0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et mere demokratisk EU

Åbn møderne i EU's ministerråd og i Folketingets Europaudvalg. Involver de nationale parlamenter mere i EU's lovgivningsarbejde. Udvid den demokratiske kontrol. Fælles udspil fra en garvet EU-tilhænger og en kritiker.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

18.-19. maj får vi i Danmark officielt besøg af EU-kommissionens formand, José Barroso, og den svenske næstformand, Margot Wallström; de skal diskutere 'Fremtidens Europa' med regering, Folketing og særligt indbudte.

Det er en oplagt lejlighed til at diskutere reformer i EU. Kommissionen har en klar interesse i at udvide og forbedre kontakten med parlamentarikere og borgere i medlemslandene, og de er selv på vej med nye forslag.

De to forfattere til denne Kronik har begge taget del i EU-debatten fra før vores medlemskab 1. januar 1973. Den ene var og er markant tilhænger. Den anden stemte oprindeligt imod Danmarks medlemskab. I dag kan vi enes om konstruktiv kritik og forslag til et bedre EU.

Vi overværede sammen den store folkehøring i Odense, hvor vi med interesse lyttede til engagerede borgeres forslag og kritik. Sikken viden og diskussionslyst. Den kan vi være stolte af. Den arbejdsform bør absolut gentages.

Trods vore forskellige udgangspunkter blev vi inspireret til sammen at fremlægge disse konkrete forslag til reformer af EU-samarbejdet:

Åbenhed: Borgerhøringen viste, at åbenhed er det vigtigste af alle danske ønsker til EU. Det halter med åbenheden i kommissionen og ministerrådet, mens Europaparlamentet er mere åbent end Folketinget.

Vi foreslår derfor, at statsminister Anders Fogh Rasmussen inden topmødet i Bruxelles 15. juni foreslår en ændring af ministerrådets forretningsorden. Alle drøftelser af lovgivningsanliggender bør fremover være åbne.

Efter det franske og hollandske nej til forfatningen kunne åbenhed være et godt signal at sende til borgerne. Forslaget kræver ingen traktatændring, men kan vedtages af et simpelt flertal på 13 af de nu 25 medlemslande.

Samme princip kan anvendes til en tilsvarende åbenhed for dokumenter. Høringssvar i forbindelse med kommissionens rådgivende arbejdsgrupper bør som hovedregel være offentligt tilgængelige. I tilfælde af særlig betydning for borgerne burde kommissionen offentliggøre en rapport om resultatet af høringen.

Kommissionen kunne opfordres til at vedtage en ændring af kommissionens forretningsorden, så borgerne f.eks. kan få adgang til at se, hvem der deltager i kommissionens cirka 3.000 arbejdsgrupper.

Når rådgivernes navne og høringssvar er offentligt tilgængelige, får borgerne bedre mulighed for at følge med i - og blande sig i - lovenes tilblivelse helt fra starten af.

Folketinget behandler nu et forslag om at åbne møderne i europaudvalget. Udvalgsmøder har i mange år været åbne i Europaparlamentet. Åbningen blev vedtaget ved en kampafstemning med en stemmes overvægt.

Argumentet mod åbenhed var, at man så ikke kunne forhandle et kompromis. Siden indførelsen af åbenheden har ingen medlemmer bedt om at komme tilbage til de lukkede møders tid.

Åbenheden fungerer i hverdagen, og man kan altid beslutte at lukke et møde, hvis der er følsomme sager på dagsordenen - for eksempel mistanke om svindel.

Hovedreglen bør fremover være åbne møder hver fredag i Folketingets Europaudvalg, eventuelt med en lukket del, når der afgives såkaldte forhandlingsmandater, eller når regeringen beder om at forelægge fortrolig information.

Nærhed: Tirsdag 9. maj meddelte kommissionens formand, at man fremover vil sende alle lovforslag til udtalelse hos de nationale parlamenter, inden man starter behandlingen i Europaparlamentet og ministerrådet.

De nationale parlamenter kan så vurdere, om det er nødvendigt med fælles lovgivning på EU-niveau, eller man f.eks. skal nøjes med national lovgivning, eventuelt koordineret, det vil sige, om forslaget efter deres mening opfylder de såkaldte nærheds- og proportionalitetsprincipper.

Nærhedsprincippet betyder, at en beslutning skal tages på et så lavt niveau som muligt. Proportionalitetsprincippet betyder, at et EU-indgreb ikke skal være mere indgribende end nødvendigt.

