Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Folketingets åbning var symptomatisk for tidsånden ligesom en del af den efterfølgende folketingsdebat:
Ordet kultur var stort set fraværende, og meget handlede i en åbenlys valgpræget atmosfære om at profilere sig på økonomisk kriseredning og økonomisk vækstforbedring – enten i form af såkaldte reformer (ofte nedskæringer/besparelser) eller aktivitetsprogrammer med den offentlige sektor som hjælpemotor.



























