historiske og religiøse forhold på Den Arabiske Halvø i 600-tallet eller Muhammeds liv, som det fremstilles i traditionen, kan følge med. I århundrederne efter Muhammeds død kom den opfattelse til at herske, at Koranens kapitler, tilmed næsten hvert eneste vers, var åbenbaret i en helt konkret situation og af en helt bestemt årsag. En særlig situation udløste en særlig åbenbaring; et spørgsmål fra vantro eller troende udvirkede et svar fra Gud. Og kun sidstnævnte kan vi læse i Koranen. I praksis betyder det, at omfangsrige noter, der ganske vist kan føles afbrydende i læsningen, er nødvendige for forståelsen af Koranen.