Hvis mindst en tredjedel af de nationale parlamenter retter alvorlige indvendinger mod et lovforslag, kan kommissionen på egen hånd beslutte, at den vil trække forslaget tilbage eller ændre det. Kommissionens formand sagde efter mødet i tirsdags, at kommissionen 'de facto' vil rette sig efter udtalelserne, selv om de ikke vil gå ind på en formel forpligtelse.

Det vil også være naturligt, at kommissionens årlige lovgivningsprogram fremsendes til de nationale parlamenter samtidig med fremsendelsen til ministerrådet og Europaparlamentet. Herved kan man give de nationale parlamenter mulighed for at signalere eventuelle ønsker om ændringer i programmet.

Den ansvarlige kommissær bør præsentere særlig vigtige og principielle lovforslag direkte for de nationale parlamenter, som ønsker det. Ud over at redegøre for forslagets indhold, betydning og baggrund kan kommissionen besvare spørgsmål fra salen.

Det vil så være logisk at følge op med en egentlig drøftelse af sådanne lovforslag i folketingssalen, så vælgerne kan se, hvem der mener hvad.

Det burde i dag være helt naturligt at give kommissionens forslag samme opmærksomhed som forslag fra den danske regering. EU-love påvirker jo danskernes hverdag på samme måde som rent danske love.

Europaparlamentet formindsker ikke betydningen af de nationale parlamenters indflydelse på EU's lovgivning.

Der synes at være principiel enighed i Folketinget om at inddrage fagudvalgene i særlig vigtige EU-sager. I sådanne tilfælde burde europaudvalget og de relevante fagudvalg have mulighed for at drøfte, om de frembyder særlige danske problemer, inden forhandlingerne begynder i den pågældende arbejdsgruppe under ministerrådet.

Demokrati: I dag går vælgernes indflydelse i forhold til EU først og fremmest gennem valgene til Folketinget og valget til Europaparlamentet hvert femte år. Indflydelsen afhænger derfor af disse parlamenters rolle i EU's lovgivning m.v.

De nationale parlamenter tager normalt først stilling, når et forslag er nået ganske langt i EU's beslutningsproces, undertiden med risiko for, at toget er kørt.

Gennemførelsen af det ovennævnte forslag om kommissionens præsentation af særlig vigtige forslag ville gøre det lettere for de nationale parlamenter at være tidligt orienteret om og opmærksomme på eventuelle problemer i forbindelse med de pågældende forslag.

Medlemslandene har gennem årene givet Europaparlamentet større og større indflydelse. Parlamentet har brugt den på en måde, som i mange tilfælde har været af positiv betydning for ikke mindst danske mærkesager.

Senest har parlamentet vist sin styrke i vigtige sager som servicedirektivet, havnedirektivet, kemikalieforslaget Reach og en ny forordning om F-gasser, som skal hindre klimaforværringer.

I sidstnævnte tilfælde fik Danmark - efter at det var mislykkedes i ministerrådet - mulighed for at opretholde et dansk forbud.

Den positive erfaring med parlamentet burde for længst have øget vælgernes interesse for det. Desværre bliver parlamentets arbejde kun synligt for borgerne i sådanne særlige tilfælde, fordi dansk presse, inklusive tv-nyhederne, ikke ofrer parlamentet den fornødne opmærksomhed.

Her er det betydningsfuldt, at lovgivningsprocessen dækkes bedre. Pressen har mange repræsentanter på Christiansborg og få i Bruxelles og Strasbourg, hvor stadig flere love bliver til.

Pressen har et betydeligt ansvar for at vise borgerne, hvornår de kan få indflydelse i lovgivningsprocessen. Europaparlamentets indflydelse er reel, selv om den kun kan udfoldes ved enighed mellem de store grupper, hen over midten.

I 2005 blev der ifølge Folketingets EU-oplysning i alt fastsat 3.124 love og regler på EU-niveau. Af dem blev Europaparlamentet reelt inddraget i vedtagelsen af de 57. Tallene siger ikke alt, fordi mange forordninger er tekniske. Angående vigtige forslag er Europaparlamentets indflydelse reel, om end begrænset.

Vi kunne i Danmark fastlægge det princip, at ingen lov i EU kan vedtages med dansk tilslutning, uden at der står et flertal af folkevalgte bag, enten i Folketinget eller i Europaparlamentet.

Vi bør også overveje en mere tilfredsstillende metode i behandlingen af EU-forslag herhjemme.

Arbejdsgrupper: I dag vedtages hovedparten af alle EU-love reelt i ministerrådets arbejdsgrupper, mens der ofte kun sker en formel behandling på selve ministerrådsmødet.

Det bør overvejes at gennemføre procedureregler, som gør det muligt, at det politiske beslutningsniveau kan gribe ind, inden der træffes en beslutning på ekspertniveau.

Et led i en sådan ordning kunne bestå i en pligt for arbejdsgruppen til at fremlægge en - offentligt tilgængelig - rapport om resultatet af gruppens opklarende arbejde og eventuelle alternative løsninger på problemer, inden der drages endelige konklusioner.

Herved ville både det politiske beslutningsniveau og eventuelle særligt interesserede få mulighed for om fornødent at forlange en realitetsbehandling i ministerrådet.

Alle lovgivningsanliggender, som drøftes i ministerrådet, bør behandles på åbne møder.

Kommissionen betjener sig i sit gennemførende og udfyldende arbejde på lovgivningsområdet af en række særlige komiteer, som i vidt omfang kan træffe beslutninger, som undertiden har karakter af ny lovgivning.

Muligheden for bedre politisk kontrol med disse komiteers arbejde har været drøftet i mange år, og der forhandles netop nu om nye spilleregler med større kontrol for parlamentet.

Da ændringer kræver enstemmighed mellem landene, er det stadig muligt for visse komiteer med støtte fra et enkelt eller ganske få medlemslande at træffe beslutninger, selv om et flertal af landene har betænkeligheder.

På samme måde som Folketinget altid kan ændre en ministers bekendtgørelse, burde et flertal i ministerrådet eller Europaparlamentet kunne sætte en komitevedtagelse på dagsordenen med henblik på, at kommissionen ændrer sit forslag.

Valg af kommissærer: Kommissionen spiller en stadig vigtigere rolle i EU. Den seneste store udvidelse har øget betydningen af den enkelte kommissærs indflydelse og af kommissionens udførelse af de opgaver, den har under traktaterne.

Den næste kommission skal udpeges efter valget til Europaparlamentet i juni 2009.

Det er en klar dansk interesse, at den danske kommissær bliver den bedst egnede, som kan findes. Derfor bør vedkommende godkendes af Folketinget efter en offentlig høring af flere egnede kandidater. Kommissæren bør regelmæssigt besøge Folketingets Europaudvalg og deltage i danske debatter.

Den hidtidige uformelle fremgangsmåde i Det Europæiske Råd ved valget af kommissionens formand har flere gange vist sig utilfredsstillende. Det ville være en klar forbedring, at hvert land kunne pege på en kandidat.

Det Europæiske Råd kunne derefter afgøre valget ved hemmelig afstemning, således at den kandidat, som opnår et flertal af stemmerne, er valgt. Som i dag skulle Europaparlamentet derefter godkende kandidaten.

En mere radikal løsning ville være at lade hvert land vælge sin egen kommissær, eventuelt ved direkte valg, og så lade de valgte kommissærer selv vælge deres formand. Denne løsning er vi ikke enige om, og den vil kræve en ændring af traktaterne.

Miljø: Det var tydeligt på borgerhøringen, at alle danske vælgere ønsker garantier mod forringelser af miljøet, hvad enten det er indgreb mod vore strengere regler om transfedtsyrer eller nitrit i maden.

Vi bør kunne finde en bedre balance mellem hensynet til det indre marked og hensynet til sikkerhed, sundhed, miljø, arbejdsmiljø, forbrugerbeskyttelse og dyrevelfærd.

Når forslagene behandles, kan regeringen efter behov foreslå, at der i hvert enkelt forslag indbygges en mulighed for at opretholde og indføre strengere beskyttelse, under forudsætning af at de ikke diskriminerer udenlandsk produktion.

Det var med denne metode, det lykkedes at få opretholdt det danske forbud mod F-gasser i forordningen om F-gasser. Den danske forhandlingssucces bør kunne gentages på andre følsomme områder.

Så kan vi måske undgå, at mange borgere vender sig mod hele EU-samarbejdet på grund af sådanne enkeltsager.

Borgerhøring: Diskussionerne på Folketingets og TV 2's borgerhøring i Odense i weekenden var en god oplevelse for os.

Almindelige tilfældigt udpegede danskere ved meget mere om EU, end mange i Bruxelles vil tro på. Fra dansk side burde vi søge at få andre medlemslande til at bruge ideen, og vi burde selv gøre folkehøringer til et fast element i forbindelse med nationale drøftelser om unionens udvikling. Resultatet ville være en nyttig baggrund for Folketingets dr